Er du også træt af bare at ‘name-droppe’ historiske ledere uden, at du rent faktisk ved, hvilke grusomme handlinger, der ligger bag deres navne? Tilbage til fortiden kommer dig til undsætning og har samlet en række af historiens mest grusomme ledere. En mands helt er en anden mands tyran, siger et gammel ordsprog. Specielt i det 20. århundrede var der en del magtsyge mennesker, som blev både frygtet og elsket af omverden.
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Foto: ©Metro
19. Vladimir Lenin – Sovjetunionen (1870–1924)
Regeringstid: 1917-1924 – Lenin var medstifter af det kommunistiske parti i Rusland og en del af Bolchevikerne. Han kommer til magten i 1917 under Oktoberrevolutionen. Han drev Rusland ud i en borgerkrig og førte an med hård hånd. Efter kun få år ved magten havde kommunisterne skabt et terrorregime og bragt landet ud i dyb økonomiske krise. Situationen kulminerede i 1921, hvor der udbrød hungersnød i store dele af landet, som kostede 5 millioner mennesker livet.
Efter sin død i 1924 blev hans balsamerede legeme placeret i et mausoleum på Den Røde Plads i Moskva. Lenin boede i en periode en baggårdslejlighed på Vesterbrogade 112, hvor man i 1984 satte en plade op til minde om besøget. Han besøgte ofte København før han blev leder af Sovjetunionen, da han i kunne færdes i hovedstaden uden at blive genkendt. Det siges at når Lenin var i byen sad han og læste på det kongelige biblioteks læsesal. Efter sigende skulle han have siddet på plads nummer 9. Lenin er i dag kendt for at have stået bag op mod 4 millioner menneskers død, hvor størstedelen var civile, mens en ‘mindre’ del af 100.000 var politiske modstandere og andre fjender, der stod i vejen for Sovjetunionens fader.
18. Benito Mussolini – Italien (1882–1945)
Regeringstid: 1922-1943: Mussolini, der var kendt som Il Duce – ‘lederen’, var som ung en åbenhjertig fredelig aktivist, men dette vender da han under 1. verdenskrig bliver såret. Han starter den voldelige gruppe ‘Black Shirts’. Han bliver leder af Partito Nazionale Fascista, hvor han regerede landet som premierminister fra 1922 til 1943. Mussolini var øvrigt den yngste til at blive udnævnt som premierminister i en alder af 36 år. I 1925 dropper han demokratiet og opretter et lovligt diktatur.
Under 2. verdenskrig begynder magten at svække under ham. I 1943 fjerner det fascistiske storråd ‘Il Duce’ fra magten efter en mistillidsvotum. Senere i 1945 bliver han myrdet af den italienske modstandsbevægelse. Ved sin side er hans elskerinde, Clara ‘Claretta’ Petacci, som han tager med sig i døden. Efter de blev skudt, bliver de hængt med hoved nedad ved en tankstation uden for Milano. Deres ophængte lig blev udstillet og mishandlet af utilfredse italienere. 400.000 mistede livet under Il Duces krigsførelse og yderligere 30.000 under den italienske invasion af Etiopien.
17. Hideki Tōjō – Japan (1884–1948)
Regeringstid: 1941–1944 – Hideki Tōjō var general fra den kejserlige japanske hær og under 2. verdenskrig bliver han Japans 40. premierminister. Under sit embede var det ham, der beordre angrebet på Pearl Harbor, som indledte krig mellem Japan og USA, selv om planlægningen af det var påbegyndt i april 1941, før han tiltrådte embedet. Under krigen tilsluttede han sig ‘Aksemagterne’, der bestod af Tyskland og Italien.
I 1944 går han af på baggrund af en masse militære nederlag og tabet af Saipan. På dette tidspunkt ser Japans fremtid håbløs ud. Efter Japans overgivelse i 1945 prøver Tōjō at begå selvmord ved at skyde sig, men dette mislykkedes, da han kom til at skyde sig i maven. Han bliver arresteret af de amerikanske besættelsesstyrker. Herefter dømt til døden for japanske krigsforbrydelser af den internationale militærdomstol og hængt i 1948. Dette skete under Tokyoprocessen (1946–1949). Under Tōjō mistede 5 millioner livet.
