Louis Armstrong og hans trompet gav de brølende 20’ere og musiklivet i Chicago en helt ny tone. I 1925 dannede han orkesteret Hot Fire, kappede jazzens rødder til folkemusikken over og gjorde den via swingmusikken en moderne kunstart.
Jazzens sjæl, dens rødder går tilbage til New Orleans. Her dyrkede man stadig den traditionelle country blues, der efterhånden smeltede sammen med den hvide danskemusik. Da jazzscenen efter 1. Verdenskrig rykkede til Chicago og New York, ændredes dens indhold og musikalske virkemidler. Pionerer som Bessie Smith havde allerede sat deres kompositoriske præg på den oprindelige folkemusik, og nu tilførte deres efterfølgere også jazzen elementer af klassisk europæisk musik og underholdningsmusik.
I 20’erne fandt flere og flere sorte musikere vej til Chicago, hvor der var et bredt udvalg af jobs. Der var dansehallerne, hvor mændene for fem cents kunne få en dans med en af hallens faste piger, og der var en halvverden af kabareter og caféer såvel som de store balsale, hvor jazzorkestre spillede ledsagermusik til film eller dans. Her havde gangsterkonger som Al Capone deres gang og fik for et par dollars orkestrene til at spille deres yndlingmelodier. Under forbudstiden (1920 – 1933) skød de illegale dansebuler op som paddehatte.
Samtidig med at mange musikere udviklede sig til rene virtuoser, tog de mere og mere afstand fra jazzen som en ren og skær brugsmusik. Den var ganske vist underholdningsmusik, men individualister som Louis Armstrong forstod at tilføre den et raffinement, som tiltrak flere og flere jazzkendere og langsomt trak jazzen væk fra bordelkvarterene.
Louis Armstrong havde siden 1922 været en gudbenådet trompetist i King Olivers berømte band, da Fletcher Henderson i 1924 engagerede ham som solotrompetist, og fra 1925 indspillede han over 80 plader med sit eget orkester Hot Five, hvormed han skabte en helt ny stil, som ingen af tidens andre jazzmusikere kunne røre ved.
Armstrong var på det tidspunkt fast tilknyttet Sunset Cabaret, hvor orkesterdirigenter som Erskine Tate og Caroll Dickerson præsenterede ham som ‘verdens største trompestist’. Her begyndte den stilistiske revolution inden for jazzen. Mens New Orleans-jazzen rummede orkesterimprovisationer med et ledende instrument, skabte Armstrong nu tradition for solisten, der trådte i forgrunden og med fantasifulde improvisationer blev nu en slags kompositioner på stående fod, en fri fortolkning af melodistemmen. Her udviklede Armstrong et specielt tonesprog på niveau med den den klassiske musik, selv om det først blev accepteret årtiet senere.
Louis Armstrong besøgte Danmark flere gange, første gang i efteråret 1933 og fra 1947 i spidsen for All star-sekstet. Han medvirkede også i flere danske film, bl.a. i Kærlighedens melodi sammen med Nina og Frederik (1959).
Der var næppe nogen jazztrompetist, som ikke efterlignede Satchmo, som han blev kaldt. Kollegaen Dizzy Gillespie sammenfattede anderkendelsen således: “Hans forståelse for musikken var næsten fuldkommen, hans rytmik fejlfri. Uden ham havde vi intet.”
Fremtrædende kunstnere i jazzens ungdom
Bessie Smith (1849–1937)
Bluesdronningen Bessie Smiths kunst bevæger sig på tærskelen mellem den sorte folkemusik og kunstmusikken. Hun forsyner de originale forlæg med improvisationer og egne tekster, og i sange som Empty Bed Blues og Jailhouse Blues går denne sorte sangerindes personlighed op i en højere enhed med musikken.
Fletcher ‘Smack’ Henderson (1998–1952)
I 20’erne grundlægger komponisten og bandleaderen Smack Henderson den orkestrale bigband-swing. Han udvider orkesteret med messingblæsere, saxofon- og rytmegruppe og giver sine solister frit spil i improvisationerne. I 1934 bliver han fast arrangør hos Benny Goodman. De nuværende big bands kan alle føre deres oprindelse tilbage til Henderson.
Duke Ellington (1899–1974)
Den første ‘rigtige’ jazzkomponist fik sit gennembrud i den fashionable Cotton Club i 1927. Som genial, akademisk uddannet arrangør skaber han en ny orkester- og improvisationskultur inden for jazzen og samler tidens bedste instrumentalister om sig. Til hans mest berømte og bedste kompositioner hører Take the A-Train, It Don’t Mean a Thing og In a Sentimental Mood.
Bix Beiderbecke (1903–1931)
Kornettisten og komponisten Bix Beiderbecke bliver berømt for sine udpræget lyriske følsomme improvisationer og idérige kompositioner og integrer som den første den avantgardistiske musik i jazzen. Fra 1927 optræder han med Paul Whitemans orkester.
John Birks ‘Dizzy’ Gillespie (1917–1993)
Sammen med Charlie Parker og Thelonious Monk regnes Gillespie for ophavsmand til be-boppen, der indfører hekstiske, korte melodifragmenter i jazzen. Med sin trompet med det karakteristiske opadbøjede rør i en vinkel på 45 grader beriger han Jazzen med helt nye teknikker.
One thought on “Louis Armstrong – skaberen af den moderne Jazz”