De er i eftertiden blevet beskrevet som kristendommens vogtere. Men de var også berygtede i deres krigeriske måder, at omvende de vantro. Som så mange andre ting i historien har alt en ende og tempelridderne gik en grusom skæbne i møde.
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Foto: Still fra filmen ‘Arn – tempelridderen’, 2007 – Svensk Filmindustri
De tidligste kilder bevidner om, at tempelridderne blev grundlagt omkring år 1119 med henblik på, at beskytte de kristne pilgrimme, der drog på pilgrimsfærd til Jerusalem også kaldet ‘Det Hellige Land”.
På denne tid var Jerusalem under kristent styre, efter det i året 1099 blev erobret af en kristen hær. Selvom det hellige land var i kristne hænder, så var der stor kriminalitet, hvor de pilgrimsrejsende var udsatte. Derfor oprettede man denne orden, så man kunne beskytte de kristne på deres pilgrimsfærd.
Temple Grafton, Stratford district, Warwickshire, England.
Da tempelridderne i 1129 bliver godkendt af den siddende pave, Honorius II, som den katolske kirkes første ridderorden. Ordenen var nu paves højre hånd og derved være pavens egen hær. En hær, der havde ét overordnet formål:
At udbrede, beskytte og forsvare den kristne tro.
Fik særlige rettigheder
Senere i 1139 udsteder pave Innoncent II en ‘bulle’, en slags pressemeddelelse, hvori han forgylder tempelridderne med helt særlige rettigheder.
En tempelridder skulle nu ikke betale skat, måtte bygge deres egne oratorier – altså bedehuse – og derudover var det kun paven, der måtte bestemme over dem.
Dette gav dem endnu mere magt og ordenen fik en stor finansiel indflydelse. Man oprettede afdelinger i de fleste lande i Vesteuropa, hvor man herfra samlede penge ind til ridderne. De modtog massere af donationer i form af penge, landområder, heste, militærudstyr og mad.
Ordenen voksede sig hurtigt til et imperium, der herskede i Europas afkroge til Mellemøsten.
Magten bliver taget fra tempelridderne
Men som så mange andre ting gennem tiden, så har alt en ende. For tempelriddernes magt voksede og mod slutningen af 1200-tallet begyndte man at stille spørgsmålstegn til, hvad det gode ved denne orden var?
For mer’ vil have mer’ og mange mente de var blevet alt for magtsyge. Måske også et par konger og fyrster, der så ridderne som en direkte trussel mod deres små kongeriger.
Der blev derfor rejst kritik af deres rigdomme, deres fjendtlighed mod andre ordner og af deres brutale metoder, når det kom til at omvende folk til den kristne tro.
Tempelriddernes fald
Muslimerne genvandt magten over Jerusalem og derved mistede tempelridderne deres indflydelse. I 1303 havde tempelridderne mistet fodfæste i de muslimske lande og trukket deres hovedsæde til Paris.
Men det gik kun nedad for ordenen.
For den franske konge Phillip IV ville splitte ordenen ad. Noget tyder på, at de havde nægtet den forgældede konge at tage yderligere lån hos dem.
Temple Grafton, Stratford district, Warwickshire, England.
Paven nedlægger ordenen
Derfor blev de franske tempelriddere i 1307 arresteret og blev bl.a. anklaget for satanisme, homoseksualitet og korruption. De anholdte blev tortureret på brutal vis til de tilstod.
Mere end 500 tempelriddere tilstod og dem, der ikke samarbejde eller sagde anklagerne imod gik en grusom skæbne i møde.
For i 1310 brændte man de 54 brødre, der havde trukket deres tilståelse tilbage. I 1314 bliver stormesteren, Jacques de Molay henrettet.
De brødre, hvis liv blev skånet, indgik nu under Johanniterordenen, mens man i Spanien og Portugal oprettede nye ordener for de tidligere tempelriddere. Men størstedelen af deres rigdomme gik eftersigende til den franske konge Phillip og den engelske konge Edward II.
I 1312 bliver tempelridderordenen opløst af den siddende pave Clemens V, med pres fra den franske konge. Rent faktisk udsendte paven i 1310 en ordre til alle konger om, at arrestere tempelridderne.
Selv den siddende danske konge Erik Menved modtog anmodningen, men det vides ikke om, hvorvidt han reagerede på den og om der overhovedet fandtes tempelriddere i det danske kongerige.
Eksisterer tempelridderne i dag?
Den katolske kirke har i eftertiden indrømmet, at nedlæggelsen af ordenen ikke kan retfærdiggøres. Yderligere at paven blev presset til at splitte ordenen ad.
Selvom historikere har fastslået, at tempelriddernes sidste færden skete for 700 år siden, så er der stadig nogle der påstår, at ordenen lever i bedste velgående.
Kilder:
Fyhrie, Espen: “Tempelridderne”, Dagbladet Information (2009)
Jensen, Kurt Villads Jensen, “Tempelriddere”, Lex.dk (03/06-2020)
Redaktionen: “Tempelridderne var både farlige og fromme”, Historie.net (11-05/2020)
Redaktionen: “Knights Templar”, History.com (13/07-2017)
Cartwright, Mark: “Knights Templar”, Worldhistory.org (28/09-2018)
