I disse dage holder alle vejret og har blikket mod Ukraine og Rusland. Når man hører om, hvad der historisk set har ledt til det, er der mange der nævner ‘Warszawapagten’. Men, hvad gik den aftale egentlig ud på?
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Foto: 1981 – Møde for Warszawapagtens medlemsstater – ©CIA’s Historical Collections
Det er en militæralliance mellem østeuropæiske lande. En alliance, der havde et formål at opretholde et tæt militært samarbejde. Det kan måske godt lyde lidt tørt og som et emne du sikkert stiftede bekendtskab med i en fjern gymnasietid. Tilbage til fortiden kommer dig til undsætning og guider dig igennem, hvad den egentlig gik ud på, dengang pagten blev lavet.
Hvorfor blev Warszawapagten oprettet?
Efter 2. Verdenskrig forsøgte Sovjetunionen, at kontrollere så meget af Central- og Østeuropa, som de kunne. Men i 1950’erne blev Vesttyskland oprustet og fik lov til at tilslutte sig NATO.
©NATO
Lad os derfor starte historien i 1955. For rent formelt var aftalen en reaktion på, at Vesttyskland bliver optaget i NATO. De lande, der grænsede op til Vesttyskland, var nu bange for, at det igen ville blive en militærmagt, som det havde været kun få år tidligere.
For det var ihvertfald den begrundelse, som blev givet, da man ville lave denne alliance.
Men der lå noget dybere bag jerntæppet.
For oprettelsen af alliancen betød, at det øgede Sovjetunionens kontrol i de østeuropæiske kommunistiske stater. Desuden gav alliancen også Sovjetunionen mulighed for at have sovjetiske tropper i Østeuropa, da de ikke ville miste grebet om Østeuropa.
Pagten var derfor med til at styrke Sovjetunionens kontrol over de østeuropæiske kommunistiske stater og alt deres militær. Det gav Sovjetunionen en status magen til USA’s som den anden store leder af den kolde krig.
Hvilke lande var med i Warszawapagten?
Warszawapagten blev oprettet den 14. maj i året 1955 i den polske hovedstad Warszawa, som en millitæralliance mellem disse medlemslande:
- Albanien (medlem indtil 1968)
- Bulgarien
- Tjekkoslovakiet
- Østtyskland (medlem indtil 1990)
- Ungarn
- Polen
- Rumænien
- Sovjetunionen
Hvordan blev Warszawapagten ledet?
Warszawapagtens ledende organ ‘Den Politiske Konsultative Komité’. En komité, der koordinerede alliancen, samt dens militære aktiviteter.
I øvrigt havde denne komité hovedsæde i Moskva – og, hvad der var mere foruroligende var, at selve komitéen var underlagt sovjetisk militær og politisk ledelse.
Foråret i Prag
Da Tjekkoslovakiet kommer ud i en større økonomisk krise i 1960’erne, overgår kommunistpartiets ledelse til den slovakiske førstesekretær Alexander Dubček i januar, 1968.
Han indfører et mere åbent reformistisk program, “socialisme med et menneskeligt ansigt”. Et program, der opfordrer socialister til, at tage del i regeringen og genoprette en række borgerlige frihedsrettigheder, herunder demokratiet, som Sovjetunionens jerngreb havde frataget dem.
Denne periode i historien blev kendt som ‘Foråret i Prag’ og var et led i en række forsøg på at reformere kommunismen, samt gøre oprør mod kommunistiske diktaturer.
Herfra begynder en liberaliseringsperiode og med forårets komme blomstrer Tjekkoslovakiet.
Men med sensommerens ankomst visner liberaliseringen.
For i august 1968 invaderer Warszawapagtens tropper landet. Manden bag liberaliseringen, Alexander Dubček bliver pågrebet af de sovjetiske styrker, der tager ham til Moskva. Der blev indsat en Moskva-venlig tjekkoslovakisk regering og partiledelse.
Da Alexander Dubček vender tilbage til Tjekkoslovakiet er alle de nye reformer taget tilbage og landet genoprettet, som i ‘de gode gamle dage’, så alt igen var i overensstemmelse med de kommunistiske normer.
Medlemslande får mere indflydelse
På baggrund af dette bliver de ledende organer udvidet. Der bliver oprettet en forsvarskomité i 1969, efterfulgt af en udenrigsministerkomité i 1976. Disse blev oprettet med henblik på, at give østeuropæerne mere indflydelse.
Troede de.
For tanken om et fællesorgan var en fin tanke, der bl.a. beskæftigede sig med en fælles strategi af uddannelse og våbenprogrammer. Dog skal man huske, at læse det med småt og især, når noget virker for godt til at være sandt.
Warszawapagtens øverstbefalende marskal for Sovjetunionen, Viktor Kulikov (nummer to fra venstre), chef for generalstaben for Sovjetunionens væbnede styrkers marskal, Nikolai Ogarkov (til højre) og polsk oberst (i midten) – ©Flickr
Sovjetunionen ville stadig være den dominerende magt. Hvad værre var, hvis der kom krig så overgik den ledende kommando til Sovjetunionens folk, ligesom at størstedelen af alliancens styrker var sovjetiske.
Alliancen bliver brudt
Da Berlinmuren falder i 1989 så begynder magten, at smuldre for Sovjetunionen. For allerede i 1990 trækker Østtyskalnd sig ud af alliancen. Mellem 1989 og 1991 blev de kommunistiske partier udvist i de fleste lande i Warszawa-pagten.
Mange af Warszawapagtens medlemslande betragtede organisationen som nedlagt i 1989, da ingen hjalp Rumænien militært under dens voldelige revolution.
I 1991, bliver der afholdt et møde mellem de involverede landes udenrigs- og forsvarsministre. På mødet bliver det værst tænkelige for Sovjetunionen besluttet: man vælger at opløse Warszawapagten. Beslutningen blev trådt i kraft i Prag den 1. juli 1991.
Kilder:
Pape, Carsten: “Warszawapagten”, Lex.dk (16/03-2020)
Det krigsvidenskabelige Selskab: “Warszawapagten”, krigsvidenskab.dk (Set 04/03-2022)
The Editors of Encyclopaedia Britannica: “Czechoslovakia”, Britannica (20/12-2018)
