Harald Blåtand har udødeliggjort sig selv på den store Jellingesten, hvorpå han påstår at han kristnede danerne. Derudover siges det at han blev gift op til tre gange, men hvad er egentlig op og ned, når det kommer til hvem der ægtede Harald?
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Vi starter, hvor vi slap med dronning Thyra. Gorm den Gamle og Thyra er nu døde og begravet og en ny konge tager over; nemlig deres søn Harald Blåtand. På trods af at Harald skulle have været en mægtig konge, så er kilderne få. Det samme gælder for hans ægteskab – eller ægteskaber. Historikere er bekendt med at Harald Blåtand skulle have været gift helt op til 3 gange. Bevares, i dag bliver folk gift og skilt igen lige så ofte som vikingerne tog på togt.
Usikkerhed Om Dronningerne
For nogle mener han var gift med en Gunhild, så Tove, og til sidst Gyrith. Andre mener de er den samme person og så er der dem der mener han kun ægtede Gunhild – eller Tove. Mulighederne er mange, men tiden er knap og kilderne få. Det er meget lidt man rent faktisk ved om de første dronninger. Nogle har et navn, som man ikke kan vide sig sikker i om det nu var deres reelle navn – eller om to dronninge-skikkelser var den samme person. Men selv uden disse oplysninger kan dronningerækken fortælle en historie om kongedømmets gang, da dronningerne også havde en finger med i spillet om magten.
Gunhild – Haralds Første Kone?
Der hersker meget stor usikkerhed omkring Harald Blåtands giftermål. Tidligst næver historiker Adam af Bremen at Harald først ægtede Gunhild i 965. Det 3. ægteskab skulle have være med en ‘Gyrith Olavsdatter’ (905–?), som var søster til den svenske tronarving. Historikere påpeger, at Gyrith og Gunhild kan være en og samme person. Man ved, at Harald blev kristen før 968, og den tyske krønikeskriver Adam af Bremen hævder af den danske konge modtog dåben “… sammen med sin hustru Gunhild”. Kildegrundlaget er for hendes eksistens er spinkelt, hvis man tager det forbehold, at Adam af Bremen nedskriver sin krønike hundrede år senere. Det menes også at hans søn, Svend Tveskæg, som var tronfølger var søn af Haralds første ægteskab. Hvis historien holder stik, så skulle Gunhild altså være mor til Svend Tveskæg. Der berettes også om, at hun med Harald skulle have født en datter af samme navn; Gunhild Haraldsdatter (950–1002), Thyra Haraldsdatter (927–1000) & et ukendt barn kaldet Hagen.
Danerne Blev Nogenlunde Kristne
Sammen med sin mand Harald bliver de det første kongepar, der lader sig døbe og derved kommer der et religionsskifte i Danmark. Haralds far Gorm ville nok have vendt sig i graven, hvis han vidste at hans søn ville kristne danerne. Gorm den Gamle havde en meget stærk tro hos de nordiske guder. Beslutningen om et religionsskifte for kongeriget var mere en strategisk beslutning end kærlighed til folket. Harald vidste at et religionsskifte ville styrke kongemagten udenrigs. Den glidende overgang til kristendommen var ikke så legende let, som Harald får det til at syne på den store Jellingesten. Med så mange andre tiltag, så skulle det tage danskerne flere år. Der var nu kun én Gud og én konge.
Den Anden Dronning: Tove Af Venden
Kilder hævder at Gunhild og Haralds anden kone, Tove er den samme kvinde. Man antager dog at Harald blev gift ihvertfald to gange. Toves eksistens kender vi kun fra en runesten i Sønder Vissing Kirke, som hun satte til minde over sin mor. På runestenen omtaler hun sig selv som “Tove, Mistives datter, Harald den Godes, Gorms søns kone”. Tove kommer til verden i Mecklenburg omkring år 945. Datter af den obotrittiske fyrste eller konge af Venden. Faderen hed Mistivoj og på baggrund af hans status, så Tove var faktisk en vendisk prinsesse.
Folkeslaget Obotritterne
Obotritterne var et vendisk/slavisk folkeslag i Nordtyskland, som boede nær grænsen til Danmark. De var berygtet i de omkringliggende herredømme og var derfor et meget stolt folkeslag. Toves far Mistivoj regerede over området og man kender til ham fra en beskrivelse om plyndringen af Hamburg i 983. Det menes at Harald Blåtand og Mistivoj indgik en alliance for at undgå tysk fremtrængen nord for Elben. Om hans datter Tove var en del af alliancen melder historien intet om. Toves far dør omkring år 990.
Ægteskabet Med Harald
Harald var en strategisk mand, hvis man ser på at han kristnede danerne for at styrke sine udenrigspolitiske-relationer. Når det kom til ægteskabet med Tove, så kunne det have været et strategisk træk i form af den alliance han lavede med Toves far. I ca. år 1970 bliver hun danernes dronning, da hun gifter sig med Harald Blåtand. Det er ikke slået fast om hun at mor til nogen af Haralds børn, men nogle historikere taler for at de sammen fik børnene Thyra og Svend.
Jaloux Efterkommer Med Daddy Issues?
Hvad der er op og ned i blandt Haralds kvinder må fortiden give os svar skyldig, men vi ved at Harald og en af hans koner fik en søn, som senere bliver kendt som Haralds efterfølger; Svend Tveskæg. Svend Tveskæg der i sagerne bliver beskrevet som den helt store ‘vikingekonge’, da han gør oprør og tager kongemagten fra sin far. Svends ægteskaber var fyldt med jalousi og det ses også da han lokker den norske konge Olav Tryggvason i en fælde og dræber ham, da Olav har haft sex med søsteren Thyra. Noget tyder på Svend Tveskæg arvede sin fars daddy Issues, men det er en anden historie til en helt anden tid.
Kildeliste:
Roesdahl, Else: “Harald Blåtand og Jellingemonumenterne”, Århus Universitet (2009)
Skovgaard-Petersen, Inge: “Harald Blåtand”, Den Store Danske (2020)
Lauring, Palle: “Danske Konger og Dronninger”, Høst & Søn (1999)
Heiberg, Steffen: “Danske Dronninger – i tusind år” (2000)
Engberg, Jens: “Historien om Danmark – indtil 1940”, Munksgaard (1988)
Kryger, Karin: “Danske Kongegrave I”, Museum Tusculanums Forlag (2014)
Jensen, Kurt Villads: “Danmarks Krigshistorie 700–814 Del. 1: 700–1600” Gads Forlag (2010)