16. Adolf Hitler – Nazityskland (1889–1945)
Regeringstid: 1934–1945 – Egentlig var Hitler født i Østrig-Ungarn og hans far så ham helst som en kommende embedsmand. Men som enhver oprørsk teenager ville han ikke efterfølge faderens ønske og drømte derfor om at blive kunstmaler. Da Østrig-Ungarn i 1913 begynder at indkalde soldater til 1. verdenskrig, flytter han til Tyskland, da han ikke ville aftjene sin værnepligt. Forud for dette dumper han to gange ved optagelsesprøverne hos kunstakademiet i Wien, og i 1913 slog han sig ned som maler i den tyske by München. Senere melder han sig alligevel til tjeneste i krig for at kæmpe i den bayerske hær. Efter krigen bliver han efterretningsagent for den bayerske hær, hvilket fører til, at han melder sig ind i det lille nationalistiske Deutsche Arbeiterpartei – DAP. I 1920 skifter partiet navn og indfører en ny antisemitisk politik.
Han får omsider statsborgerskab i 1932, hvor han nu kan opstilles som kandidat til rigspræsident. Han stiller op for sit parti NSDAP – Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei. Året efter bliver han valgt til den tyske rigsdag, og samme år blev han udnævnt til regeringschef, rigskansler. I årene 1933 til 1945 stod han og hans parti bag folkemord på jøder og andre mennesker, de ikke mente passede ind i Det Tredje Rige, som var deres navn for staten Tyskland. I 1945 indser Hitler at han har tabt krigen og begår selvmord med sin elskerinde Eva Braun. Eva nåede faktisk at hedde frau Hitler i hele 36 timer, da de nåede at blive gift, inden de begik selvmord. Den 30. april begår de selvmord. Forinden for dette havde han modtaget nyheden om at hans gode kammerat Mussolini var blevet myrdet og stillet til skue. Derfor ønskede han ikke at lide samme skæbne, som at blive fanget og ydmyget af sine fjender. Hitlers krigshandlinger førte 21 millioner mennesker i døden.
15. Joseph Stalin – Sovjetunionen (1878–1953)
Regeringstid: 1922-1952 – Selvom en femårs-plan helst skal resultere ud i noget positivt, så endte Stalins femårs-plan ud i massiv hungersnød. Kort efter begynder han på ‘den store udrensning’, med en mission om at frelse den russiske arbejderklasse for deres fjender. Udfaldet var at der blev fængslet op mod 1 million mennesker, hvor 700.000 af dem blev henrettet. Stalin var stadig leder af de sovjetiske nationer da han døde den 5. marts 1953 i Moskva, officielt af en hjerneblødning, der har dog siden hans død været konspirationsteorier, blandt andet at han døde af rottegift.
Stalin er i dag stadig berygtet for at have stået bag koldblodige etniske udrensninger, ekstreme masse undertrykkelser og tårnhøje deportationer. Den koldblodige leders handlinger førte til at 23 millioner mennesker døde. Men historien kunne have set anderledes ud. For selvom Stalin havde et tæt forhold til sin forgænger Lenin, så skrev Lenin direkte i sit testamente, at han ikke ønskede Stalin som sin efterfølger. Ønsket blev tilføjet til testamentet kort tid før Lenins død.
14. Francisco Franco – Spanien (1892–1975)
Regeringstid: 1939–1975 – I en alder af bare 14 år kommer han ind i militæret og får en lynkarriere, som forfremmer ham hastigt til officer i Marokko. I 1926 bliver han general og senere direktør for det nyoprettede militærakademi i Zaragoza i Spanien. I 1936 udnævnes han til ‘generalissimo’ og samme år udråbt til statschef for det nationalistiske Spanien. Året efter bliver han leder af fascistpartiet ‘Falangen’, som han slår sammen med de katolske og konservative grupper, der nu gør ‘Falangen’ til det eneste tilladte parti. Den spanske borgerkrig var for Franco et korstog i spanske værdier og en udrensning af alt det han anså som ‘anti-spansk’. Det vil sige liberale, frimurerne, separatisterne i Catalonien og specielt kommunisterne.
