I 2005 blev han af BBC-History og den britiske befolkning kåret som den værste brite nogensinde. Dette lyder måske ikke så vildt, men taget i betragtningen af briternes stolthed, så ville titlen få enhver gentleman til at vende sig i graven. Hans ugerninger fik skabt en helt ny form for krimi-journalistik og at ingen nogensinde blev dømt for mordene må siges at være en utrolig historie i sig selv. Hvem der stod bag Jack the Ripper forblev ukendt, men han fik mejslet sit alias ind i historiebøgerne.
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Foto: fra filmen ‘Jack the Ripper’ (1959)
ADVARSEL – Ubehagelig læsning. Året er 1888 og verden er i fuld flor; Grønlands indlandsis bliver for første gang krydset. Amerikanerne får patent på regnemaskinen og på analog-kameraer. Verdens første skønhedsdronning kåres. Enhederne ‘ohm’, ‘volt’ og ‘ampere’ gøres officielle. Obelisken ‘Washington-monumentet’ i Washington D.C. åbnes for offentligheden. Katz’s Delicatessen bliver grundlagt på Manhattan, altså dineren der hundrede år senere blev et ikon i filmen ‘When Harry met Sally’ fra 1989(?!). Suezkanalen får international status. Den første film bliver til med en varighed på hele to sekunder. Umiddelbart så var 1888 et godt år for jordens befolkning, men for borgerne i London var der ikke meget fest og farver.
Op gennem 1800-tallet havde en del russere, østeuropæere og irere immigreret til Whitechapel-kvarteret i London. Indvandringen var så voldsom, at området hurtigt blev overbefolket. Dette betød at arbejdsforholdene og boligerne blev meget ringe, hvilket skabte en ny underklasse, og en hverdag med stigende kriminalitet. Dette medførte at mange kvinder måtte prostituere sig selv. I året vi befinder os i, 1888, anslog det lokale politi, at der bare i Whitechapel var omkring 1200 prostituerede og 62 bordeller. Kvarteret var nu berygtet for at være stedet uden moral.
Jack får eftertidens seriemordere til at ligne en flok ‘lusede amatørere’. For når gadelygterne ved Themsen tændes, drager han atter ud på rov i mørket. Han holder sig i skyggerne. Gemmer sig under sin hat og bag sit overskæg. Vi befinder os i 1800-tallets London, nærmere Whitechapel-kvarteret. Vi følger hans fodspor lidt endnu. Men kun for én nat. At rejse i fortiden er en farlig ting og ligesom den kommende fortælling, så er det på eget ansvar.
Han blender ind i gadebilledet. Går i ét med sine omgivelser og forsvinder, som havde han en usynlighedskappe trukket over sig. Gennem Whitechapel lister han eftertænksomt over de brogede brosten og i sin søgen finder han nattens offer. Et måske ikke så nøje udvalgt offer, men i nat bliver det højst sandsynligt igen en kvinde, der udfører verdens ældste erhverv; prostitution. Han træder ind ad døren, hvor hun byder ham velkommen. Hun er iført natkjole og en daggammel fletning. Hun havde ikke ventet ham, men på denne tid af døgnet er hun vant til at mænd betræder hendes hjem og indtræder hendes krop. Han lukker døren bag sig og låser den, så de ikke kan blive forstyrret. Eller rettere, så han ikke kan blive forstyrret. Han kaster hende ned i sengen og hun mærker hurtigt, at han nok ikke var velkommen alligevel. Der er ingen vej tilbage. Hun kan ikke slippe væk, for han ved, hvordan man tager fat. Hun er magtesløs og har nu bedt sin sidste bøn.
