Det er måske en anelse morsommere at sidde derude og længes hjem, end at sidde derhjemme og længes ud.
Hjemmet forbinder jeg med min base. Dér hvor jeg kan være mig selv.
I mange år har menneskeheden haft et hjem. Hjemmet har altid været en base for mennesket, hvor det kunne blive genopladt og klargjort til at se verden, ansigt til ansigt. Hjemmet har, historisk set, været menneskets identitet. Det har altid været dér, hvor det kunne vise sin status. I det seneste årtusinder har man set eksempler på, hvordan vi mennesker har indrettet os for at overleve. I starten var der ingenting. Intet. Og vi mennesker havde kun hvad der var nødvendigt. Men så kom Vikingetiden og vi fandt ud af hvad rigdom var. Vi begyndte at gå op i at indrette og udsmykke vores hjem efter den enkelte slægts sociale status. Det gør vi egentlig stadig i dag. Vi udsmykker os efter, hvordan vi gerne vil fremstå i samfundet. Vores hjem skal afspejle hvem vi er som person og der må helst gerne stå en Audi i indkørslen. Vi har altid elsket at vise os frem, og jo mere vi ejede, desto bedre. Vi har altid iscenesat os selv gennem vores hjem. Via vores bolig har vi altid sendt signaler ud til den gruppe vi tilhører eller den vi ønsker at tilhøre.
For 500 år siden i Middelalderen begyndte vi i Danmark at få udtrykket”bo bedre” ind under huden. Det var vigtigt at vise sin status gennem de ejendele man opbevarede i hjemmet. Danmark begyndte lige så småt at blive integreret i Europas kulturarv.
Det med at vise sig frem gennem hvor meget man ejede, toppede i Barokken, hvor Solkongen, også kendt som Ludvig XIV, viste sig frem i pomp og pragt.
I hele sit liv brugte han al sin energi på at ombygge sin fars jagtslot til han eget hjem. Det var netop dér, at Solkongen følte sig hjemme. Versailles kaldte han det. Slottet husede 20.ooo mennesker. Det var deres hjem. Solkongen gjorde meget ud af, at alt skulle være stort og prangende, koste hvad det ville. 100 år senere ender Versailles-eventyret i en revolution, hvor det daværende regentpar, Marie Antoinette og Ludvig XVI, myrdes. Efter denne periode i pomp og pragt begynder vi så småt at skrue ned for vores forbrugsvaner og i stedet vise vores hjem frem enkelt og rent. Vi har altid været vilde med at vise os frem.
Penge er som bekendt ikke alt og på samme måde er statussymboler heller ikke grundlaget for høj livskvalitet. Penge og statussymboler kan være springbrættet for de mere usynlige værdier, såsom venskaber og lykke. På den måde kan et hjem forstås, som et statussymbol og kan være medvirkende til at forhøje et menneskes livskvalitet. Senere fik vi “Empiri”. Den periode har dannet grundlaget for, hvordan vi indrettede vores hjem de kommende 200 år. Hjemmet bestod ikke bare af det mest nødvendige rum. Det blev opdelt i et offentligt og et privat område. Ludvig Holberg udgav i sin tid en slags klage til det danske samfund om, at vi brugte de bedste rum i vores hjem til udstilling. Dette viser at det selv i 1700-tallet var vigtigt for os, at folk skulle have en god opfattelse af vores hjem, så derfor blev den sociale status sminket. Det samme er tilfældet i Klunkehjemmet.
Da jeg var helt lille var jeg også en flittig turist på diverse slotte og museer rundt i landet. Jeg var dog mest fascineret af Klunkehjemmet. Hver gang jeg trådte ind ad døren blev jeg helt betaget af den måde hjemmet var indrettet på. Det var som om at træde ind i en hel anden verden. Klunkehjemmeter en stor herskabslejlighed fra 1800-tallet ved Nationalmuseet. I Klunkehjemmet boede der en rig familie. Deres hjem er udsmykket og indrettet efter moden i 1800-tallet. Det er som om at gå på opdagelse i et dukkehus. I den bedste del af huset har man indrettet herreværelset og dagligstuen, da udsigten er pragtfuld ud til kanalen og Christiansborg. Det var her selskabet var når der skulle holdes noget, så rigmandsfamilien kunne vise sig frem. De andre rum i herskabslejligheden er små, stadig flot dekoreret. Tjenestefolkene fik formentlig tildelt kamre i baghuset tæt ved køkkenet. Lejligheden er et pragteksempel på, hvordan det velstillede borgerskab boede i midten af 1800-tallet.