Franco kommer til magten i 1939 efter at have været leder for nationalisterne under den spanske borgerkrig. Francos styre var præget af militæret og gik derfor ind for et disciplineret og centraliseret Spanien. Udover dette er han også støtter af traditionelle spanske værdier og ikke mindst kirken Under 2. verdenskrig var Spanien ikke officielt med, men Franco støttede Hitler og Mussolini med ubådsbaser, spanske råvarer og vigtige informationer fra fjenden. USA og England prøvede dog at presse ham økonomisk for at undgå at han tilsluttede sig den tysk-italienske side. Dog ender han med at sende frivillige spanske soldater i krig mod Sovjetunionen i årene 1941–1944. På trods af at flirtede med Adolf Hitler under 2. verdenskrig, forblev han Spaniens leder frem til sin død i 1975.
13. Mao Zedong – Folkerepublikken Kina (1893–1976)
Regeringstid: 1949-1976 – Bedre kendt som ‘Formand Mao’, var kinas kommunistiske leder var ikke til at løbe om hjørnerne med. Han var kendt for sin politiske intellekt og strategi. Mao grundlagde Folkerepublikken Kina. I Danmark var han, af nogle, set som en god leder. Denne fanskare opnåede han i Danmark i form af at han lavede nogle positive ændringer i Kina. Bl.a. bedre uddannelse, sundhedspleje og flere rettigheder til kvinder. Men Maos diktatur var ikke så sukkersødt igen.
Maos regime var aldeles undertrykkende. Han forlanger ødelæggelse af mange religiøse og kulturelle effekter og tager fuld kontrol over al industri og landbrug. Enhver der agtede at gøre modstand blev hurtigt ryddet af vejen. Den hårde politik der blev ført under Mao, ledte tvangsarbejde og førte til over 40 millioner menneskers død gennem sult og massehenrettelser. I eftertiden mener man at op mod 78 millioner døde under Maos regime.
12. Idi Amin Dada – Uganda (1923–2003)
Regeringstid: 1971-1979 – Født ind i Kawa-stammen nær Koboko i det nordlige Uganda, voksede han op med sin mor der udøvede hekseri. Han tog ingen form for en formel uddannelse, men blev undervist af sin mor. I 1946 sluttede han sig til King’s African Rifles i den britiske kolonihær. Oprindeligt som kok, men blev forfremmet til løjtnant og deltog i britiske aktioner mod somaliske oprørere under Mau Mau oprøret i Kenya i 1952–1957 og derefter i Shiftakrigen i årene 1963–1967. Efter Ugandas uafhængighed fra Det Forenede Kongerige i 1962, forblev Amin i de væbnede styrker, steg til stillingen som major og blev udnævnt til hærfører i 1965.
I løbet af sine otte år ved magten fordrev han mange etniske grupper, herunder landets asiatiske befolkning. Den etniske udrensning var meget inspireret af Adolf Hitler, og Idi Amin så den nazistiske leder som et direkte forbillede. Tilhørsforholdet til sin egen stamme tog han også meget alvorligt, at han jagtede andre stammer. General Amin formåede ved et militærkup, at vælte Ugandas regering. Fra den ene dag til den anden blev han berygtet for sin grusomhed, for hans styre var umoralsk og morderisk. Amin blev afsat og forvist i 1979. Han slog sig ned i Jeddah, Saudi-Arabien, hvor han levede i komfort i årevis. Amin døde af nyresvigt 2003. Op mod 500.000 blev dræbt under Amins kommando.
11. Pol Pot – Cambodja (1925–1998)
Regeringstid: 1976–1979 – Under 2. verdenskrig tilslutter han sig den antifranske modstandsbevægelse og bliver medlem af det illegale Indokinas kommunistiske parti. På dette tidspunkt var Cambodja under fransk styre. I 1953 opnåede Cambodja uafhængighed af Frankrig, som samlede alle kræfter om krigen i Vietnam. Med en gruppe marxistisk inspirerede cambodjanske intellektuelle udvikler de en masse idéer sammen om en landbrugsbaseret kommunisme uafhængig af omverdenen. I 1961 bliver han sekretær i Cambodjas Kommunistiske Parti og bliver udnævnt til Cambodjas leder i 1975.
