Marilyn Monroe: “A sex symbol becomes a thing. I just hate to be a thing.” 

I dag forbinder mange Marilyn Monroe med den smukke blondine med sus i kjolen, der stod midt på en rist ved undergrundsbanen, midt i New York i filmen “Den søde kløe” fra 1955. Selvom hendes udstråling skreg af selvironi, charme og erotik, var Monroes karriere begrænset i filmindustrien. 

På traigsk vis blev Marilyn Monroe fundet livløs i sit hjem, den 5. august 1962. Selvom der senere hen har opstået utallige konspirationsteorier, blev den fastslåede dødsårsag blot en overdosis af piller. Der opstod et ramaskrig blandt Monroes fans verden over, fordi hendes karriere havde været svaret på The American Dream i længere tid.

Den 1. juni 1926 kom hun til verden i Los Angeles. Hun blev født uden for ægteskab og i en meget tidlig alder blev hun udsat for seksuelmisbrug. Oprindeligt blev hun døbt Norma Jean Baker. Hendes mor var psysisk ustabil og blev senere indlagt, da hun fik et nervesammenbrud. Derfor voksede Monroe op på et børnehjem og kom senere ind i en plejefamilie. Da hun var 16 år gammel giftede hun sig med mekanikeren Jim Dougherty. Under krigen fik hun arbejde på en ammunitionsfabrik, hvor en fotograf opdagede hendes skønhed og tog nogle pinup-fotos, der i dag kan kategoriseres som mild pornografi. Dette var starten på Monroes eventyr og fra den ene dag til den anden blev hun berømt, som den blonde skønhed. Hun underskrev en kontrakt med filmselskabet 20th Century Fox i 1946.

I begyndelsen fik hun kun små biroller, men hendes stjernestatus blomsterede, da hun i 1950 underskrev en ny kontrakt. Filminstruktøren så Monroes potientiale i at være en femme fatale og i 1953 fik hun i rolle i hans film “Niagra”, hvor hun fik sit gennembrud. I filmindustrien havde hun fået opbygget et image, som værende en sexbombe, der er lidt for naïv. Rollen som den naïve blondine kom for alvor til udtryk i Howard Hawks’ “Gentlemen foretrækker blondiner”, fra samme år som “Niagra“.

 

Kampen mod stereotyperne
I 1954 blev hun gift med baseballstjernen Joe DiMaggio. Samme år begyndte hun til privatundervisning i Actor’s Studio, der var meget andekendt. Grunden til dette var at Monroe ville  prøve andet skuespil, end den “type”, som den dumme, erotiske blondine, filmindustrien havde stemplet hende som. I de følgende år stiftede hun sit eget produktionsselskab, hvor hun producerede Bus Stop fra 1956, og  The Prince and the Showgirl fra 1957. Sidstnævnte er dén film hun er i gang med i hollywood filmen fra 2011, My week with Marilyn, med Michelle Williams og Eddie Redmayne i hovedrollerne. Omverdenen reagerede afvisende overfor disse film, selvom Monroes skuespil var i top. Derfor vendte “den naïve blondine” tilbage på de store lærred og Monroe fik stor succes i Billy Wilders Some like it hot fra 1959. Ligesom Hawks havde Wilders også gjort brug af Monroes naturlige komiske talent. I 1960 medvirkeede hun i The Misfits, instruktøren havde mange problemer med at fuldfører filmen, fordi Monroe fik en del psykiske problemer. Da filmen endelig kom i kassen, blev hun skilt fra dramatikeren Arthur Miller, der var en verdensberømt dramatiker og forfatter. Efter skilsmissen kom hun i psykiatrisk behandling. Efter sit nedbrud begyndte Monroe at kommentere på, hvordan folk så hendes krop: “A sex symbol becomes a thing. I just hate to be a thing.” 

 

---

Læs mere om Marilyn Monroe:
Fragmenter: Marilyn Monroes hidtil ukendte og uudgivne breve, digte og personlige optegnelser.