13 dage i oktober 1962 udspillede der sig et drama. Fra den 16. oktober 1962 til den 28. oktober 1962, da Nikita Khrusjtjov demonterede missilerne på Cuba. USA og Sovjetunionen fremsatte trusler om at anvende atomvåben. Krisen var det tætteste verden nogensinde har været på en atomkrig . Opstod, efter USA havde opstillet atombevæbnede missiler i Tyrkiet og Italien. Fuldt operationsdygtige ville disse raketter kunne nå bl.a. Washington
Forhistorie
Cuba havde været amerikansk koloni i årene 1898 – 1902. USA havde ret til indblanding i Cubas affærer, hvis USA’s interesser blev truet, og USA havde også ret til en militærbase i Guantanamobugten. I 1952 tog Fulgencío Batista magten i Cuba ved militærkup. Batistas diktatoriske og undertrykkende styreform gjorde ham upopulær blandt den fattige del af befolkningen og førte til oprettelsen af en revolutionær bevægelse mod regeringen. I spidsen for revolutionen stod den cubanske jurist Fidel Castro, der tog magten efter afsættelsen af Batista i 1959.
Fidel Castro
Fidel Castro lovede at opbygge et Cuba med demokrati og frihed, og at stoppe Cubas afhængighed af USA. Alle skulle have ret til lægehjælp og skole. Konfiskerede en del af den landbrugsjord og værdier, der tilhørte amerikanske firmaer og fordelte dem bl.a. mellem cubanske bønder. Cuba var totalt afhængig af indtægterne fra landets sukkerrørsproduktion, der var verdens største. USA afbrød sine handelsforbindelser med Cuba. Castro indledte derfor hurtigt et samarbejde med det kommunistiske Sovjetunionen. Castro og Nikita Khrusjtjov indgik en handelstraktat, der indbefattede et lån fra Sovjetunionen til Cuba.
USA’s forhold til Cuba
Før Kennedy ville USA vælte Castro, da man så hans revolution som en trussel. I USA var man af den overbevisning, at Fidel Castro var voldsomt upopulær blandt befolkningen, men dette var ikke korrekt: Castro var blevet folkets leder. En af årsagerne til at invasionen i svinebugten ikke lykkedes, var at Fidel Castro forinden havde anmodet Sovjetunionen om støtte til at styrke Cuba militært. Sovjetunionen havde sikret sig at Fidel Castro havde de nødvendige midler for at kunne styrke hæren og en eventuel invasion. USA afbrød enhver diplomatisk forbindelse til Cuba,
”Operation Moongoose”
opererede med sabotage af Cuba, bl.a. ved at sprænge broer i luften og afbrænde supermarkeder. Khrusjtjov ønskede ikke at bruge penge på udvikling af våben, da han prioriterede at bruge ressourcer på at øge levestandarden for sovjetborgerne
Svinebugtaffæren
Eksilcubanere og “store”USA ville vælte den cubanske regering.
Blokaden
24.oktober amerikansk tid begyndte den amerikanske blokade af Cuba. 180 krigsskibe, understøttet af flyveskadriller og 200.000 soldater blev sat i beredskab. Der var intet ulovligt ved de sovjetiske missil-installationer.
Kulminationen
Khrusjtjov hævdede, at de sovjetiske missiler udelukkende tjente et fredeligt formål. Sovjetunionen forlangte, at USA fjernede deres missiler i Tyrkiet.
Efterspil
Krisen betød på mange måder en opblødning i forholdet mellem USA og Sovjetunionen. I 1963 blev der etableret en direkte telefonlinje mellem Moskva og Washington, den såkaldte røde linje. En sådan linje skulle forhindre fejlinformationer i en lignende kritisk situation. Før denne linje blev oprettet, tog det ca. 4 timer at sende en besked mellem Kreml og Det Hvide Hus. Krisens afslutning førte også til en aftale mellem England, Sovjetunionen og USA om at stoppe med at foretage atomprøvesprængninger i atmosfæren.