Under Pol Pots ledelse begynder en væbnet kamp mod Cambodjas regering. Senere i 1975 bliver et makabert socialt eksperiment blev iværksat under omfattende brutalitet; det anslås, at 1,5 mio. mennesker blev henrettet eller døde af sult under terrorregimet. Han dør i 1998 uden at blive retsforfulgt. Før sin død fastsatte Pol Pot dødstallet under sit regime til ca. 30.000. De fleste forskere slog dog i årene efter folkedrabet fast , at dødstallet lå nærmere omkring 1.7 millioner mennesker. Ifølge Pol Pot var de kranier, man har fundet i massegrave, og som forskere lægger til grund for deres beregninger, for små til at have tilhørt cambodjanere. Senere studier af massegravene har dog givet forsigtige bud på, at dødstallet kunne ligge på helt op omkring 3 millioner mennesker.
10. Jean-Claude Duvalier – Haiti (1951–2014)
Regeringstid: 1971–1986 – Duvalier er også kendt med tilnavnet ‘Baby Doc’. Navnet fik han, da hans egen far, François ‘Papa Doc’ Duvalier, var landets leder før han kom til magten. Faderen dør i 1971 og han overtager magten, som bare 19 år gammel. Da han overtager magten laver han meget om i sin fars regime og uddelegerer en del af sin magt til mange af sine rådgivere. Æblet faldt dog ikke langt fra stammen, da han som sin far var han berygtet for sine korrupte styreformer og overgreb mod befolkningen.
I 1985 udnævnes han til at være præsident på livstid, men magten sidder han på kun i ét år, hvor han blev væltet af folkelig opstand. Haiti var blevet en central del af narkohandlen og AIDS var et endnu større problem. Folk havde fået nok og han bliver derfor tvunget til at flygte. Herefter fik han eksil i Frankrig, men efter i mere end 20 år vender han i januar 2011 tilbage til Haiti. I 2012 bliver der rejst sigtelse mod Jean-Claude Duvalier for korruption i hans embedsperiode, men han dør før en retssag kunne gennemføres. I sin regeringstid dræbte han 60.000 civile haitianere og endnu flere blev sendt i fængsel for at lukke munden på sine modstandere.
9. Ayatollah Ruhollah Khomeini – Iran (1902–1986)
Regeringstid: 1979 – 1989 – Den shiamuslimske leder var angiveligt efterkommer af profeten muhammed, hvilket giver ham retten til at bruge titlen ‘Ayatollah’, der kan betyde ‘Guds tegn’ eller ‘mirakel. Enhver der bærer titlen får en stor religiøs autoritet. Da han kommer til magten i Iran under den iranske revolution tager han også sin religion med sig. Det gør han i 1979 og samme år bliver han rent faktisk kåret af det amerikanske magasin Times som ‘årets mand’. Han bliver grundlæggeren af den islamiske republik og er med til at vælte 2500 år med persisk monark.
Under hans styre skulle Iran efterleve islamisk ret, alle love og aktiviteter skulle overvåges af islamiske retslærde, og monarkiet skulle afskaffes. Under hans styre blev islamisk lov indført med strenge adfærds- og påklædningslove for både mænd og kvinder. De nye regler og den ufrie presse gjorde livet svært for de moderne Iranere. Indtil sin død sidder han på magten. Over 30.000 mennesker blev dræbt under hans regime.
8. Nicolae Ceausescu – Rumænien (1918–1989)
Regeringstid: 1965–1989 – Ceausescus styre i Rumænien var præget af den enorme fanskare, som det lykkedes ham at skabe omkring sig selv. Han blev nærmest set som en kultperson. I sin tid som leder belastede han landets økonomi med meget dyre prestigeprojekter, og under hans tid blev Rumænien et af de fattigste lande i Europa. For mens befolkningen levede i dyb fattigdom, levede han i luksus sammen med sin familie. Bl.a. siges det at hans kone ejede 3.000 par sko.
