Hearst formåede at opbygge sit eget avis imperium og har haft stort inflydelse på moderne amerikansk journalistik. Datteren lagde navn til ‘Stockholmsyndromet’. En sektion han for alvor fik hamret på forsiderne var nyheder og sladder om kendte mennesker, der var noget ved musikken.
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Fotografi: ©ScreenRant
William Randolph Hearst blev født i San Francisco i 1863. Enebarn og søn af George Hearst der ejede en sølvmine og var senator i Californien. Familien var meget velhavendende og det var udelukkende takket være sølvminedriften og en masse investeringer, som faderen havde lavet. Senere læste han på Harvard College, men blev bortvist efter to år, da han gentagne gange skabte ballade blandt elever og professorer fordi han sponsorerede kæmpe fester på Harvard.
Mandomsprøven Fra Far
Kometkarrieren begyndte i 1887, da den dengang 23-årige William Hearst fik sin første byline som indehaver på avisen San Franciscos Examiner. Det var et job han fik stukket i hånden af sin egen far, da han nyligt havde opkøbt avisen. Han fik jobbet af sin far, da han havde en spillegæld der skulle betales af på. Avisen var i stor fare, da Hearst købte det, men efter William havde siddet i chefstolen viste regnskaberne et pænt overskud. Han arbejde på avisen i et helt årti, hvor han brugte 8 millioner dollars på at gøre det til en succes. Efterfølgende går Hearst all in i avisindustrien.
© Amr. Experience: Hearst sammen med sin kone, Millicent og to af deres sønner.
Et Separeret Ægteskab
i 1903 blev han gift med Millicent Wilson, som på dette tidspunkt er en korpige han mødte i New York. Det siges at Millicent først var Hearsts gode kammerats elskerinde. De får sammen fem drengebørn. I midten af 1920’erne bliver de separeret, med forblev gift på papiret til Hearst døde. Millicents grund til at blive sepereret var meget simpel. Hearst fandt kærligheden i den yngre showpige Marion Davis. Han skjulte hende ikke for offentligheden og mens hans rendte rundt med Marion, så var Millicent hjemme og tog sig af deres børn. Man kan tolke det som en straf at hun ikke ville lade sig skille fra Hearst. Millicent fik ihvertfald skabt sig en tilværelse i New York, hvor hun var meget aktiv i velgørenhed, hvorfor hun i 1921 opretter tiltaget: “Free Milk Fund for the poor”.
Den Ikke Så Hemmelige Elskerinde
Lad os vende tilbage til elskerinden Marion Davis. Showpigen, de efter sigende ikke var særlig talentfuld men Hearst var forblændet af hendes skønhed og fik hende ind i Hollywood. Som teenanger medvikrede hun i et par opsætninger på Broadway og da hun er 19 år gammel møder hun den 53-årige aviskonge og de indleder en affære i 1916. Hearst blev hendes manager og promoverede hende som en filmstjerne. Interessen for filmindustrien var stor for Hearst og det ses især på forholdet mellem ham og sin elskerinde. Allerede før mødet med Marion oprettede han sit eget produktionsselskab; ‘Hearst International Film Service’ og senere ‘Cosmopolitan Pictures’, hvor han finansierer Marions film. I 1924 er hun den bedst betalte skuespillerinde i USA. Men berømmelsen er kortvarig. Da børsen i New York krakker, så falder berømmelsen også for hende. Hun får ingen tilbud og starter et enormt alkoholmisbrug. I 1937 indstiller hun filmkarrieren for lave velgørenhed. Hun forbliver elskerinde med Hearst indtil hans død. Sorgperioden for Marion varer i mindre end 2 måneder, for blot 11 uger efter hans død gifter hun sig med en kaptajn. Marion dør i 1961 af knoglekræft i en alder af 64 år. Under affæren med Hearst var forholdet ikke så hemmeligt endda, Hearst gik ikke op i, hvad folk tænkte og den magt han havde gennem sine publikationer gjorde, at kun få turde sige ham imod.
©PublicDomain: Elskerinden Marion (1929) 
©MGM: Marion Davies med Leslie Howard i filmen ‘Five and Ten’ (1931)
Hearst Castle
De eneste der havde ret til at sige ham imod var hans egne forældre. Faderen dør allerede i 1891, få år efter at have sat sin søn som chef for en af sine aviser. Moderen dør i 1919 under influenzaepidemien, der hærgede over hele kloden i årene 1918–1919. Begge forældre er nu døde og han er nu enearving til den store formue. Han arver bl.a. 10 millioner dollars og familiens campingområde ved San Simeons kyst i Californien. Her begynder byggeriet af Hearst Castle, som i dag er en af USA’s arkitektoniske vidundere. Mens byggeriet af det enorme Hearst Castle stod på købte han yderligere et femetagers strandhus ved Santa Monicas kyst til sin elskerinde, et hus på Long Island til sin kone, og et slot fra 1100-tallet i Wales til sig selv.
Politiske Ambitioner
Hearst prøver den politiske verden af. Han egen far far senator i staten Californien, så hvorfor ikke prøve at gå i sin fars fodspor? Gennem sit presseimperium kan han skubbe til sine læseres politiske overbevisninger og dermed få indflydelse i amerikansk politik. Sine egne politiske holdninger svingede fra at være en del af de liberale til de meget konservative. Hans politiske ambitioner giver ham hele to perioder i USA’s kongress. Den politiske karriere punkteres, da han forgæves stiller op som kandidat til New York City’s borgmesterpost samt kandidat som guvernør i staten New York.
