De nordiske landes krigshistorie er for historikere, hvad Paradise Hotel og Luksusfælden tilsammen er for os andre. Lige siden vikingerne plyndrede, erobrede og voldtog har vi været nogle suckers efter et godt drama. Og hvad er mere dramatisk end et kongemord i dramaets manege? Nemlig i operaen.
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Foto: Erik Lemestål, CC Livrustkammaren
Om lidt bliver du vidne til én af de mange dramatiske begivenheder i Nordens historie. Det er en historie der udspiller sig over sundet hos vores svenske naboer og var noget, som havde ulmet hos den svenske adel. For de ville nemlig skaffe sig af med deres egen konge; Gustav III. Men det var ikke lige til. For ligesom fortiden, så var planlægningen meget kompleks.
Derfor er denne fortælling opdelt i to dele. God læselyst!
Vi befinder os i året 1792. Sverige havde magten over Finland og 1700-tallet lakkede mod enden. Svenskerne, og ikke mindst den svenske konge, havde en grum skæbne der lå og ulmede. For den siddende svenske konge, Gustav III, ville snart være fortid og udødeliggjort i Giuseppe Verdis opera ‘Un ballo in maschera’ fra 1859.
Guldalderen for et svensk handelsmekka
For at forstå kongens skæbne, så lad os starte med at tage temperaturen på Sveriges tilstande i 1700-tallet. Dette århundrede var en guldalder for Sverige.
De havde haft stor succes med at handle med andre lande. Specielt med skibsbyggeri, eksport af tekstiler og jern. Det skyldes primært at de i 1730’erne oprettede den Svensk Østindiske Kompagni, der havde en kæmpe indtægt indtil Napoleonskrigene splittede stormagter ad i begyndelsen af 1800-tallet.
Men det næste århundrede bankede på døren og en æra var snart forbi.
På denne tid har danskerne nogenlunde affundet sig med, at Sverige havde taget Skåne, Halland og Blekinge fra os. Men Danmarks havde stadig magten over Norge og det var en magt, som den siddende svenske konge, Gustav III, gerne vil have skiftede over i svenske hænder. For i flere omgange havde han uden held prøvet at erobre Norge, da han ønskede større kontrol over Østersøen og dermed genrejse Sveriges storhed.
Men det var ikke lige til.
Dansk alliance med Rusland
For Danmark havde indgået en alliance med russerne, så de stod stærkere mod Sverige. Denne alliance forpligtede på det punkt, at vi skulle stille op med en hær, hvis russerne blev angrebet.
Men som så mange andre ting, så kan vi danskere godt lide at snakke om tingene, uden at sådan rigtigt gøre noget ved det.
For da den russisk-svenske krig bryder ud i 1789, så ender Danmark med, at forholde sig neutralt. Denne belastningen blev taget på baggrund af et større pres fra Storbritannien og Preussen, da man frygtede at krigen ville vokse sig større.
Hvem var Gustav III?
Hvis vi skal prøve at forstå kongens måder at handle på skal vi se lidt på hans privatliv. For Gustav blev gift med den danske prinsesse Sophie Magdalene af Danmark. Der kom ikke så meget positivt ud af dette ægteskab, udover to drenge til den svenske trone.
Som så mange andre kongelige ægteskaber i historien, så var dette udelukkende sammensat af politiske hensyn. For i 1750 indgik det danske og svenske kongehus et forlig. Året efter valgte man at styrke samarbejdet ved, at indgå en forlovelse mellem den svenske tronfølger Gustav og den 5-årige danske prinsesse Sophie. Det var iøvrigt en beslutning som blev taget udelukkende af det svenske rigsråd.
16 år senere, i 1766, blev de gift. Sophie var ulykkelig i ægteskabet. For når alt kommer til alt, så kan kærlighed ikke købes for penge og kongen fik et voksende had til konens fædreland, Danmark.
