Den Tiende Muse: Asta Nielsen

Forestil dig en verden uden levende billeder. De tidligste biografer startede op i 1885, hvor projektorer lyste levende billeder op på et stort lærred. Den 28 december, 1895, i Paris demonstrede brødrende Lumière deres apparat, som kombinerede levende billeder med projektion, for omverdenen. Det var optimistiske og havde sat over hundrede stole op og inviteret pressen. Desværre dukkede kun 33 mennesker op. Men rygtet blev spredt hurtigt og efter den første visning stod totusind mennesker udenfor bygningen  i Paris, og ville have at glimt a de levende billeder.

I stumfilmen tager man udtrykket “Tale er sølv, tavshed er guld” bogstavligt-(talt). Der optræder ingen talt dialog, det er film uden et lydspor. “intertitles” (Mellemtekst), Regibemærkninger. Handlingen bæres frem ved hjælp af kropssprog og ansigtsudtryk.

Fra verdensindustri til folkefilm
Fra 1910-1920 havde stumfilm sin storhedstid. Nordisk Film var verdenskendt og opbyggede filialer jorden rundt. Det blev begyndelsen til den korte guldalder i dansk film, som i de følgende år stod stærkt på det internationale marked. Asta Nielsen brød igennem med sit intense og psykologiske realistiske spil. Hun er stumfilmens første sexsymbol. Efter at havde indspillet fire stumfilm i Danmark, drog hun afsted til Tyskland for at drive karriere. Hun fik tilnavnet: Die Asta. Da tyskerne overtog Tyskland rejste hun hjem til Danmark. Ingen i Danmark vidste hvem Die Asta var. Stumfilmen var død og talefilmen havde fået sit gennembrud. Hendes erhverv fandtes ikke mere – det var alt sammen blevet visket ud. Asta levede ulykkeligt, resten af sine dage.
I 1920’erne kom talefilmen til, men den blevet ikke taget så godt imod i Danmark. Grunden til nedturen skyldtes, at Nordisk Film nu prøvede at producere talefilm, men ingen i udlandet kunne forstå dansk. Dette årti var skidt for Nordisk film og de gik fallit i en periode. Stumfilm var nemmere at producere og eksportere, da alle kan forstå det nonverbale sprog. Film var ikke mere noget internationalt. Man producerede provinsielt, og danske film blev danskernes foretrukne.

I stumfilmen tager man udtrykket “Tale er sølv, tavshed er guld” bogstaveligt(talt).  Filmene er uden et lydspor. I stedet brugte man regibemærkninger, der gav en dybere forståelsee af betydelige replikker for handlingen. Man har ingen talt dialog, da handlingen bæres frem ved hjælp af kropssprog og ansigtsudtryk.

Melodramaet gennem stum- og talefilm

I talefilmen har man nogle karakteristiske træk er brugen af nærbilleder af tårevædede ansigter, storladen, sentimental underlægningsmusik samt manglen på egentlig udvikling i fortællingen eller i tegningen af personerne, som er i større kræfters, skæbnens eller tilfældets vold. Kunsten i stumfilm bygger på at vise tanker og stemninger uden ord. Med andre ord handler det om at gøre ånden synlig.

Filmhistoriens første sexsymbol

Kvinden bliver forvandlet fra objekt til subjekt. I 1932 medvirkede Asta Nielsen i en talefilm ved navn Unmögliche Liebe. I Danmark blev der produceret ca. 1800 stumfilm. Det var let at eksportere stumfilm, da man ikke behøvede sproget. Nordisk Film havde svært ved, at omstille til talefilm, da ingen, på nær danskere, forstod dansk. Afgrunden chokerer og binder tilskuerne. Specielt Gauchoscenen. Filmen blev forbudt i USA, da den brød med deres censur-lovgivning og i andre lande klippede man scenen ud. Overdreven mimik. Ikke værdsat i Danmark. Kropssproget; det er kroppen der taler. Stumfilm er et unikum.

Der blev i stumfilmtiden lavet ca. 1600 korte og lange fiktionsfilm og over 1000 dokumentariske film i Danmark, ca. 250 er bevaret.

Fordybelse:

  • DEN TALENDE MUSE, 2003, 103 min, DK/Dokumentarfilm, Portrætfilm, Danmark
  • ASTA NIELSEN, 1968, 28 min, DK/Dokumentarfilm, Portrætfilm, Danmark
  • AFGRUNDEN, 1910, 37 min, DK/Spillefilm, Danmark
  • Theater and film af Robert Knope, Yale University Press 2005

Leave a Reply