Han hiver sin kniv frem og skærer halsen over på hende. Blodet sprøjter på vægge og sengtøj. Kniven fører han ned mod hendes mave. Sprætter natkjolen op, sprætter huden sirligt op. Han har nu udsyn til lunkne organer, der roligt pumper ud. Nøje udvælger han, hvilke organer der skal tages med hjem denne gang. Men han har ikke meget tid, da han kan blive opdaget, når som helst. Kniven løsriver livmoderen og han tager et stykke af den ud. Liget beundrer han kort, før han skærer hendes fletning af, der sirligt bliver klemt i den ene hånd, som et trofæ. Med den anden hånd snitter han hendes ansigt, før han pakker sine trofæer sammen og vasker sine hænder rene efter det griseri han har lavet inde i sengen. Døren låses op og han er atter ude i det fri igen. Da liget næste morgen bliver fundet, begynder rygterne at løbe i takt med rotterne i Londons gader. Ingen var i sikkerhed og alle var under mistanke.
Der Er Breeeev!
Da ‘Scotland Yard’ modtager et brev, angiveligt fra Jack, så begynder man at kæde de uforklarlige mord sammen. Formodningen kom, da der med brevet var en halv nyre. I nogle af brevene omtaler han politimesteren som ‘Dear Boss’. Først troede de, at det var en spøg, men det bliver hurtigt alvor, da de modtager et afskåret øre et par dage senere med det samme stempel.
Der opstod nu en idé om at det var én mand, der stod bag mordene. Men i de efterfølgende dage modtog både aviserne og politiet hundredvis af anonyme breve fra folk, der angav sig for at være gerningsmanden. Det kom senere frem i lyset, at nogle af de tilsendte breve havde avisen selv forfattet for øge salget af deres aviser. Brevene styrkede kun fortællingen om ‘Jack the Ripper’, og han blev hurtigt berygtet kloden rundt, grundet den omfattende nyhedsdækning. Jack var dog ikke den første seriemorder i historien, men mysteriet om ham var den første til at skabe et verdensomspændende medievanvid.
Dear Boss,
I keep on hearing the police have caught me but they wont fix me just yet. I have laughed when they look so clever and talk about being on the right track. That joke about Leather Apron gave me real fits. I am down on whores and I shant quit ripping them till I do get buckled. Grand work the last job was. I gave the lady no time to squeal. How can they catch me now. I love my work and want to start again. You will soon hear of me with my funny little games. I saved some of the proper red stuff in a ginger beer bottle over the last job to write with but it went thick like glue and I cant use it. Red ink is fit enough I hope ha. ha. The next job I do I shall clip the ladys ears off and send to the police officers just for jolly wouldn’t you. Keep this letter back till I do a bit more work, then give it out straight. My knife’s so nice and sharp I want to get to work right away if I get a chance. Good Luck.
Yours truly
Jack the Ripper
Dont mind me giving the trade name
PS Wasn’t good enough to post this before I got all the red ink off my hands curse it No luck yet. They say I’m a doctor now. ha ha
Brev fra Jack, dateret: 25 september, 1888
De Kanoniske Fem
I perioden 3. april 1888 til den 13. februar 1891, blev 11 kvinder myrdet på så makaber vis at de røg i samme pulje under politiets efterforskning i deres ‘Whitechapel-rapport’. Fra rapporten ved man, det lokale politi havde 11 uopklarede mordsager, som lignede noget der kunne kædes sammen. De kunne dog kun konstatere at 5 af dem var udført af Jack The Ripper. Men tallet kan sagtens være højere.
De dræbte var oftest prostituerede, der boede og arbejde i slumkvarteret Whitechapel. De fem, som politiet fik kædet sammen blev kaldt for ‘de kanoniske fem’ – Mary Ann Nichols , Annie Chapman, Elizabeth Stride, Catherine Eddowes og Mary Jane Kelly var ofrene som udgjorde ‘de kanoniske fem’. Disse kvinder blev myrdet i perioden 31. august og 9. november 1888. Hvert mord havde samme fremgangsmåde: Først skar han halsen over og herefter sprættede han maven op. På nogle fjernede han organer, herunder dele af livmoderen. I eftertiden har nogle, der har forsket i emnet, sagt at de kanoniske fem umuligt kunne have været begået af samme gerningsmand. Umiddelbart er det kun tre af de fem kvinder, da sandsynligvis havde samme morder.
