Det er en af de mest berømte tragedier i nyere historie. Historien om luksusdamperen der ikke kunne synke. Det lyder måske for godt til at være sandt og det var det ganske vist for allerede på sin jomfrurejse blev RMS Titanic besejret af et isbjerg. Men måske kunne tragedien have været undgået, hvis der var blevet handlet anderledes? 

Af Regitze Jørgensdatter Viborg

Foto: Topical Press Agency/Getty Images

1 – Øvelse blev afblæst til fordel for gudstjeneste

De fleste har hørt om at der ikke var redningsbåde nok. Faktisk er der mere til den brutale historie. For det var meningen at der skulle have være afholdt en øvelse samme dag skibet sank. Men man havde aflyst den planlagte redningsbådsøvelse tidligere på dagen. Man mener at det var kaptajnen der aflyste, så folk kunne komme til højmesse.

Foto: Fra filmen ‘Titanic’, der gengiver gudstjenesten som var skyld i at øvelsen blev aflyst.

Besætningen var derfor magtesløse, da de skulle holde hoved koldt, mens Titanic sank. Noget andet forstyrrende ved redningsbådene er, at den første redningsbåd, der forlod Titanic, holdt kun omkring 27 personer, selvom den havde plads til 65. I sidste ende ville kun 705 mennesker blive reddet i redningsbåde.

2 –  Vigtig nøgle lå i lommen hos et besætningsmedlem der ikke kom med

Kunne brugen af ​​en kikkert have forhindret katastrofen? Der var en kikkert til rådighed til dem der havde ansvaret på udkigsposten. Men den var bag lås og slå på skibet. Nøglen blev holdt af David Blair, en sømand, der blev omplaceret til et andet skib kort før skibets afgang fra Southampton. På grund af hans forhastede afgang bevarede han ved en fejltagelse en nøgle til et opbevaringsskab, der antages at indeholde kikkerten beregnet til brug fra udkigsposten.

Foto: Nøglen og sømanden David Blair – The Irish Post

Blair blev oprindeligt udnævnt til anden officer på Titanic. Han havde været med skibet under dets prøverejser for at teste skibets sødygtighed, men blev taget af sin post kort før skibets jomfrurejse. Blair skrev om skuffelsen over at miste sin position på Titanic i et postkort til sin svigerinde dage før Titanic jomfrurejse: “Dette er et storslået skib, jeg føler mig meget skuffet over, at jeg ikke skal foretage hendes første rejse.” Nogle historikere har spekuleret i, at det fatale isbjerg kunne være blevet opdaget tidligere, hvis kikkerten var i brug, men andre siger, at det ikke ville have gjort en forskel. 

3 – Omkringliggende skibe kom ikke

Da de indså at skibet ville synke blev der straks sendt nødsignaler, så de omkringliggende skibe ville komme den synkende skude til undsætning. Skibet Carpathia og Cunard satte straks kursen mod Titanic. Carpathia var dog omkring 107 km væk, da den modtog signalet, og det ville tage mere end tre timer at nå Titanic. Andre skibe reagerede også, inklusive White Star Lines egen Olympic, men de var alle for langt væk. 

Et skib blev opdaget i nærheden, men Titanic var ikke i stand til at kontakte det. Det var Californian, men de kunne ikke komme i kontakt med dem. Britiske efterforskere hævdede, at skibet Californian var omkring 9-19 km fra Titanic. Derved kunne man have reddet mange flere menneskeliv. Angiveligt var forbindelsen slukket for natten.

4 – Nepotisme i redningsbådene 

De få passagerer der var heldige at komme med en redningsbåd var ikke vilde med idéen om at vende tilbage og redde flere menneskeliv. Af frygt for at blive oversvømmet forsinkede de i redningsbådene at vende tilbage for at hente overlevende. Kun få både vendte tilbage og da roede tilbage, var næsten alle mennesker i vandet døde. 

Foto: ‘The unsinkable Molly Brown’ overrækker en pokal til Arthur Rostron, der var kaptajn på RMS Carpathia, for at ære hans indsats ved at komme de overlevende til undsætning, 29 maj 1912 – Wikimedia

En af dem var amerikanske Molly Brown. Hun er i dag berømt for at have fået redningsbåden hun sad i til at vende om og redde, hvad der kunne reddes. Molly Browns heltedåd er senere blevet portrætteret i adskillige bøger, teaterstykker og i film. Nævneværdigt er den mest populære ‘Titanic’ fra 1997, der er instrueret af James Cameron. 

5 – Folk på 3. klasse anede ikke en skid  

Da kaptajn Smith ikke havde slået alarm, indså nogle tredjeklasses passagerer ikke, hvor alvorlig situationen var, før det var for sent. Selv mange besætningsmedlemmer anede ikke, hvad der foregik. Mange af redningsbådene blev ikke fyldt op og dette skyldtes, at passagererne var tilbageholdende med at forlade skibet, da de i starten ikke anså sig selv for at være i overhængende fare.

Foto: Titanics forlis. – Mange anede ikke at situatinen var så alvorlig igen.

Mange kvinder på 3. klasse nægtede at forlade deres mænd og sønner, selv efter at de fleste af redningsbådene var blevet søsat. Det resulterede i at passagererne på 3. klasse led det største tab. Af de 710 passager på 3. klasse overlevede kun 174. 

6 – Lovgivningen 

Den største tragedie er måske, at der ikke var nok redningsbåde til at rumme alle Titanics 2.200 passagerer og besætningsmedlemmer. Titanic havde faktisk kun 20 redningsbåde, som kun kunne rumme halvdelen af dem der var ombord. Redningsbådene kunne kun rumme omkring 1.200 mennesker, hvilket stadig var over den kapacitet på 1.060 personer, der var lovkravet for den tid. 

Foto: Titanics redningsbåde. Antallet af både var helt lovligt på dette tidspunkt – KEYSTONE PRESS / WIKIMEDIA COMMONS

Bemærkelsesværdigt var dette teknisk lovligt, fordi lovgivningen på det tidspunkt baserede man antallet af redningsbåde efter et skibs bruttoregistertonnage, ikke dets passagerkapacitet. Bruttoregistertonnagen er et udtryk for det samlede indvendige rumfang  under dækket og alle lukkede rum over dækket. Loven blev dog ændret efter ulykken til at alle skibe skal have redningsbåde med kapacitet til alle passagere og besætningsmedlemmer.

Kilder

Tikkanen, Amy: “Titanic”, Britannica (Set 19/01-2022)

Boyle, Adam: “10 causes of the Titanic tragedy”, NBC News (02/04-2012)

Pruitt, Sara: “Why Did the Titanic Sink?”, History.com (20/04-2022) 

Wikimedia Foundation Inc.: “RMS Titanic”, wikipedia.org (set 22/01-2022)

Dove, Laurie L.: “Were there binoculars aboard the Titanic?”, howstuffworks.com (set 22/01-2022)

Wikimedia Foundation Inc.:“David Blair (Mariner)”, wikipedia.org (10/11-2021)

Discover more from Tilbage Til Fortiden

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading