Derfor Bryder 1. Verdenskrig Ud

Den hårde konkurrence mellem europæiske magter markerede slutningen af 1800-tallet. En nations styrke blev målt ved omfanget af dens rigdom og ressourcer, mængden af jord og størrelsen på dens hær og flåde. Man mente at en nation kun kunne nå sine politiske og økonomiske mål, hvis den havde en stærk hær. Da ‘den store verdenskrig’ brød ud stod Europa i flammer. Landegrænser blev rykket med skyttegravene og et stort tab af menneskeliv og velstand gik itu med bomberne.

Af Regitze Jørgensdatter Viborg

Foto: Still fra Peter Jacksons dokudrama: “They Shall Not Grow Old”, der blev udgivet for 100 året for freden efter krigen. ©Warner Bros.

Da kronprins Rudolf begår selvmord med sin elskerinde, bliver Franz Ferdinand den næste i rækken til at arve kejserriget Østrig-Ungarn. Da han bliver myrdet på åben gade i Sarajevo, sætter det gang i en hel dominoeffekt, som udløser 1. Verdenskrig. Der havde dog været spændinger i årevis i Europa og særligt i balkanregionen op til at den faktiske krig brød ud i 1914.

Brud På Alliancerne i Europa

De spændingerne der lå og ulmede kom på baggrund af nogle alliancer mellem Rusland, Det osmanniske rige og andre parter, som nu havde eksisteret i årevis. Den politiske situation på Balkan blev mere ustabil, og især Bosnien, Serbien og Hercegovina truede med at ødelægge disse alliancer. Trods disse spændinger var det mordet på Franz Ferdinand i 1914, der tændte gnisten til en verdenskrig. Alliancerne var specielt vigtige på dette tidspunkt i Europa. Budgetterne til søs sted hvert år, især i Storbritannien og Tyskland. Intet land ønskede at være uden allierede, hvis der udbrød krig. Tyskland, der var bange for at blive indfældet af fjender i øst og vest, underskrev en aftale med Østrig-Ungarn om at støtte hinanden i en europæisk krig. Rusland og Frankrig nåede til en lignende aftale.

1914: Karikeret kort over Europa samme år 1. Verdenskrig bryder ud. ©Peace Palace Library

Mordet I Sarajevo

Ærkehertugen Ferdinand var arving til den Østrig-Ungarnske trone og derfor et oplagt mål for utilfredse borgere, der ville lave oprør. Da den serbiske nationalist Gavrilo Princip fik muligheden skød han Ferdinand og hans kone, Sophie Chotek, den 28. juni 1914. Baggrunden for attentatet fra nok en ‘princip-sag’ fra Princips side, da ham og mange andre nationalister kæmpede for at afslutte de østrig-ungarske styre over Bosnien-Hercegovina.

Attentatet på Franz Ferdinand satte gang i en hastigt eskalerende kæde: Østrig-Ungarn beskyldte ligesom mange lande rundt om i verden den serbiske regering for angrebet og håbede at kunne bruge hændelsen som begrundelse for at afgøre spørgsmålet om serbisk nationalisme en gang for alle.

Tronfølgeren Franz Ferdinand på karrettur i Sarajevo den 28. juni 1914. Samme dag bliver de dræbt. ©Screengrab

Den Store Verdenskrig Bryder Ud

Den serbiske regering er nu overbeviste om, at Østrig-Ungarn forbereder sig på krig. I takt med dette beordrer de deres hær til at opruste sig og appellere til Rusland om deres støtte. Den 28. juli, blot én måned efter mordet i Sarajevo, erklærer Østrig-Ungarn krig mod Serbien og freden mellem Europas stormagter bryder hastigt sammen. Inden for en uge havde Rusland, Belgien, Frankrig, Storbritannien og Serbien stillet op mod Østrig-Ungarn og Tyskland. Konflikten blev dog hurtig global, da mange europæiske nationer var i besiddelse af kolonier kloden rundt. Europa og resten af verden var i flammer og den første verdenskrig brød ud. Under konflikten kæmpede centralmagterne: Tyskland, Østrig-Ungarn, Bulgarien og Det Osmanniske Rige mod de allierede bestående af: Storbritannien, Frankrig, Rusland, Italien, Rumænien, Japan og USA.

De berygtede skyttegrave på vestfronten under krigen. ©Pixabay

Fædrelandskærligheden Gjorde Folket Blinde For Krigen

Da krigen bryder ud i 1914, skabte det stor tillid og jubel blandt folk i Europa. Der kom et håb for folket, som led ud i en stor patriotisk følelse og feststemning. På dette tidspunkt var det kun få der kunne forestille sig, hvor lang og katastrofal krigen ville blive. I krigens spæde år troede de fleste nationer på sejr inden for bare få måneder.

Krigen blev set som en national nødvendighed for at opretholde magten mod traktaternes hellighed og den internationale moral. Men krigen var grum og blodig. For takket være nye militære teknologier og rædsler ved skyttegravskrig oplevede 1. verdenskrig hidtil usete niveauer af blodbad og ødelæggelse. Da krigen var slut, og de allierede magter hævdede sejr, var mere end 16 millioner mennesker, både soldater og civile, døde.

Europa før og efter krigen: De gamle imperier bliver til nye lande. ©BBC Teach

Danmark Under 1. Verdenskrig

Selvom danskere ser sig selv som nogle verdensmænd, så var vi faktisk ikke en del af den store verdenskrig – og heldigvis for det. Den siddende udenrigsminister Eric Scavenius under krigen stod bag en politisk, som omhandlede at landet skulle så vidt muligt holde sig neutrale i krigen. Der blev hentet forstærkning fra hæren, hvor 40.000 soldater beskyttede hovedstaden København, og 10.000 passede på den jyske hede.

Som enhver træls situation fik vi i Danmark det bedste ud af situationen. Der kom da ihvertfald et kæmpe eksporteventyr ud af den forfærdelige krig. Mange danskere blev nyrige under første verdenskrig på at sælge selvdøde heste og andet kødaffald til Tyskland. De blev nedsættende betegnet som gullaschbaroner, da de strøede om sig med penge og derfor brød hurtigt med den sociale arv.

Dog var der danskere, der blev hævet med i krigen. Sønderjyllands placering i det tyske rige gjorde at mange sønderjyder blev indkaldt til at kæmpe. Man mener at 4.000 danskere mistede livet i skyttegravene på tysk side. Derudover mistede vi også menneskeliv til søs: 722 søfolk og fiskere omkom af de miner der var blevet sat ud i de danske farvande. Bla. i Nordsøen, hvor tyske ubåde havde sænket søminer. Ved Marselisborg Slot er der i mindeparken rejst et monument til ære for de danske faldne under krigen.