Olsen Banden-filmene blev et kæmpe hit i Tyskland. Især i DDR. Tilbage i oprørsåret 1968 blev den første film i rækken lanceret og selvom de i Danmark har begået deres sidste kup, så vil man i Østtyskland stadig ikke give slip på filmene. Måske fordi den lille mand tog affære. Måske bare fordi filmene faktisk er gode.
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Foto: Danmarks Radio
Da den norske tv-serie ‘SKAM’ fik premiere troede man, at det kun for for det norske publikum. Men da danskerne fik nys om den norske ungdomsserie blev den mere populær i Danmark, end i nabolandet Norge. Det samme skete i Østtyskland, da den danske Olsen-banden kom til biograferne.
Men ligesom så mange andre ting i Olsen-banden-universet, så formåede Egon Olsen i den grad at ‘kuppe’ censuren, når det kom til de strenge krav, som en film skulle imødekomme, hvis den skulle distribueres til DDR. For i DDR-tiden var der ikke særlig mange udenlandske film, der slap gennem den benhårde censur. DDR-staten havde næppe godkendt filmene, hvis de vidste at instruktøren Erik Balling havde spækket filmene med kritik af arbejder- og bondestaten.
Synkroniseringen spillede en stor rolle
Som så mange andre film, der blev vist i Tyskland, skulle Olsen-banden også synkroniseres. Det betyder at man bruger nogle andre stemmer på et andet sprog i stedet for de originale stemmer. Det specielle for østtysk synkronisering, var at man oversatte manuskriptet som det var. For når man skulle synkronisere f.eks. danske film i Vesttyskland, så fjernede de ofte alle danske vendinger og vittigheder. For selvom at Olsen Banden var østtyskernes vindue til verden, så var det ikke særlig spektakulært i det frie Vesttyskland. Filmene var derfor nærmest et flop i Vesttyskland, da synkroniseringen var forfærdelig og monoton. Dernæst tog det dem kun et par uger at synkronisere en film.
Særlig for Olsen-banden var at det for det meste gik gennem censuren uden nogen anmærkninger. I den østtyske version af Olsen-banden blev der brugt berømte DDR-skuespillere til at indtale replikkerne på tysk. Det kunne derfor tage op til seks måneder at synkronisere en film, da de gerne ville gøre et godt stykke arbejde. Nok også fordi det tog tid at komme gennem den strenge censur.
Synkroniseringen blev dog ikke legende let hen ad vejen, da DDR-staten fandt ud af, hvorfor filmene appellere så meget til borgerne i DDR. Flere gange måtte censuren gribe ind og insistere på en omskrivning få steder i manuskriptet. For eksempel blev henvisningen til hemmelige NATO-dokumenter erstattet med udtrykket “informationer, der er så hemmelige, at ingen ved, om man overhovedet må vide, at man ikke må vide det”. Det fik straks østtyskernes tanker over på Stasi-tjenesten.
Ballings østtyske skrivemaskine
Sammen med Henning Bahs skabte de Olsen-banden og selvom den er dansk helt ind til knoglerne, så har Østtyskland haft en finger med i spillet. For rent faktisk var den skrivemaskine, som blev brugt til manuskriptet en østtysk Erika-skrivemaskine. Skrivemaskinen blev produceret i DDR og var en kæmpe eksportvare til Vesten. Dog stoppede produktionen i 1991. Ikke fordi et andet skrivemaskine-firma udkonkurrerede dem, men simpelthen fordi at computeren blev født.
– Foto: Børge Lassen.
Del af den østtyske identitet
For sin tid var Olsen-banden banebrydende, da skaberne bag havde skrevet samtiden ind og indblandet samfundskritik, politik, EU, og mange andre seriøse emner, der ikke gik ud over underholdningsværdien i filmene. Netop denne samfundskritisk som gemte sig bag filmens finurlige handlinger, var med et til at skabe stor interesse for borgere i DDR, at det nærmest er blevet en del af den østtyske identitet. Det store spørgsmål, som mange danskere dengang og stadig undrer sig over:
Hvorfor blev Olsen-banden så berømte i DDR?
Fordi at filmene ligefrem ramte en nerve hos borgerne i DDR, der gjorde at de kunne spejle sig i karaktererne. De ønskede mere frihed og drømte om at have lidt flere penge mellem hænderne, så de kunne rejse til Mallorca, eller for den sags skyld Danmark. Men ligesom Egon og hans kompagnoner, så gik planerne altid i vasken. For i bund og grund handler Olsen Banden om den lille mand, der kæmper mod systemet.
Derimod kan man diskutere om, hvorfor filmene ikke opnåede samme stjernestatus i Vesttyskland, som på den anden side af muren. På den vestlige side af muren havde de friheden. De kunne rejse hen hvor de ville, køre i de biler de ville for de var ikke bundet af den sovjetiske stat.
Egon Olsens planer var også noget, der fangede deres opmærksomhed. Af bare ganske almindelige hverdagsting, kunne han skabe små mirakler med sin som en ballon, en ølflaske og et pornoblad. Mange af de improviserede tricks kunne de se sig selv i fra deres egen hverdag. Dette kom til udtryk når de af få midler skulle bygge deres egne huse eller reparere deres trabant, som mildest talt var en plastik bombe.
“Hellere Egon Olsen end Egon Krenz!”
I de sidste år af DDR-tiden brugte borgerne filmene som et oprørsk våben mod staten. I 1982 var en gruppe skoleelever dybt inspireret af en chilensk aktion under Pinochet regimet, hvor vendingen “frihed for Luis Corvalan” blev brugt hyppigt. Eleverne satte derfor en plakat op på deres skole med ordene “frihed for Egon Olsen”. Det blev en rigtig dårlig sag for skoleinspektøren, da myndigheder fandt ud at at hans egne elever havde udøvet propaganda.
Det fremgår senere i historien at denne form for drengestreger blev taget dybt alvorligt og endte som en sag i stasi-arkiverne. Da man i 1989 offentliggjorde af det var Egon Krenz, som skulle afløse DDR-lederen Erich Honecker fik Stasi en indberetning om, at borgere havde lavet hærværk med ordene: “Hellere Egon Olsen end Egon Krenz!” Krenz kom dog alligevel til magten, selvom vores egen Egon Olsen nok havde været en mere festlig leder. Trods magtembedet sad han der kun i kort tid, da Berlinmuren blev væltet den 9. november og samme år. Egon Krenz trådte tilbage som leder af DDR den 6. december 1989.
Kilder
Friis, Lykke: “Olsen-banden ramte en nerve i DDR: »Men ligesom hos Egon, Benny og Kjeld var der aldrig hold i planerne”, Berlingske (23/09–2018)
Klemp, Alexander: “Mächtig gewaltig, Egon: Tyskerne fik to meget forskellige versioner af Olsen-banden” TV2 (01/10-2016)
