Da Røde Kors og KFUM indsamler cigaretter til soldaternes feltrationer under 1. verdenskrig, opnår cigaretten stjernestatus blandt verdens folk. Tobaksindustrien har altid været en magtfuld størrelse, der bevidst placerede cigaretter i hænderne på Hollywoodstjernerne og indtil 1950’erne havde læger været reklamesøjler for tobaksvirksomheder. Hvordan kom det hele så vidt?
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Foto: ©Fine Art America – Skuespiller Marlene Dietrich, 1930
Ved udviklingen af et majsbaseret landbrug i Mexico begyndte man at udvikle dyrkningen af tobak i omkring år 500 f.v.t.. Men det er først omkring år 0, at vi finder det første stærke bevis på rygning blandt de oprindelige folk i Peru. Mayaindianerne røg tobak i forbindelse med religiøse ritualer. Da mayaerne mellem år 470 og 670 migrerede nordpå til Mississippi-dalen, tog de tobakken med sig. Efterhånden som de spredte sig i kontinentet begyndte de omkringliggende indianerstammer og indfødte at tage tobakken til sig.
Herfra udviklede brugen af de tørrede blade som en form for medicin. Men mente nemlig at tobak kunne kurere sygdomme såsom feber, tarmproblemer, astma, ørepine og mange andre ting. De indfødte indianere havde i århundreder anvendt tobak i mange henseender: ofringer, sociale sammenhæng, fertilitet, forsoning og bl.a. klargørelse til krig. I de fleste tilfælde var ønsket om at opnå en højere form for trance, så man kunne opnå kontakt med ånderne. Der var adskillige måder man kunne indtage det på, eksempelvis kunne man ryge, tygge, sniffe, slikke, eller drikke tobak som en slags tobak-juice eller tobak-te.
Da Christopher Columbus ‘opdager’, eller rettere går i land i Amerika, bringer han tobakken med sig over Atlanten og hjem til Europa. I Columbus’ dokumentation for sine rejser, kan man læse at de indfødte røg tobak i form af piber, cigarer og snus. Tobak opnåede hurtigt en stjernestatus blandt europæerne og populariteten skyldes, at man troede på at den fremmede tobak var fuld af magiske, helbredende evner. Snart blev det på mode at man skulle have sin daglige dosis tobak.
Hvornår blev det anset som sundhedsskadeligt?
I løbet af 1600-tallet spredte tobakken sig over hele Europa, Rusland, Japan, Kina og Afrikas vestkyst. Allerede i 1602 udgav en anonym engelsk forfatter et essay med titlen ‘Worke of Chimney Sweepers’, som beskrev, at sygdomme, der ofte ses hos skorstensfejere, var forårsaget af sod, og at tobak kan have lignende virkninger. Dette er et af de tidligste kendte tilfælde, hvor rygning var forbundet med dårligt helbred. I 1632 vedtog man i staten Massachusetts en statslov, der gjorde rygning i offentligheden ulovlig. Dette er den tidligste lovgivning, man kender til, som vedrører rygning.
Men det var dog først i 1700-tallet, at læger opdagede konsekvenserne ved at ryge. I 1795 rapporterede Samuel Thomas von Soemmering fra Tyskland, at han blev mere opmærksom på kræft i læben hos piberygere. I 1798 skrev den amerikanske læge Benjamin Rush om de medicinske farer ved tobak, og der blev også talt om, hvor svært det var at stoppe med at ryge, da det var ekstremt vanedannende.
Cigaretter Masseproduceres
I den sidste halvdel af 1800-tallet udviklede man maskiner, der kunne fremstille cigaretter. Dette sker i takt med den industrielle revolution. Den tidligste prototype kunne fremstille 200 cigaretter i minutter. Selvom det lyder af meget, så kan cigaretmaskine i dag producere ca. 9.000 cigaretter i minuttet. Førhen blev cigaretterne håndrullet, og en dygtig medarbejder kunne rulle fire cigaretter i minuttet. Tobaksfabrikkerne kunne dermed udvide deres biks, og det skete i takt med masseproduktionen af cigaretter og brugen af markedsføring af deres produkter.
Verdenskrig Skabte Frygt & Rygere
Før 1. verdenskrig var masseproducering af cigaretter ikke særlig udbredt. For dengang var det enten pipe eller cigar men røg, og hvis man røg cigaretter blev det rullet i hånden. Men i de berygtede skyttegrave var der ikke tid til at nyde en cigar. Derfor sker der en stor stigning af rygere under første verdenskrig. Som følge af en politik om at de allierede skulle have gratis cigaretter, da man mente det ville give dem en stor moralsk opbakning. Der blev derfor røget en masse tobak i skyttegravene.
Sammen med tobaksfirmaerne sørgede organisationer som Røde Kors og KFUM at indsamle forsyninger, så soldaterne ikke manglede cigaretter. Organisationerne udførte et imponerende stykke arbejde i det at 96% af de britiske soldater var alle cigaretrygere bare fire måneder inde i krigen. Mange af dem der var ikke-rygere før krigens begyndelse blev storrygere, krigen var forbi.