Men hans styre sluttede brat i december i 1989. Den nationale stemning var oprørsk og Ceausescu forsøgte at dulme befolkningen med en offentlig, men omhyggeligt kontrolleret, tale den 21. december. Folkemængden i Bukarest buhede ham væk. Dagen efter undslap Ceausescu og hans kone i en helikopter. Kort efter blev parret taget i varetægt af hæren og blev dømt til døden for folkedrab og korruption. Normalt ville der gå 10-dage herefter, men de blev henrettet lige efter. Op til 80.000 mennesker mistede livet under den rumænske diktator.
7. Augusto Pinochet – Chile (1915–2006)
Regeringstid: 1973–1990 – Pinochet var en chilensk general, politiker og militærhersker i Chile. Hans styre i Chile var et rent diktatur. Selv om Pinochet gik af som præsident i 1990, var han øverstkommanderende for den chilenske hær til 1998. Pinochet er i dag berygtet for at have myrdet op mod 4.000 mennesker, have sendt 80.000 i arbejdslejr, samt tortureret titusinder af mennesker. Han blev senere sigtet for to forskellige forhold under sit diktatur: To mord på politiske modstandere foretaget under den berygtede dødskaravane kort efter kuppet i 1973 og for skattesvig under hele hans embedsperiode.
Pinochet påtog det moralske ansvar for, hvad der foregik under diktaturet, hvor op mod 3.000 mennesker blev dræbt. Men få dage inde i retssagen dør han 91 år gammel, uden nogensinde at blive dømt for sine forbrydelser. Da han dør af hjerteproblemer i 2006 får han en militærbegravelse. Hans nærmeste på højrefløjen krævede ellers en statsmandsbegravelse, men det blev afvist af den siddende præsident Michelle Bachelet, hvis far var blevet myrdet under Pinochets styre. Det kan man vidst kalde ren karma.
6. Mengistu Haile Mariam – Etiopien (1937–)
Regeringstid: 1977–1991 – Den berygtede diktator bliver født i Kefa-provinsen i Etiopien. Han vokser op under fattige præmisser og hans egen far havde tidligere være slave. Senere tager han en officersuddannelse på et militærakademi i den etiopiske by Holeta, og senere efteruddanner han sig i USA. Senere stiger han i rang til major og i 1974 bliver leder for en gruppe unge etiopiere kaldet ‘Dergue’. De revolutionære soldater i ‘Dergue’ var utilfredse med den siddende kejser, Haile Selassie I, og regerings behandling af militæret. Samme år bliver kejseren arresteret og Mengistu bliver næstformand for Det provisoriske militæradministrative råd, PMAC, der er drevet af ‘Dergue’. Kort til efter beordrer han sine mænd til at myrde formanden for PMAC, 60 aristokrater og embedsmænd der tjente det tidligere kejserlige regime. Nu har Mengistu fået skaffet sig af med alle sine fjender og bliver nu anset som værende den stærkeste mand i Etiopien.
I 1977 bliver han formand for PMAC og statsoverhoved. Kort efter indleder han den blodige ‘Red terror campaign’, hvis formål er at knuse væbnede modstandere blandt den civile befolkning. Han begynder at samarbejde med Sovjetunionen og Cuba. I 1987 indsætter han sig selv som præsident. Men med ham ved magten var det ikke liv og glade og dage i Etiopien: Landbrugsøkonomien er bankerot, grundet tvunget kollektivisering af landbruget. Værre er, at landet nu står overfor den værste hungersnød nogensinde, da en slem tørke rammer landet. Da Sovjetunionen trækker deres støtte tilbage, valker magten under ham og 1991 siger han ‘bare’ op som leder og flygter til Zimbabwe. I eftertiden har Etiopien prøvet forgæves at få ham udleveret, så han kan blive dømt for folkedrab. I 2006 bliver han dømt på livstid. Men anklagemyndigheden mente at det ikke var nok. I 2008 bliver han dømt til døden. Han er dog stadig bedste velgående i sit eksil i Zimbabwe, med samtlige 1.2 millioner døde på samvittigheden.