Blikket vendes indad mod det folkekære. Nationalismen begynder! Efter 1864 fokuserer vi mere på hjemmet og de danske værdier. Stuen blev familiens samlingspunkt. Det var i det private hjem, borgerskabsfamilien kunne trække sig tilbage, men det var også her, man viste sig frem, og hvor familiens dagligdag blev iscenesat. Hos de borgerlige rummede tidens fineste rum de flotteste møbler. Det var i hjemmet, hvor økonomisk status og anerkendelse gik hånd i hånd.
Uanset, hvem der kommer og besøger familien i hjemmet, så er det stærkeste statussymbol for familien, hjemmet. Hjemmet og den måde man har valgt at indrette det på, fortæller indirekte om beboerne og dermed bekræfter beboerne i deres egen selvopfattelse. Et hjem kan være med til at afspejle familiens vaner, holdninger, historie, økonomiske situation og deres ambitioner og drømme. Hjemmet er dog ikke bare et spejl, det er også en ramme, som med ambitioner og begrænsninger er med til at forme familiens dagligliv og deres egen selvforståelse. Senere hen i historien er det ikke kun adelen og de rige, der går op i indretning. Godt inde i 1900-tallet, begynder de borgerlige at læse livsstilsmagasiner såsom “Hjemmet” og “Bo Bedre”. Dette gør at vi bliver mere bevidste om, hvad andre skal tyde ud fra, hvordan vi bor.
Hjemmets funktion, som ramme om familiens liv, ændrer sig drastisk I forbindelse med samfundets skiftende værdier og normer. I 1970’erne begynder vi at flytte ind i kollektiver og dele vores tilværelse og privatliv med andre familier. “Familien Danmark” blev vendt helt på hovedet. Vi begynder at være mindre blufærdige og hjemmet er bare et sted, hvor der skal være plads til hygge. Hyggeer det danske begreb, som de fleste forbinder med hjem. Begrebet har hængt ved lige siden og er nu blevet grundlaget for vores opfattelse af, hvad et hjem indebærer. Efter 70’erne bliver hyggen sendt ud i det virkelige liv. I 80’erne begynder man at flytte sammenkomsterne med vennerne ud til caféer og restauranter. Vi efterspørger samtalekøkkener som aldrig før og det er nu blevet hipt at lave maden selv, uanset social status. I starten af 1900-tallet var det fuldstændig uhørt, at man selv lavede maden -det havde man folk til!
“Mænd bygger Huse, Kvinder skaber Hjem”, sådan lyder et nordjysk ordsprog, der opsummerer rollefordelingen i borgerskabets familier i slutningen af 1800-tallet og i den første halvdel af 1900-tallet. Manden var altid aktiv uden for hjemmet, hvor han tjente penge til familien og sikrede familiens sociale status. Kvinden var ansvarlig for at indrette hjemmet, der dannede rammerne om familiens liv. Som husmoder sørgede hun altid for, med eller uden hjælp fra ansatte, at “føre hus” og opdrage børnene i familien.
Iscenesættelse af boligen præger stadig hjemmet. Det er ikke et nyt fænomen at vi signalerer status gennem indretning af vores hjem. Det der er helt nyt for os er, at dette fænomen er blevet udbredt til en meget stor del af befolkningen og til næsten alle rum i hjemmet. Alle de ting vi omgiver os med, bliver til ledetråde, der peger hen mod ejerens personlighed, sociale status og identitet. Men der bliver også iscenesat historier til os selv, gennem boligen: At vi er en perfekt og ideel familie; At vi er individualister inde for vores egne vægge; At vores smag er individuel – som antageligvis er magen til alle andre individualisters!