Det er blevet december, hvilket betyder at der ikke er lang tid til juleaften. Julen har mange traditioner, men hvorfor har vi dem? Hvordan opstod de? og hvad har de egentlig med julen at gøre? Vi starter blødt ud med fænomenet TV-julekalenderen: For siden 1960’erne har man i norden haft tv-julekalenderen som en vaskeægte juletradition. År efter år, når julekalenderen har rullet over skærmen i december-måned, har børn i alle aldre fulgt med gennem hele 24 afsnit. Men hvordan udviklede traditionen sig i Danmark?
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Foto: Julekalenderen Vinterbyøster (1973) ©DR
Førhen havde man bare julekalendre, som var en tysk tradition, der kom til Danmark i 1920’erne. Da man går over til tv-julekalenderen, så følger julekalenderen også med. Gennem årene har man kunne købe en kalender med 24 låger, hvor der bag lågerne gemmer sig små motiver, der er en ledetråd til dagens afsnit i tv-julekalenderen.
En TV-Julekalender Bliver Til
Vores svenske naboer var de første til at nytænke den klassiske lågejulekalender. Allerede i 1950’erne havde de en julekalender, der blev sendt i radioen, hvor overskuddet gik til de ældre og de svage i samfundet. I 1960 udsender de deres første julekalender i fjernsynet.
To år senere følger vi trop i Danmark, hvor Danmarks Radio tager fænomenet til sig og kalder det for “Børnenes julekalender”. Samme år i 1962 ruller julekalenderen “Historier fra hele verden” over skærmen i de danske hjem. Den første danske julekalender var en serie-fortælling af historier fra andre lande. Ligesom i Sverige, så støttede julekalenderen også en god sag. Projektet bliver kaldt ‘U-landskalenderen’, som stadig den dag i dag, giver overskuddet af julekalender-salget til børn i den tredje verden.
Det var dog først i 1967 at Danmarks Radio slog igennem med julekalenderen “Kender du Decembervej?”. Her kunne man bl.a. møde Rasmus Tagmus. Først i 1979 bliver dukkerne skiftet ud. Der bruges nu rigtige skuespillere for første gang i en dansk produceret julekalender. Det år var det nemlig hittet ‘Jul i gammelby’, hvor bl.a. Ove Sprogøe spiller nisse i en købstad fra 1800-tallet. Denne tv-serie har sat sit præg for eftertidens julekalendre. Ikke bare at man brugte rigtige skuespillere, men også at man tog udgangspunkt i en historisk æra.
Julekalendere Om Historien Hitter
Historieformidling gennem dette medie bliver det nye sort, hvilket ses op gennem 1980’erne, hvor legendariske julekalendere som ‘Jul på slottet’ (1986) og ‘Nissebanden i Grønland’ (1989) baner sig vejen indtil danskernes julehjerter. Vores fortid ender nu med at blive næsten en fast del i traditionen, og oftest det bærende element.
Selvom Danmarks Radio gennem mediehistorien har haft monopol på de fleste ting, så havde de ikke patent på fænomenet. Da konkurrenten TV-2 bliver født i 1988, vil de også være med i julelegene. De sender deres allerførste julekalender i 1990. Selvom TV-2 havde et omdømme som en ‘poppet’ tv kanal, så blev deres produktioner til julen lige så fulde af historien, som Danmarks Radios. De får i op gennem 1990’erne kæmpe succes med nissen Pyrus, der optræder på skærmen i 1994, 1995, 1997 og i år 2000. I historien om Pyrus følger man en kæk nisse, der bor på rigsarkivet i København, hvor han rejser rundt i vores fortid og møder historiske personer.
TV-Julekalenderen Får En Renæssance
Da vi træder ind i det 21. århundrede sker det noget med julekalenderen. Genren flyttes nu over i mod ‘fantasy-genren’, da ‘Jul På Slottet’(2000) udkommer, der har en masse magi med sig. Der sker også et andet stort skift i valget af tema. Udover at historie havde været en stor del af genren, så var der et andet fag fra skolen, der bliver introduceret: religion. Op gennem 00’erne kan man ved juletid kan rejse tilbage i tiden og møde Jesus i ‘Jesus og Josefine’(2003) og senere de nordiske guder i ‘Jul i Valhal’(2005)
I vores tid bliver der stadig produceret TV-julekalendre i stor stil. Julekalenderen er ikke blevet mindre populær med tiden – tværtimod. I de seneste år er der lavet julekalendre med store budgetter og tårnhøje seertal. Julekalender-traditionen har også været igennem en kæmpe udvikling siden dens spæde start i 1960’erne. Temaerne skifter hvert år og nogle er mindre julet end andre. Trods en masse kritik om den manglende jul i de moderne, så er udgangspunktet for en julekalender at den er rar, hyggelig og at familien kan samles om den – og det skal de helst kunne 24 dage i træk, uden at blive trætte af fortællingen og hinanden.
Udstilling Om Tv-Julekalenderens Historie
Nord for København kan du På Frederiksborg Slot i Hillerød blive klogere på tv-julekalendere. Udstillingen indeholder kostumer og rekvisitter fra en lang række af DR’s julekalendere gennem tiden – blandt andet Nissebanden, Jul på Slottet, Bamses Julerejse, Pagten, Absalons Hemmelighed, Ramajetternes Jul og Theo & Den Magiske Talisman.
Derudover kan man se dukkerne fra Jullerup Færgeby, Vinterbyøster, Kikkebakke Boligby og Magnus Tagmus, og en komplet samling af alle de U-landskalendere, DR har udgivet siden 1962. Der er også kostumer og rekvisitter fra årets julekalender på DR1 ‘Tidsrejsen’ og sidste års julekalender ‘Julefeber’. “Julekalenderne har været et samlingspunkt i familier og blandt danskere i fem årtier, og i udstillingen fortæller vi julekalenderens historie samtidig med, at man kan opleve de magiske kjoler, dragter og dukker, der har givet og stadig giver, seerne indblik i historiske perioder såvel som eventyrgenren” – siger Mette Skougaard, der er museumsdirektør på Frederiksborg Slot.
Du kan læse mere på slottets hjemmeside.
Udstillingen løber helt frem til den 2. januar 2022.
KILDER
Redaktionen:“Årstidens skikke: Kalendere”, Historie-Online
MerryThe’s: “Advent Calenders”, MerryThe’sChristmasCollection (01/12–21)
Mikkelsen, Svend-Vilhelm: “Ny mulighed for at opleve DR’s julekalender-udstilling på Frederiksborg Slot”, Juleweb.dk (28/10-21)
Olesen, Simon Mølholm: “Historieformidling til børn i tv-julekalendere”, Danmarkshistorien.dk, Aarhus Universitet (27/11–2018)