Hvem Var Jack The Ripper?
Vidneudsagn beretter om at han var velklædt, flot, mørkhåret og havde et overskæg. Andre sagde at han var lyshåret og havde et lusket udseende. Stadig i vores tid spekulerer man over, hvem han var. Sagerne forblev uopklaret og hans identitet er stadig ukendt. Nogle mente han var slagter, læge, aristokrat, eller dronning Victorias barnebarn. Den mest stærke profil der blev tegnet af ham var, at han arbejdet som enten slagter eller læge, der han havde kirurgisk viden, hvis man ser på måden han snittede i ofrenes indre.
Ihvertfald fik mindst tre af ofrene fjernet indre organer og dette understøtter teorien om, at han havde haft en for for anatomisk eller kirurgisk viden. Efterforskningens holdet tilkalde politiets egen kirurg Thomas Bond til at bedømme om Jack kunne have haft en kirurgisk. Bond afviste at Jack skulle have flair for kirurgisk eller bare anatomisk viden generelt. Efter kirurgens udsagn mente han at der derimod tegnede sig et billede af en mand der var besat af en mani af syg seksuel karakter.
Rygtebørs Opfandt Studiet ‘Ripperology’
Størstedelen af Londons politiarkiver, hvor sagen om Jack the Ripper var, gik delvist tabt da tyskerne bombede London under 2. verdenskrig. Men der findes stadig dokumenter fra sagen, der var opbevaret i et andet arkiv. I mapperne kan man læse at der var vidneudsagn fra over 2.000 personer, op mod 300 blev tilbageholdt og 80 var under mistanke. Yderligere blev slagtere, læger og kirurger holdt under mistanke. 78 slagtere blev undersøgt og slette fra listen, hvis deres alibi holdt. Derudover skulle de redegøre for alle ansatte de havde haft i deres forretninger indenfor det seneste halve år.
Politiet var magtesløse mens disse drab fandt sted. Derfor udstedte de en dusør på 500 engelske pund til den, som kunne fange Jack. En lokal gruppe ved navn Londons East End Whitechapel Vigilance Committee, patruljerede frivilligt i kvarteret for at holde øje med mistænkelige personer. Trods den store efterforskning, var det ikke muligt at forbinde alle drabene med hinanden. Da den sidste kvinde i ‘de kanoniske fem’ Jane Kelly bliver fundet dræbt, så går der lang tid før man ser en lignende forbrydelse. Efterfølgende så man mord, der lignede til forveksling Jack’s fremgangsmåder, men udførelsen var ikke så professionel, så politiet brugte ikke mere krudt på at kæde alle mord i London sammen med Jacks ugerninger.
Sagen blev lukket og man formoder at ‘Jack the Ripper’ enten døde, blev fængslet eller immigreret til et nyt land. Og hvad så med alle brevene? Ja, de fleste viste sig at være det rene fupnummer. For flere år senere i 1931 indrømmer en journalist ved navn Fred Best, at han skrev brevene for at holde gang i salget. Da mordene aldrig blev opklaret, blev historierne om dem en kombination af ægte historisk research, eventyr og rygter. Der opstod en ny trend kaldet ‘Ripperology’, der i dag rummer over 100 teorier om hans identitet, men det er en helt anden historie, som vi har til gode.
Anvendte kilder – Da historien om Jack the Ripper kan skildres på flere måder, er kilderne i denne artikel primært fra hjemmesider i form af blog, hvor historikere og forskere indenfor studiet ‘Ripperology’ har skrevet om emnet. På siderne herunder, kan du blive blive klogere på historien, efterforskingen og ikke mindst læse om, hvem han myrdede og hvem der var mistænkt i sagen:
Jacktherippertours.com
Whitechapeljack.com