7 Ting Du (Måske) Ikke Vidste Om David Bowie

Han var et ikon. Goblinkonge, internetudbyder, sexsymbol og Ziggy Stardust – bare for at nævne nogle få titler. David Bowie var en legendarisk kunstner på mange måder. Med sin musik, sine mange personligheder og sin skuespillerkarriere var Bowie sin egen. Her er 7 facts om David Bowie, som du måske ikke kendte til. 

Af Regitze Jørgensdatter Viborg

1. Kunstnernavnets oprindelse

David Bowie hed rent faktisk ikke Bowie til efternavn. Han er nemlig døbt David Robert Hayward Jones. Men for at undgå forveksling med Davy Jones fra The Monkees, blev David Jones til David Bowie i 1966. Han valgte ‘Bowie’ på grund af bowie-kniven, kombineret med sin egen filosofi om, “… at skære igennem til sandheden.” Bowiekniven blev i øvrigt oprindeligt udviklet som en kampkniv, som blev brugt af soldater såvel som banditter og røvere.

En ung David Robert Hayward Jones – GETTY IMAGES

2. En på øjet i skolegården

Når du ser nærmere på nogle af David Bowies billeder vil du bemærke, at hans øjne havde to forskellige nuancer. Hans højre øje så blåligt ud, mens det til venstre havde en mørkere grøn nuance. Denne tilstand er videnskabeligt kendt som anisocoria, hvilket betyder, at hans pupiller faktisk var forskellige størrelser. En af de mest overraskende fakta om David Bowie, med hensyn til hans øjentilstand, er, at han fik det gennem en skade under et slagsmål med sin skolekammerat. Angiveligt sloges de om en pige. De to forblev venner, og vennen endte med at designe covers til ‘Hunky Dory’ såvel som ‘The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars’.

Photo: Masayoshi Sukita

3. Venner med Svampebob 

Bowie lavede en cameo i tegneserien ‘SvampeBob Firkant’, hvor han lagde stemme til ‘Lord Royal Highness’, som tilfældigvis havde et blåt øje og en udvidet pupil ligesom Bowie. Det siges at Bowie selv var fan af showet. Ud over sin optræden på ‘Bikini Bunden’  så medvirkede Bowie i over 30 film, teaterproduktioner og tv-shows. Det blev bredt hævdet, at han ville være blevet en succesfuld skuespiller, hvis han ikke havde forfulgt musik. En af hans store teaterroller var da han spillede hovedrollen i Broadway-produktionen af ‘The Elephant Man’ i 1980. Stykket omhandler Joseph Merrick, der er bedst kendt under navnet Elefantmanden

Bowie lagde stemme til ‘Lord Royal Highness’ (yderst til høre)

4. Var han homoseksuel?

Bowie var en livline for mange LGBT+-personer. Glam-pops gudfader undergravede forventninger til kønnet med sin androgyne persona og eksperimenterede frit med flydende musik og mode. Bowie kom først ud som homoseksuel i 1972. Det meddelte han i et interview med det britiske musikmagasin ‘Melody Maker’. Han erklærede: “Jeg er homoseksuel og har altid været det, selv da jeg var David Jones.” Disse ord ændrede livet for mange af hans fans og følgere – for altid. Han afgav tilståelsen på et tidspunkt, hvor homoseksualitet stadig var et kontroversielt emne i det britiske samfund og resten af ​​verden. Han ændrede dog dette til at være biseksuel i et interview med Playboy i 1976. Bowie udtalte efterfølgende i Rolling Stone i 1983, at det var hans største fejl nogensinde, at han havde udtalt sig om sin seksualitet offentligt. Ikke fordi der var noget forkert ved at stå frem med sin seksualitet, men fordi Bowie ikke brød sig om at blive proppet ned i en kasse. 

Lou Reed og David Bowie kysser i 1973, mens Mick Jagger ser på i baggrunden som trejde hjul. GettyImages

5. Sin egen internetudbyder

I sommeren 1998 besluttede Bowie at lancere sin egen internetudbyder. På det tidspunkt var verden stadig ny inden for internettjenester, et tomrum, som Bowie håbede at udfylde. Internetudbyderen, ved navn ‘Bowienet’, ville forbedre downloadhastigheder for sange. Den innovative stjerne udtalte engang, at han ikke kunne lide at bruge mere end 11 minutter på at downloade en sang. Det er også værd at bemærke, at han var den første store kunstner, der udgav en sang, der kun var online – Telling Lies . Sangen havde over 300.000 downloads. Bowienet lukkede i 2012.

Sådan så hjemmesiden ud for Bowienet, der lukkede i 2012.

6. Sagde nej til dronningen

Bowie afviste højprofilerede britiske æresbevisninger mere end én gang i sit liv. I 2000 afslog han en mulighed for at blive tildelt Commander-titlen, også kendt som CBE. Tre år senere nægtede han også at blive slået til ridder. Bowie forklarede sin beslutning om at afvise den fornemme hæder og sagde: “Jeg ville aldrig have tænkt mig at acceptere sådan noget. Jeg ved seriøst ikke hvad det er for noget. Det er ikke det, jeg brugte mit liv på at arbejde for.”

Selvom Bowie takkede nej til dronnigen af England, så var han i den grad ikke afvisende overfor en anden ‘dronning’. Han skrev nemlig hittet ‘Under Pressure’ med forsangeren i Queen Freddie Mercury.

7. Hvad kan vi lære af Bowie?

Hvis der er én ting vi kan lære af Bowie, må det være hans uselviskhed. Selvom han var naturlig talentfuld og fortjente enhver pris og anerkendelse, han modtog, så var han en ydmyg og simpel mand. Ikke så mange britiske berømtheder ville afslå chancen for at blive slået til ridder, men det gjorde Bowie. Hans bidrag til den globale musikindustri, hans mod til at hjælpe andre og enestående dedikation til at få succes med alt, hvad han gjorde, er nogle af grundene til, at hans navn, og ikke mindst musik, altid vil blive husket med glæde i generationer fremover.

David Bowie forlod jorden den 10. januar 2016 – ©Shutterstock

Kilder

Berthelsen, Carsten: “David Bowie”, Den Store Danske (07/05-2020)

Pegg, Nicholas“The Complete David Bowie” (2011)

Leave a Reply