Tobakken var mere velanset at benytte i modsætningen til alkohol, da de gyldne dråber kunne nedsætte soldatens moral og disciplin. Derfor betragtede de højere militære magter brugen af tobak ude på slagmarken og nede i skyttegravene, da det hjalp soldaterne med at dulme nerverne. Cigaretten bliver nu associeret med noget militært maskulinitet, som blev portrætteret som en tapper soldat med en smøg i mundvigen.
1918: Reklame for Murad-cigaretter. ©Tobacco Advertising WW1 
1958: Reklame stærkt inspireret af soldaterne. ©Marlboro
Tobak Til Hollywood & Frigjorte Kvinder
Efter 1. verdenskrig blev tobakken populær især blandt kvinder. For hvis en kvinde røg, var det et tegn på at hun var en frigjort kvinde. Dette gik hånd i hånd med 20’erne mode, hvor kvinder fik kort hår og viste både arme og ankler. Hastigt blev tobaksrygning et symbol på frihed i mellemkrigstiden.
I mellemkrigstiden tog flere og flere kvinder cigaretterne til sig (Reklame for Carrera-cigaretter 1930’erne)
I løbet af 1920’erne begyndte de første medicinske rapporter, der forbinder rygning med lungekræft, at dukke op. Mange avisredaktører nægtede at rapportere disse resultater, da de ikke ønskede at fornærme tobaksfirmaer, der reklamerede meget i medierne.
Tobaksindustrien har haft et langt forhold til underholdningsindustrien. I stumfilm blev baggrundsbelyst røg ofte brugt af filmskabere til at skabe en følelse af mystik og sensualitet i en scene. Senere blev cigaretter bevidst placeret i hænderne på Hollywood-stjerner som en tidlig fase af produktplacering.
Ca. 1930 ©The Society Pages 
Lægen Anbefaler Rygning
De negative sundhedsvirkninger af tobak var ikke i starten kendt; faktisk abonnerede de fleste tidlige europæiske læger på den indianske tro på, at tobak kan være en effektiv medicin. Frem til 1950’erne brugte tobaksfirmaerne læger i hvide kitler som blikfang til deres reklamer men det var snart fortid. Lidt ligesom i dag, hvor tandlæger anbefaler tandpasta, så fik lægerne dengang også en god forretning ud af, at anbefale cigaretmærker til deres patienter. Det ændrede sig i 1952, da Reader’s Digest udgav “Cancer by the Carton”, en artikel, der beskriver farerne ved rygning. Effekten af artiklen var enorm: Lignende rapporter begyndte at dukke op i andre tidsskrifter, og det rygende publikum begyndte at lægge mærke til det.
1948: Reklame af R. J. Reynolds Tobacco Company. 
©Stanford University
Året efter faldt cigaretsalget for første gang i over to årtier og tobaksindustrien reagerede hurtigt. I 1954 havde de store amerikanske tobaksvirksomheder dannet Tobacco Industry Research Council for at imødegå de voksende sundhedsproblemer. Tobaksselskaber begynder at massemarkedsføre filtrerede cigaretter og tjærefattige formuleringer, der lovede en sundere røg. Og snart boomede salget igen.
Rygning I Vores Tid
I dag er de største tobaksproducenter i USA, Kina, Indien, Brasilien og lande der tidligere var en del af Sovjetunionen. Store tobaksvirksomheder er gået ind på markedet for elektroniske cigaret ved enten at købe nogle af de små e-cigaretvirksomheder eller ved at starte deres egne e-cigaretvirksomheder.
Efter krigen viser statistikkerne at antallet af rygere steg voldsomt i Danmark efter 2. verdenskrig. Dette skete i takt med at rationeringerne ophørte og at tobakken dermed blev mere tilgængeligt for den almene dansker. i 1953 var det 77% af den mandlige befolkning der røg. Det skal lige tilføjes at statistikkerne taler børn helt ned til 11-års alderen med. En rapport, udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Syddansk Universitet, fra 2016 viser at der hvert år dør ca. 13.600 danskere om året grundet rygning.
Kilder
Cancer council: “A brief history of smoking”, NSW (5/11-2012)
Larsen, Klaus: “Historisk: Hvide kitler – sorte lunger”, Ugeskriftet.dk (22/03-2019)
Eksfrase: “Informativ affektivitet. Om cigaretpakkers billedadvarsler”, (2012)
Kaalund, Astrid: “Tilbageblik: Tobakken storhed og fald”, DR Historie (27/09-2021)
Mishra, Shanu m.fl.: “Tobacco: Its historical, cultural, oral, and periodontal health association”, US National Library of Medicine (2013)
Statens Institut for Folkesundhed:“Sygdomsbyrden I Danmark”, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen (2016)