5. Kim il-Sung – Nordkorea (1912–1994)
Regeringstid: 1948–1994 – ‘Den store leder’ bliver den første leder af Nordkorea, da han overtager embedet i 1948 og har nu magten over sit eget dynasti. Regimet er med til at skabe et isoleret Nordkorea, som tager afstand med omverdenen. Dog formåede han med sit kommunistiske styre at skabe gode politiske alliancer med USAs største fjender: Sovjetunionen og Kina. Selvom Nordkorea direkte kalder sig for en folkerepublik og ganske vist har et parlament, en regering og mindre støttepartier til kommunistisk partiet så er det bare et tykt lag makeup der blevet smurt ud over det nordlige Korea. For virkeligheden er en anden. Landet er udelukkende diktatorisk monarki, da magten skifter til arvingen.
Da landet blev selvstændigt i 1948, besluttede landets leder Kim, at landet skulle bygges på ‘juche-ideologien’. Juche er en statsideologi baseret på isolationisme og selvstændighed fra andre lande økonomisk, militært, kulturelt og politisk. Derudover er landet ansvarlig for massedrab, arbejdslejre, og tortur mod de civile. Bare under Kim il-Sung mener man at flere millioner civile døde af hungersnød og tortur. I dag er det hans barnebarn, Kim Jong-un, som regerer nu i Nordkorea. Også selv om Kim il-sung teknisk set stadig er præsident, da han blev udråbt til at besidde denne stilling til evig tid efter sin død i 1994. Man anslår at ca. 1,6 millioner mennesker døde i hans (levende) regeringsperiode.
4. Fidel Castro – Cuba (1926–2016)
Regeringstid: 1976–2008 – Den cubanske revolutionær blev født udenfor ægteskab og tog en uddannelse på en af Havanas dyreste privatskoler og læste senere jura på universitet. Senere bliver han leder af den revolutionære organisation “26. juli-bevægelsen”, der er med til at afsætte Cubas daværende diktator Fulgencio Batista. Aktionen satte et punktum for den cubanske revolution, der fra varede fra 1953 til 1959. Casto overtager magten og bliver dermed premierminister i Cuba i 1959. Året efter spiller USA med musklerne ved, at indføre en handelsblokade mod Cuba. I stedet begynder Castro at indlede en affære med Sovjetunionen, hvor de sammen indgår en række handelsaftaler.
I 1961 bliver Cuba erklæret for en socialistisk stat. I takt med dette bliver en ny grundlov indført i 1976, som er meget inspireret af de sovjetiske værdier. Derudover bliver Castros premierminister-post blev til en præsidentpost. Under hans administration blev Cuba en socialistisk etpartistat; industri og erhvervsliv blev nationaliseret, og statssocialistiske reformer blev gennemført i hele samfundet. I 2008 trak Fidel Castro sig fra præsidentposten på grund af dårligt helbred, og i dag har Fidels lillebror overtaget præsidentembedet. Indtil sin død i 2016 var han formand for Cubas kommunistiske parti. Castro var ikke en mand af få ord. Det kom til udtryk, da han engang afholdte verdens længste tale, varede i over 7 timer. Han hævede efterfølgende selv, at han ikke havde forberedt sig forinden. Han skulle angiveligt have overlevet 637 attentatforsøg, men han stod også bag drab på titusinder af mennesker.
3. Muammar al-Gaddafi – Libyen (1942–2011)
Regeringstid: 1969–2011: Før den fik ‘fuld Gaddafi’ i Libyen, var han en ganske almindelig universitetsstuderende, som læste geografi. Men blot ét år efter droppede han ud, da han hellere ville studere på de libyske militærakademi. Gennem studeret tog han også til England og læste. Gadaffi kom til magten i 1969 og holdt et jerngreb om Libyen. I 1980’erne blev han set som en kontroversiel skikkelse, da han i 1986 anklages for at stå bag bombeattentatet på diskoteket La Belle i Berlin. I 1990’erne prøver han at finpudse sit ellers blakket ry. Han bakker op om en fredelig aftale, der skal løse Israel og Palæstina-konflikten. Samtidig køber han en fodboldklub i Italien.
