En Alkoholikernation: Hvorfor Drikker Jeppe?

I Danmark kan vi godt lide at prale med vores frisind. Vi var det første land i verden, der frigav pornografien og som de første tillod vi homoseksuelle at blive gift og vi har et afslappet forhold til alkohol. Måske lidt for afslappet. Danskere over 15 år drikker i gennemsnit 9,1 liter ren alkohol om året. Det svarer til mere end 600 øl. Øl og snaps er en del af den danske “hygge”. Hvis du siger nej til en bajer, siger du nej til fællesskabet. Vores alkoholkultur fortæller meget om os. Det er som om, at vi mødes omkring et glas i en eller anden form. 

Af Regitze Jørgensdatter Viborg

Foto: Ty Stange

Alkohol har været kendt af alle kulturer i verden i århundreder – visse steder i årtusinder. Kun på øgrupperne i Stillehavet og blandt de nordamerikanske indianere vides det, at man ikke kendte til alkohol før kontakten med europæerne inden for de seneste 300 år. Begrebet “alkoholisme” blev første gang brugt i 1849 af den svenske læge Magnus Huss til at beskrive de systematiske negative virkninger af alkohol. Alkohol har en lang historie med brug og misbrug gennem registreret historie. Bibelske, egyptiske og babylonske kilder registrerer historien om misbrug og afhængighed af alkohol. I nogle gamle kulturer blev alkohol tilbedt, og i andre blev dets misbrug fordømt. Overdreven alkoholmisbrug og beruselse blev anerkendt som årsag til sociale problemer selv for tusinder af år siden. Definitionen af ​​sædvanlig beruselse som den dengang blev kendt som og dens negative konsekvenser var imidlertid ikke veletableret medicinsk før i 1700 -tallet.

Alkoholbeskating I 1917

Man har holdt almuen i et jerngreb, ved nogle gange kun aflønne dem i alkohol og selvfølgelig kom der mange alkoholikere ud af det. Det gjorde man noget ved i 1917. Man indførte en alkoholbeskatning, som lå omkring 1300 procent. Det vil sige, at en flaske brændevin kom til at koste en dagløn for en håndværker. Der skete der et dramatisk fald i alkoholforbruget i Danmark og der opstod afholdsbevægelserne. Afholdsbevægelsens fokuspunkt var typisk det religiøse tema. Det var usædeligt at drikke alkohol, fordi man blev løssluppen, grænseoverskridende og man blev, frem for alt, seksualiserende over for damerne. 

Alkoholikere I Danmark

Det anslås at 860.000 danskere har et storforbrug af alkohol, 585.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug og 140.000 danskere er afhængige af alkohol. Der findes ingen officiel definition som slår fast, hvad det vil sige at være alkoholiker – derfor er det også svært at svare på hvor mange, der er alkoholikere i Danmark. I stedet inddeler man personer, der har et overforbrug af alkohol i tre grupper: Storforbrugere, personer med et skadeligt forbrug og danskere, der er afhængige af alkohol. Fælles for personerne i de tre grupper er, at de har et problematisk forbrug af alkohol, som enten har eller kan udvikle sig til alkoholisme.

danskmisbrugsbehandling.dk

Antabus blev opfundet i 1948 af læge i medicin Erik Jacobsen og dr.pharm. Jens Hald, da de søgte at finde et stof til behandling af fnat og indvoldsorm, lidelser der var meget udbredte under og i årene efter krigen. De fandt ud af lægemidlet havde den “bivirkning”, at stoffet voldte meget ubehag i forbindelse med indtagelse af alkohol selv i små mængder – og et nyt præparat til afrusning ved alkoholmisbrug var
opfundet.

Charterferie & Grisefest

Frisindet ligger i bunden af flasken. Selv Anker Jørgensen kunne i sin nytårstale nævne øl tilbage i 70’erne. På det tidspunkt er danskerne begyndt at rejse mere, og det påvirkede danskernes drikkevaner. Med den stigende velstand fik danskerne adgang til en række goder, som tidligere var forbeholdt de rige. Danskerne rejste på charterferier, tog til grisefester, drak vin – de slog sig sig løs. Alkohol har fået en uheldig placering i vores kultur. Det bliver oftest forbundet med noget decideret dumt. Det har altid været der, men det er som om, at det er det, der er billedet på vores alkoholkultur. Alt det positive, det hører vi ikke noget om for så bliver det en form for promovering af en misbrugskultur. Alkohol som positivt rusmiddel pynter lidt på frisindet; man bliver mere åben, nærværende og mere engageret i nuet – og derfor er det et fantastisk socialt redskab. 