Ved deres første nat sammen skulle Gustav angiveligt have bedt hofmanden Adolf Muck om hjælp. I en rapport havde Adolf endda beskrevet, at han blev bedt om at røre begge parter fysisk, så parret kunne gennemføre samlejet.
Angiveligt rygtes det, at Munck skulle være far til deres førstefødte og yderligere, at han var både dronningens og kongens elsker. Selv flere år senere talte man om, at kongen havde bedt Munck om at gøre dronningen gravid. Dette ville ikke være usandsynligt, da Adolf Munck var damernes ven ude i byen.
Fra prins til konge
Gustavs far, kong Adolf Frederik, dør i 1771, mens Gustav var i Paris. Da han får besked om nyheden giver den franske kong Ludvig XV ham nogle råd på vejen om, hvordan han bør reagere sit land.
Da han vender hjem til Sverige begynder han at omstrukturere landet. Året efter i 1772 kupper han rigsrådet med hjælp fra den kongelige garde og den finske hær. Partiledere bliver fængslet og han starter et nyt styre op, hvor kongen har lidt mere at skulle have sagt i det svenske rigsråd.
Men Gustav bruger også sin magt til lidt bedre ting, for han ved godt, hvad der rør sig i Europa. For på denne tid er oplysningstiden på sit højeste og derfor indfører han trykkefrihed og begynder at slå hårdt ned på korruption.
Gustav III havde en del fjender
Gennem tiden, havde den svenske konge Gustav III fået en del fjender. For siden kan kuppede rigsdagen havde der vokset et had blandt medlemmerne og andre højtstående.
Et inderligt had til deres egen konge havde groet inde i dem. Det er nu knap tyve år siden, at kongen tog plantede et had hos dem og det var på tide at dette had skulle høstes.
For i 1791 bliver der dannet en gruppe af utilfredse adelsmænd, der allesammen havde det formål, at afsætte kongen og dermed reformere måden Sverige blev styret.
Planlægning af kongemordet
De planlagde derfor at de ville myrde kongen.
Dengang afholdte man fra kongelig side en del offentlige maskeballer og det skulle være det perfekte sted at gennemføre sådan et attentat. For de kunne være anonyme blandt alle menneskerne og gemme deres had bag masken.
Flere gange prøvede de at gennemføre disse mordplaner, men uden held. For først den 2. marts ville de gennemføre det, men det lykkedes pludselig ikke. Så den 9. marts var de opsat på at gøre det, men der var alt for koldt og derfor dukkede der ikke særlig mange gæster op.
Tredje gang er lykkens gang, siger de kloge hoveder. Derfor satsede de på at ved det næste maskebal ville det endelig lykkes.
For det næste maskebal blev afholdt den 16. marts. Allerede fra morgenstunden havde attentatgruppen holdt møde om, hvordan de skulle gennemfører det og hvad der skulle ske, når kongen var skaffet af vejen.
De tre mænd, der skulle gennemføre det var Ribbing, Horn og Anckerstöm, havde hen over eftermiddagen gået alle scenarier igennem. Anckerstöm tog derefter hjem til sig selv, hvor han fandt to pistoler frem og gemte dem tæt inde på kroppen.
Sammen med Horn fulgtes de til maskeballet iført sorte dominos og hvide masker. Kort tid efter deres ankomst til operaen ankommer Ribbing. Alt går indtil videre efter planen.
Kilder
Lind, Gunnar E.: “Gustav 3.”, Lex.dk (07/05-2020)
Editors: ”Gustav III – king of Sweden”, Britannica.com (05/04-2022)
Editors: “Sweden – The era of Gustav III”, Britannica.com (set 30/04-2022)
Redaktionen: “Skandinavisme – De kongelige”, Øresundstid (set 30/04-2022)
Sara: “Murder at the Masked Ball: the Assassination of Gustav III”, Rough Dimplomacy (07/07-2018)
