Allerede i sin levetid blev han omtalt, som en legende. En legende, der i en tidlig alder gik over historiebøgerne og formåede at bryde barriere, lysår og fordomme, hvad angår folk med handicap. Men, hvem var Stephen Hawking?
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Foto: Santi Visalli – Getty
1. Barn af akademikere
På filosoffen og fysikeren Gallileo Galileis 300 års fødselsdag den 8. januar 1942 kommer den lille Stephen til verden. Han voksede op i et hjem, hvor uddannelse var alfa omega. Begge af Hawkings forældre var akademikere og de havde også begge læst på Oxford University. Derfor var der oftest stille under aftensmaden, da familien fordybede sig i bøger under måltidet.
Men selvom forældrene var stræbere, så fik han ikke særlig gode karakterer i skolen og som ni-årig var han den i sin klasse med de dårligste karakterer. Trods dette, var kammeraterne og lærerne klar over, at han var et lille geni og han fik kaldenavnet ‘Einstein’.
Mest af alt handler det om at skabe en karakter end, at få gode karakterer og det var han i ung alder godt klar over.
Og det burde vi andre også..
2. Fik dødsdom som 21-årig
Da han var bare 21 år gammel blev han diagnosticeret med ALS. Lægerne fortalte ham, at han kun havde to år tilbage at leve i.
Sygdommen ALS skader hjernecellerne, der langsomt nedbryder kommunikationen ud til resten af kroppen. Med tiden vil folk med sygdommen have meget besvær med helt basale ting, som at gå, tale og endda at sluge maden.
Hawking begyndte derfor at gå med stok og da sygdommen blev værre, blev hans bedste ven sin elektriske kørestol. En kørestol, der i øvrigt kørte lidt for hurtigt nogle gange, så hans medstuderende på universitetet måtte give agt, når han kom rullende.
Selvom diagnosen for mange ville være en ‘show-stopper’ til at leve et ‘værdigt’ liv, så var det stik modsat for Hawkings.
For med diagnosen indså han, at gennem sit liv havde han kedet sig i tilværelsen, da han ikke følte der var noget, der var værd at udrette. Han besluttede sig derfor at leve et liv, der gav mening og kunne modbevise de bekymringer og dødsdomme, som andre trak over hans hoved.
3. Revolutionerede vores viden om ‘sorte huller’
I 1974 slår han sit navn fast, da han deler ud af sin research, hvad angår de mystiske sorte huller ude i rummet. Selvom at man godt havde kendskab til hullerne, så havde videnskaben fejlberegnet, hvad de egentlig var.
For i Hawkings beregninger kunne han modbevise teorien om, at de skulle være ‘kæmpe støvsugere’, som man førhen havde antaget. Gennem sin forskning modbeviste han også teorien om, at hullerne var en slags uendelige fængsler.
Teorien byggede også på mekanikken af sorte huller, specielt termodynamikken af sorte huller, idet han havde en formodning om, at sorte huller kunne udsende varmestråling ligesom ethvert andet legeme, der har en temperatur.
Yderligere beviste han også, at at singulariteter kan opstå i kosmologien, og at der kan være en begrundelse for rum og tid; et Big Bang!
Herfra begyndte Hawkings store research og fascination ved universets oprindelse. Senere, da hans relativitetsteori kommer til livs, bliver der sendt check-bølger gennem videnskabelige institutterne rundt i verden.
4. Skrev hele 5 børnebøger med sin datter
Udover sine mange bogudgivelser til det voksne publikum, så begav han sig også ud i, at forfatte bøger til børn. Sammen med sin datter Lucy, skabte de sammen hele fem børnebøger, der kombineret videnskaben med det eventyrlige.
Bøgerne omhandler drengen George, der lærer om universitet ved, at rejse ind i det. Bl.a. kommer George på et træningsprogram til Mars, hvor han skal kæmpe som i en konkurrence, der minder om bogen ‘The Hunger Games’.
5. Afviste ikke idéen om, at rumvæsner eksisterede
Taget i betragtning af Hawkings arbejde indenfor rummet, så har mange altid været nysgerrige på at vide om der overhovedet findes rumvæsner. Denne nysgerrighed blev der svaret på, da han blev inviteret ind som gæstetaler ved NASAs 50-års jubilæum.
Under arrangementet berørte han konspirationen om, at det ville ikke overraske ham. For hvis man tager universets mystiske uendelighed, så er der vel en chance for, at der findes liv ude i rummet. Liv i form af primitive – måske selv intelligente – rumvæsner.
Udover at han ikke var afvisende overfor teorien om liv i rummet, så var han rent faktisk fortaler for, at menneskeheden burde søge ud mod rummet.
For som i en enhver Hollywood-film, havde han en teori om, at livet på jorden bliver år efter år mere udsat og at vi en dag bliver tilintetgjort af en katastrofe, der enten har forbindelse til klimaforandringerne, atomkrig eller en genetisk virus.
6. Var ikke en blærerøv, når det kom til sin IQ
Gennem Hawkings store arbejde, så er det ikke raketvidenskab, at regne sig frem til, at han måtte besidde en yderst høj IQ. Men det sagde ham ikke en fis.
For i et interview bliver han spurgt om sin IQ, hvortil Hawkings svarede: “Jeg har ingen anelse om. Dem, der blærer sig med deres IQ er nogle tabere.”
Der er ingen tvivl om, at Stephen Hawking havde et vidunderligt sind og en hjerne over gennemsnittet. For mange er han stadig den dag i dag en rollemodel, da han ikke lod sine ‘skavanker’ stå i vejen for ham.
Og selvom lægerne dengang sagde, at han kun havde 2 år tilbage på jorden, så blev den dom pludselig til hele 55 år, da han den i 2018 forlod jorden til fordel for stjernerne i en alder af 76 år.
Nysgerrig på mere?
Takket være Hawkings banebrydende forskning inden for sorte huller og relativitetsteorien, er vi i vores tid blevet klogere på det uendelige univers. Men alt den her snak om videnskaben og rummet kan godt lyde lidt tør, men Hawkings gjorde meget ud af, at formidling skulle være til for alle.
Derfor udgav han en bog, der bestemt er blevet en klassiker – “A Brief History of Time”. Bogen forklarer, hvordan Hawkings så universet og den er skrevet på en måde, hvor alle kan være med – og ikke bare de kloge hoveder ude på universiteterne. Siden bogen blev udgivet i 1988 er den blevet solgt til millioner verden over og oven i købet oversat til mere end 40 sprog.
Kilder:
Larsen, Arne Lykke: “Hawking har leveret banebrydende viden om universets sorte huller”, Det Naturvidenskabelige Fakultet ved SDU (24/08-2016)
National Geographic: “10 facts about Stephen Hawking”, ”National Geographic Kids (marts-2018)
Little, Becky: “7 Things You Didn’t Know About Stephen Hawking”, History.com (15/03-2022)
McGrath: “10 Cool Things You Didn’t Know About Stephen Hawking”, How Stuff Works (set: 14/03-2022)
Ott, Tim: “7 Fascinating Facts About Stephen Hawking”, Biography.com (29/05-2020)