‘Livet Er For Kort Til Tømmermænd’

Men når det sociale redskab føles som et krav, går frisindet fløjten. Nogle drikker og nogle drikker ikke – det burde ikke være noget problem, men i vores samfund skal der, åbenbart, være et enten eller. I en årrække er vi blevet nudget til, at fjerne alkohol fra alle mulige sammenhæng. Statsminister Anders Fogh sagde, at livet var for kort til tømmermænd. Som udtryk for livets højeste sociale nydelse, løb han en tur. Danskerne flokkes om fitnesscentrene, eller rettere sagt; mange danskere flokkes om fitnesscentrene. For der er mange, der ikke dyrker den sunde livsstil. Hvert år dør 3000 danskere af druk og mere end én halv million af os, drikker så meget alkohol, at det er skadeligt. Det vil vi blive ved med, så længe vi har råd til det. 

Forbudstiden

Danmark er nr. 10 på OECD’s liste over hvilke lande, der drikker mest alkohol..Derfor kan man frygte at der ved forbud, eller yderligere restriktioner, vil være illegal handel med spiritus og smugkroer, som for eksempel i de brølende tyvere. Denne periode er kendt som forbudstiden, hvor man i USA indførte et alkoholforbud. Men det fik ikke amerikanerne til at drikke mindre alkohol – tværtimod. Der blev drukket og festet på livet løs, grundet gangsterne, der i tyverne opbyggede et imperium inden for alkoholsmuglig, med Al Capone i spidsen. 

Adgangsbilletten Til Sociale Sammenhæng

Alkohol er det mest lettilgængelige, bredt indtagede og ofte misbrugte rekreative stoffer i verden. Øl alene er verdens mest indtagede alkoholiske drikkevare; det er den tredjemest populære drik efter vand og te. I 1647 var en græsk munk ved navn Agapios den første til at dokumentere, at kronisk alkoholmisbrug var forbundet med toksicitet for nervesystemet og kroppen, hvilket resulterede i en række medicinske lidelser som anfald, lammelse og indre blødninger. I 1910’erne og 1920’erne øgede virkningerne af alkoholmisbrug og kronisk beruselse medlemskab af modstandsbevægelsen og førte til forbud mod alkohol i mange vestlige lande, landsdækkende forbud mod produktion, import, transport og salg af alkoholholdige drikkevarer, der generelt forblev på plads indtil slutningen af ​​1920’erne. Disse politikker resulterede i fald i dødeligheden som følge af skrumpelever og alkoholisme. I 2005 anslås alkoholafhængighed og misbrug at koste den amerikanske økonomi cirka 220 milliarder dollars om året.

Hvorfor Drikker Jeppe?

Danskerne har altid haft et tæt forhold til alkohol. For 1000 år siden drak vikingerne øl i stride strømme. Senere opdagede vi brændevin, som blev drukket forrygende meget omkring år 1900. For brændevin var, på det tidspunkt, billigere end brød. Det vil sige at man kunne få flere kalorier, for at dække sin sult, ved at drikke brændevin, end at spise brød. Man kan også gå længere tilbage og tage “Jeppe på bjerget”, som eksempel – hvorfor drikker Jeppe? Det var fordi han var landarbejder og det var et slidsomt liv. Alkohol har en vidunderlig effekt ved, at hvis man er træt eller har ondt, så hjælper noget snaps, for så kan man ikke mærke smerten længere.

Har du problemer med alkohol, eller er du pårørende til en alkoholiker?

Har du et alkoholproblem, eller du er pårørende til en, der drikker for meget, kan du kontakte en af de nedenstående organisationer. Hvis du er pårørende til et menneske med alkoholproblemer, kan rådgivningen hjælpe dig med at tage hul på den svære samtale om, hvad alkohol gør ved jeres forhold til hinanden. Få hjælp her:

Dansk Misbrugsbehandling: Har siden 2007 tilbudt ambulant behandling af alkoholmisbrug, og med afdelinger i Aarhus, Aalborg, København, Kolding og Odense, er vi Danmarks største private udbyder af ambulant alkoholbehandling. Deres misbrugslinje er anonym og døgnåben. TLF: +45 78758177

Alkohol og Samfund: Foreningen har særligt fokus på unges misbrug og deres mission er at gøre alkoholproblemerne synlige ved at nedbryde tabuerne. Deres ‘Alkolinje’ er anonym og åben mandage, tirsdage og fredage fra kl. 11-17 samt onsdage og torsdage fra kl. 11-15. Deres brevkasse er døgnåben. TLF: +45 80200500

ALFA København: Behandlingscenter på Østerbro, der siden 2005 har behandlet både alkohol og stofmisbrugere. Deres misbrugslinje er anonym. TLF: +45 35353581

Center for forsorg og behandling: Gratis individuel og gruppebehandling til dig, der har et problematisk forbrug af alkohol eller stoffer. Ambulatorier i Hørsholm og Hillerød. TLF: +45 51633663 

Leave a Reply