Siden tidernes morgen har mennesket været opsat på at opnå status ved magtkampe og krige. Gennem historien er der flere skikkelser af mennesker, der i form af et diktatur har kastet deres direkte magtliderlighed over et helt folk. Bag enhver succesfuld mand står en stærk kvinde – men hvem stod bag historiens diktatorer?
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Foto: Metropolitan Museum of Art
KVINDER I DIKTATUR — DEL 1: Egentlig var Cæsar ikke altid en foragtet skikkelse i romerriget. I begyndelsen af hans styre benådede han borgere, som var blevet fængslet uretmæssigt. Når man taler om Cæsar, så kommer man for det meste rundt om hans sans for militærstrategi og interesse for politik. Men hvad med de kvinder der var i hans liv? Kilderne er få, når det kommer til samtalen om, hvem den romerske kejser hyggede sig med, når olielampen brændte ud. Vi ved dog, at kejseren har haft nogle kvinder i sit liv og ligesom han kunne erobre landområder i stor stil, så skete det samme på kærlighedsfronten.
Sexbombe I Romerriget
Julius Cæsar var den ideelle ‘ladies man’ i det gamle Rom. Som ung bliver han beskrevet som en smuk ung mand med god sans for humor. De fleste romere var ikke særlig høje i forhold til at Cæsar var ca. 170 cm, hvilket var en flot højde dengang. For den unge Cæsar burde han prise sig lykkelig over at leve dengang og ikke i dag. Det er sikkert at mange kvinder nok havde swipet til venstre ved ham, da han ikke er over 190. Derudover ville mange nok heller ikke begynde at date en magtliderlig diktator-skikkelse, selvom nogle ville foretrække ham i soveværelset.

Sex i romerriget var i den grad noget der blev dyrket og kejseren var kendt for at have erobret utallige kvinder. Han forførte en del af sine allieredes hustruer og gik ofte i seng med kvinder, som var af høj politisk rang, for at forbedre sin politiske status. Derudover brugte han enorme summer penge på at købe sig til sex hos de prostituerede. I de fleste tilfælde blev fornøjelserne betalt af offentlige penge.
Så længe man kunne holde det på et sobert niveau. Det var meget normalt dengang at gå til en prostitueret, da det var ganske lovligt og i gadebilledet havde husene også pornografiske malerier. Der var ingen moralsk straf blev rettet mod mænd, der nød sex med andre kvinder og mænd, selv om de var af ringere status, så længe deres handlinger ikke blev betragtet som udskejelser. Dernæst blev sex mellem mænd ikke anset som noget nedværdiget for mandens maskulinitet. Altså så længe han fik rollen som den der penetrerer og ikke som modtager.

Den Ideelle Kvinde
Ser man bort fra en del affære, så var der 3 kvinder i hans liv: Cornelia, Pompeji og Calpurnia. For at kunne gennemskue Cæsars kvinder, så er det vigtigt at forstå hvordan kvindesynet var i hans tid. I det gamle Rom mente man at en kvinde var mere svag og irrationel i forhold til manden. Derfor skulle hun så vidt muligt være underlagt et værgemål, for ikke at ødelægge statens velstand. I moderne betydning kan man sammenligne det med at enhver kvinde kvinde i Rom var lige så dårligt stillet som Britney Spears, da hendes egen far styrede hendes liv.
Men at være kvinde i romerriget var nu heller ikke toppen af poppen. Kvindens rolle var udelukkende at holde hus, mens manden var ude at arbejde. Dertil var det anerkendt, hvis kvinden besad tre egenskaber, der vil gøre hende til den ideelle kvinde: 1: Constantia – Karakterfasthed 2: Fides – Troskab 3: Pudicitia – Seksuel Beskedenhed.

Cæsar gifter sig i første omgang med Cornelia, som var datter af en konsul. De bliver gift i år 84 f.v.t., hvor han er omkring 15 år og Cornelia 13 år gammel. Ægteskabet varede i 15 år, dog var de sidste par år i separation. Sammen får de ét barn sammen, som også bliver kejseren eneste legitime efterkommer; Julia. Julia gifter sig senere med Pompejus den store for at styrke det første triumvirat. Før Cæsar forlader Rom for at tjene som ‘kvæstor’, som er en offentlig embedsmand, dør Cornelia i barselssengen. Barnet overlever heller ikke. Sit andet ægteskab bliver med Pompeia I 67 f.v.t., som ikke ligefrem er et der bærer frugt. Ved siden af har han en hed affære kørende, der i 52 f.v.t. kommer frem i lyset for de romerske borgere. Elskerinden hedder Sevilla og er stedsøster til kejserens rival Cato den Yngre. Sevilla føder senere en søn, som ender med at myrde kejseren selv.
Utroskab Går Begge Veje
På trods af at affæren var velkendt, så havde kejserens ægtefælle Pompeia slet ikke noget at skulle have sagt. For det var nemlig god skik at en hustru vendte det blinde øje til deres mænds eventyr, så han kunne få lov til udforske nogle ting uden hendes indblanding. I år 62 f.v.t. får han triumferer han selv en skilsmisse igennem. Grundlaget for skilsmissen bygger på en voksende mistanke om, at Pompeia selv skulle have bidt af det forbudt æble og udøvet utroskab.