Citizen Kane
Williams livshistorie og opførelsen af Hearst Castle inspirerede forfatteren Orson Welles til at skrive romanen ‘Citizen Kane’. Filmatiseringen af romanen er stadig den dag i dag en af de mest anmelderroste film, der ligger nummer 93 på IMDB’s hitliste. Selvom filmen ikke følger Williams liv nøjagtigt, så er der mange ligheder mellem Hearst og Kane, at det er unægteligt at den ikke er blevet inspireret af Hearsts liv. Filmen vandt en Oscar i kategorien bedste manuskript og var yderligere nomineret i hele otte kategorier.
Trods succesen, så brød Hearst ikke om den mindre flatterende måde hovedkarakteren blev præsenteret som. Der var dog ikke nok hold i beviserne til at Hearst kunne trække forfatteren bag i retten. Hearst ønskede heller ikke at drage mere opmærksomhed til film ved at sagsøge den. I stedet for at gå rettens vej, brugte han sin egen magt til at lægge et enormt pres på produktionsselskaberne MGM og Warner Brothers, så de måske alligevel ikke ville udgive filmen. Han forbød sine egne publikationer at indrykke annoncer der omhandlede filmen. Hearst var vant til at få det han ville, og derfor gik han så langt at han tilbød filmens producer den nætte sum af 842.000 dollars, hvis han ødelagde filmens negativer, samt alt print om filmen. Produceren afslog og filmen fik premiere den 1. maj, 1941, hvor den blev taget imod som en sensation. En filmkritiker fra New York Times skrev at filmen var: “… den mest opsigtsvækkende film, der nogensinde er blevet lavet i Hollywood.”
Selvom filmen udelukkende modtog rosende anmeldelser, så blev den kun spillet i få biografer i en kort periode. Den blev kort efter taget af plakaten i USA og blev til en glemt filmrulle. Da Hearst døde i 50’erne var det som om, at filmen dukkede op fra de døde arkiver. Den blev vist i fjernsynet og genopstod som et mesterværk blandt filmkritikere.
Men hvad var der så fantastisk ved ‘Citizen Kane’, at den nærmest blev kult? Filmproduktionen i Hollywood var gennem en større innovation på det tidspunkt. Bare se på ‘The Wizard of Oz’, der udkom få år forinden, hvor man for første gang eksperimenteret med farvefilm. Det er derfor vigtigt at huske på at disse år voksede biografindustrien mere end nogensinde. Amerikanerne foretrak amerikanske film. Ser man over Atlanten var der krig og Nazisterne havde monopol på det meste af den europæiske eksport hvad angår film. Derudover blev der i ‘Citizen Kane’ anvendt nyt lysudstyr og der blev i den grad eksperimenterede med kameravinkler. Dramaturgien i fortællemåden var også helt nytænkende; at der blev sprunget frem og tilbage i tiden var ikke rigtig set før. Instruktøren må helt sikkert have været med til at influere film instruktøren Christopher Nolan. Kort opsummeret, så var filmen et filmisk gennembrud, hvad angår gammel filmteknik.
Børsen Krakker
Da Børsen krakkede på Wall Street og satte i gang i en større finanskrise, blev Hearst tvunget til at lægge sine finanser om. Han solgte ud af nogle af sine mange grunde og endte endda med at sælge hans eget filmproduktionsselskab. Hearst Castle beholdte han dog, men han blev nødt til at sælge ud af sin kunst, antikviteter, og hans dyr i den zoologiske have. Ud af alle 42 publikationer han enten havde opkøbt eller startet, så ejede han kun 17 af dem i 1940.
Arven Efter Hearst
I 1947 bliver han syg og var tvunget til at forlade San Simeon, så han kunne komme i medicinsk behandling. Den 14. august 1951 døde han i sit hus i Beverly Hills, med sin elskerinde Marion Davies ved sin side. Hearst blev 88 år gammel og ligger i familiens mausoleum ‘Cypress Lawn Cemetery’ i Colma, California. Han fik et ry for at være en hensynsløs og magtfuld mand. Hans sønner gik samme karrierevej ind i medieverdenen og sønnen William Randolph Jr. vandt en Pulitzer pris for sit arbejde som nyhedsreporter. Familiefirmaet Hearst er stadig et velrespekteret imperium til huse på Manhattan i New York.
Kildeliste:
Hearst Corporation: “History of Hearst”, Hearst.com, (2021)
Foner, Eric og John A. Garraty: “The Reader’s Companion to American History”,,Houghton Mifflin Harcourt Publishing Company,(1991)
Golden, Eve: “Golden Images: 41 Essays on Silent Film Stars”, New York: McFarland & Company,(2001)
Tikkanen, Amy: “Hearst Castle”, Britannica (2021)
Hearst Corporation: “History of Hearst”, Hearst.com, (2021)
Nolte, Carl: “Hearst Castle passes the quake test / Julia Morgan built masterpiece to last”, SF GATE (2003)Seely, Jana:“The Diverse Collection of William Randolph Hearst”, Southeastern Antiquing & Collecting Magazine (2017)
