Legenden Om Atlantis

Historien er fuld af fup, fakta, og folkefærd som var de taget ud fra en roman. Fortællingen om den antikke civilisation Atlantis er enten bygget på fakta eller på Platons filosofiske teorier og stadig, så er der ét spørgsmål, som nager eventyrene – Eksisterede sagnlandet Atlantis overhovedet? 

Af Regitze Jørgensdatter Viborg

Illustration: Fra filmen ‘Atlantis’ ©Disney

Det er en legende om et folk, et stykke land og en historie, som måske aldrig har eksisteret, men som er blevet udødeliggjort i litteraturen, i biograferne og på teaterscenen. En legende der har naget eventyrere og historikere i århundreder efter århundreder. 

Det begyndte med Platon

Historien om Atlantis bliver fortalt for første gang af den græske filosof og historieskriver Platon for over 2.000 år siden. Platon fortalte at der engang fandtes en civilisation, som blev katastrofalt jævnet med havet. Platon sagde, at Atlantis eksisterede omkring 9.000 år før hans egen tid, og at dens historie var blevet videregivet af digtere, præster og andre.

Mange er overbeviste om, at Platon skabte historien om Atlantis for at formidle nogle af hans filosofiske teorier. Platons ideer om guddommelig versus menneskelig natur, ideelle samfund, den gradvise korruption af det menneskelige samfund. Atlantis var derfor et anderledes træk til at komme nogle af sine yndlings tematikker til livs. 

Hvad var Atlantis? 

Fortællingen går på at grundlæggerne af den antikke civilisation Atlantis, angiveligt skulle have være halv gud og halv menneske. Sammen skabte de en utopisk civilisation og blev en stor sømagt. Deres hjem bestod af øer, som var adskilt af brede voldgrave og forbundet af en kanal, der trængte ind til midten. De frodige øer indeholdt guld, sølv og andre ædle metaller og understøttede en overflod af sjældent, eksotisk dyreliv. På hovedøen lå civilisationens hovedstaden. 

Illustration på baggrund af Platons beskrivelser. ©Wikicommons

Hvad skete der med Atlantis? 

Legenden om Atlantis er en historie om et moralsk, spirituelt folk, der levede i en meget avanceret, utopisk civilisation. Men de blev grådige, smålige og “moralsk bankerot”, og guderne “blev vrede, fordi folket var gået vild og vendte sig til umoralske sysler,” siger Orser. Som straf sendte guderne “en frygtelig nat med ild og jordskælv”, der fik Atlantis til at synke i havet.

Titanic-opdager med teori

Der er mange bud på, hvor hulan den antikke civilisation angiveligt skulle have været. Der findes få forskere der hævder, at Atlantis har eksisteret. Nævneværdigt er der opdagelsesrejsende Robert Ballard, der var med til finde vraget af Titanic tilbage i 1985. Ballard mener at det er “logisk” at det skulle have eksisteret, hvis man ser på, hvilke katastrofale oversvømmelser og vulkanudbrud, som er sket gennem historien.

Robert Ballard var med til at finde vraget af Titanic. Han er også en af dem, der tror på at Atlantis muligvis findes derude. ©Academy Of Achievement

Udover Ballards “logiske” tilgang til myten, så peger han at der for ca. 3.600 år siden var et massivt vulkanudbrud på den græsk ø Santorini i Det Ægæiske Hav. På det tidspunkt boede et højt avanceret samfund af minoerne på Santorini. Den minoiske civilisation forsvandt pludseligt omtrent samtidig med vulkanudbruddet. Men Ballard er dog heller ikke overbevist over dette scenarie. For tidspunktet for katastrofen stemmer ikke overens med, hvad Platon sagde. 

Selvom at Platon hævdede at fortællingen om Atlantis var blevet fortalt længe før ham, så er hans fortælling om civilisationen er den ældste kilde, som man kender til. 

Athanasius Kirchers kort over Atlantis, der placerer det midt i Atlanterhavet, fra  Mundus Subterraneus 1669, Amsterdam. ©Wikimedia

Kilder

DRYE, Willie: “Atlantis Legend”, National Geographic (set 05/01-2022)

KORCH, Carl Henrik m.fl.:“Atlantis – eventyrrige”, Lex.dk (08/04–2021)

Leave a Reply