Dette sker under en religiøs fest, som kejseren afholder til ære for guden Bona Dea. Festen omhandlede hemmelige religiøse ritualer, der udelukkende var for kvinder. Den kvæstor- udvalgte Publius Clodius Pulcher klædte sig ud som kvinde og sneg sig ind i Cæsars hus for angiveligt at have en date med sin elskerinde, Pompeia, men blev opdaget af en slave, der gjorde Cæsar opmærksom på hans tilstedeværelse. Begivenheden blev hurtigt en stor skandale. Senatet nedsatte en særlig kommission til at undersøge sagen og beslutte, hvilke handlinger der skal udføres. Til sidst blev Clodius arresteret og stillet for retten, hvor han ville opnå frifindelse gennem intimidering og bestikkelse.
Elskerinden Kleopatra
I romerriget var definitionen af et ægteskab ikke i ens betydning med at man skulle forblive loyal for sin ægtefælle. Så længe man holdte affæren nogenlunde diskret, så måtte man godt have sex med andre. Af alle elskerinder Julius Cæsar havde, så er Egyptens dronning Kleopatra, som må siges at være en affære der har klistret sig fast til historiebøgerne.

Den tredje af Julius Cæsars hustruer var Calpurnia. De blev gift i 59 f.Kr., da han allerede var i fyrrerne, og hun var teenager, og kun mordet på Cæsar selv i 44 f.Kr. skilte dem ad. På trods af deres 15 år som mand og kone, boede de knap nok sammen, da Julius Cæsar tilbragte det meste af sit resterende liv i militære kampagner uden for Rom, først i de galliske krige og senere i den anden romerske borgerkrig.

I disse år opretholdt Cæsar mindst to stabile forhold parallelt med sit ægteskab: hans affære med Servilia, som aldrig blev afbrudt, og hans romantik med Cleopatra VII , som begyndte efter ankomsten til Egypten i 48 f.Kr. Calpurnia var altid en diskret kvinde og tro mod sociale værdier. Hun hævede ikke stemmen, selv da hendes mand indsatte den egyptiske dronning i en landsby på den anden side af Tiberfloden, heller ikke da han havde en søn med hende, Cæsarion, der betyder ‘lille Cæsar’. Calpurnius loyalitet varede indtil den betydningsfulde marts i 44 f.Kr. Kilder fortæller, hvordan Calpurnia havde adskillige profetiske mareridt den 14.-15. marts, hvilket fik hende til at trygle sin mand om ikke at deltage i den indkaldte senatsamling. Cæsar troede normalt ikke på sådan overtro, men hans kones insisteren var så stor, at han besluttede at blive hjemme.
“Et Tu Brute?”
Vi ved allesammen godt, at han ikke blev hjemme og som tidligere nævnt ved vi at Cæsars elskerinde Servilia var mor til Marcus Brutus, som ender med at være med til at myrde Cæsar. Trods rygter var Brutus ikke Cæsars søn, siden han blev født, da Cæsar kun var femten år gammel. Brutus blev behandlet meget godt af Cæsar, da han havde en stor plads i hans hjerte. Selv engang da han tog parti for Cæsars modstander Pompejus, beordrede Cæsar sine mænd, at Brutus ikke måtte komme til skade.

Under mordet på Cæsar i det romerske senat i 44 f.Kr. kæmper Cæsar sine angribere tilbage, men da han ser at Marcus Brutus nærmer sig, holder han op med at kæmpe og siger: “Også du, mit barn?”. Dette er en væsentlig forskel i forhold til bredt vedtaget “Et Tu Brute?” oversætte til “Og du Brutus?” og det kunne antyde, at Cæsar behandlede Brutus, som om han var Cæsars søn. Efter hans mord spillede Calpurnia meget godt den rolle, der forventes af hende som enken efter den mest magtfulde mand i Rom: hun var streng i sorg, diskret i administrationen af Cæsars politiske vilje og giftede sig aldrig igen.
KILDER
Sulc, Brittany: “The 13 scariest dictators in history”, We are the mighty (02/10-2021)
Azhary ElMedhi: “The Three Damned Wives of Julius Caesar”, Lessons From History,(31/03-2021)
Barcelo, I.: ”Kvinder i Rom. Heltemod, intriger og lidenskaber” (2018)
Goldsworthy, A.: “César – Biografi”, (2016)
Posadas, JL:”The women of Julius Cæsar”, National Geographic History, no.156, (2016)