Magten svækkede 2011, hvor han flygtede fra Tripoli, da det tilfaldt oprørerne i den liberiske borgerkrig. Under en NATO-ledet operation bliver han fanget og dør senere af sine kvæstelser. Han efterlod sig otte børn. Han eneste datter, Aysha Gadaffi, er sagfører og var med til at forsvare Saddam Hussein. Dette er ikke så underligt, da han selv støttede Hussein og efter henrettelsen af Saddam Hussein i 2006 beordrede Gaddafi landet til at holde landesorg i tre dage.
2. Kim Jong-il – Nordkorea (1941 eller 1942–2011)
Regeringstid: 1995–2011: Ligesom sin far Kim il-sung regerede Kim Jong-il sit land i årevis, før han bukkede under for et hjerteanfald. Kim ledede en forfærdelig hungersnød, der dræbte hundredtusinder til millioner af nordkoreanere. Den personlighedskult, der omgiver nordkoreanske ledere, var i fuld kraft efter dødsfaldet, og det nordkoreanske statslige nyhedsbureau rapporterede, at himlen lyste rødt over det hellige Mount Paektu. Samtidig blev det sagt, at is på den nærliggende Lake Chon revnede så højt, at himmel og jord hørte det.
Nordkorea er stadig underlagt total kontrol og er lukket for omverden, medmindre man vil risikere sit eget liv. Mads Brügger står bag dokumentaren ‘Muldvarpen’, hvor han med hjælp fra en førtidspensionist og en tidligere narko dealer ender med at komme over grænsen og helt ind til regimets planer vedrørende deres produktion af våben og stoffer. Dokumentaren kan ses på DR-tv.
1. Robert Mugabe – Zimbabwe (1924–2019)
Regeringstid: 1987–2017 – Mugabe var en zimbabwisk revolutionær og politiker, der har været præsident for Zimbabwe siden 1987; han ledede tidligere Zimbabwe som premierminister fra 1980 til 1987. Han var formand for gruppen Zimbabwe African National Union fra 1975 til 1980 og har ledte dets efterfølgende politiske parti Patriotic Front. Ideologisk set en afrikansk nationalist, i 1970’erne og 1980’erne identificerede han sig som marxist-leninist, selvom han efter 1990’erne kun identificerede sig selv som socialist; hans politik er senere hen blevet beskrevet som mugabeisme. Under hans styre er man bekendt med, at ca. 20.000 mennesker blev myrdet.
Da hans kone dør i 1992 bliver Mugabe gift få år efter igen med Grace. Den nye førstedame i Zimbabwe får hurtigt et fik ry for sin kærlighed til luksus, særligt inden for shopping, tøj og smykker. Den overdådige livsstil gav hende kælenavnet “Gucci Grace” – ikke langt fra vores tidligere statsminister, der fik øgenavnet ‘Gucci Helle’. Øgenavn eller ej – Helle Thorning og Grace har med garanti brugt mindre penge på luksus, end hvad Mugabe og Anders Fogh brugte på krig, uden at skulle stå til regnskab for det. Men det er en helt anden historie, til en helt anden gang.
KILDER
Sulc, Brittany: “The 13 scariest dictators in history”, We are the mighty (02/10-2021)
Editors: “Mao’s private life and sexual life” factsanddetails.com (2/11-2021)
Shizui, Dr. Li: “The Private Life of Chairman Mao” (1994)
Brinck, Angela: “Eva Braun: Kald mig bare fru Hitler” Illustreret Videnskab Historie (13/05-15)
Poggiaroni, Giulio:“Clara Petacci: Mussolini’s Mistress Who Died With Him” (22/03-2020)
Lundgreen-Nielsen, Kay: “Francisco Franco”, Lex.dk (07/06-2021)
Pappas, Stephanie: “Dictator Deaths: How 13 Notorious Leaders Died”, LiveScience (14/11–2013)
McKenna, Amy: “Mengistu Haile Mariam”, Britanica (27/11-2021)
