Da Anden Verdenskrig fik sin afslutning, lå der en ny global konflikt og ulmede. Endnu en krig var i opsejling mellem to supermagter, der efter krigen blev anset som værende de mest magtfulde. Det var den kolde krig som var en mandomsprøve for USA og Sovjetunionen, som sideløbende drev ud i det vi idag kender som rumkapløbet. Et kapløb der på amerikansk side blev ført af en ærkenazist. Men hvorfor endte USA op med en nazist i direktørstolen for deres tidlige rumprogrammer?
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Foto: ©GettyImages
I oktober 1957 sender Sovjetunionen deres missil ‘Sputnik’ ud i rummet. ‘Sputnik’ er det første menneskeskabte, der nogensinde har været sendt i kredsløb rundt om jorden. Affyringen kom som en ubehagelig overraskelse for amerikanerne, der selv havde drømme om at rummet skulle være deres næste territorium.
USA Vil også Være Med
USA aber efter i 1958, hvor de affyrer deres missil Explorer 1. Missilet blev produceret af den amerikanske hær under ledelse af rumraketspecialisten Wernher von Braun. På trods af at USA helst vil bruge egne folk, så lyder Braun’s navn mere som Hitlers kone end en ærkeamerikaner. På dette tidspunkt havde USA ikke gjort særlig meget pioneering indenfor rumfart, så derfor måtte de have hjælp fra en rumraketforsker; Wernher von Braun.
Kontroversiel Nazist
Før han blev headhuntet til USA, så var han ærkenazist. Allerede i 1930’erne melder han sig ind i nazistpartiet NSDAP. Han gør derefter karriere i ‘Waffen-SS’, der var nazisternes forsvarshær. Her blev han forfremmet flere gange og ender som major. Udover sine udmærkelserne i hæren, så får han love til at slå sine folder som raketingeniør. I dag er han anset af videnskaben og historien, som værende en meget kontroversielt skikkelse. Dette ses tydeligt i måden han arbejder på under krigen.
Gengældsvåbnet
Da han arbejder på raketten V-2, bliver der brugt arbejdskraft fra koncentrationslejre.Hovedsageligt kom arbejdskraften fra Mittelbau Dora-lejren. Arbejdsdagene under opførelsen af raketten bød på udsultning, kummerlige forhold, henrettelser og vold fra vagterne. Der døde flere under bygningen af raketten, end der døde som følge af våbnets reelle brug. V-2 kommer af det tyske “Vergeltungswaffe” (“gengældelsesvåben” red.). Bag navnet gemmer dig sig en hævnaktion, da den skal bruges til at hævne sig på de allierede, som bombede de tyske storbyer. Da den 14-meter høje raket opsendes i 1942 bliver verden ikke den samme igen, da man ikke har set noget lignende. Dette var første gang at noget der var menneskeskabt havde banket på døren til rummet.
Beundring Fra Hitler
Diktatoren Adolf Hitler bliver nærmest blæst bagover den 31-årige Brauns præstation og Hitler bliver klar over, at denne form for krigsførelse måske kan skabe ham en sejr. Førhen havde han ellers været temmelig afvisende overfor Brauns plan om at serieproducere V-2 raketten. Men nu var tiden en anden og Hitler indså at han var nødt til at lægge sin strategi om. Derfor gør han Brauns raket-eventyr til en første prioritet. Trods opmærksomheden så er det, ligesom raketterne, højt at flyve let at falde. Det tager nemlig på dette tidspunkt et halvt år at producere en raket, og blot 5 sekunder at destruere den, hvis noget går galt under opsendelsen. De efterfølgende raketter bliver anset som fusere, da bl.a. motoren er fuld af fejl og i de fleste tilfælde eksploderer på rampen under opsendelsen.
Raketdrøm Skudt Ned Af Allierede
Først i april 1943 lykkedes det Braun at opsende en raket på en afstand på 270 kilometer, men desværre rammer den 38 kilometer til højre for målet. Men det er ikke kun det tekniske Braun har at kæmpe med. Briterne har fået færten af den foruroligende våbenproduktion i Peenemünde, og natten til den 18. August 1943 lader 600 tungt lastede Royal Air Force-fly en regn af bomber falde over raketbasen. Hensigten er at dræbe hjernen bag det nyudviklede våbensystem, men von Braun får briterne ikke ram på. To ingeniører og 735 slavearbejdere mister til gengæld livet, og bombeangrebet får uventede konsekvenser for selve produktionen af raketter i Tyskland.
Retsforfølgelserne
Om Braun havde en finger med i spillet, når der arbejderne blev tortureret eller henrettet, ved man ikke så meget om, for døde arbejdere sladrer ikke. De overlevende arbejdere har dog anklaget ham i de senere retsopgør, at han personligt overværede hængninger og afstraffelser af arbejdere. Hvad der er op og ned ved man ikke med garanti, men taget i betragtning af at han selv tager ud og udvælger sine fange arbejdere, må betyder at han havde et fast greb om, hvordan projektet skulle ledes. Han benægter dog alt i de efterfølgende retsopgør og han benægter også at han aldrig har sat sine fødder i Mittelbau Dora-lejren. Braun berettede om at han var klar over de kummerlige arbejdsforhold, og at folk blev tortureret, men at han var magtesløs, når det kom til at ændre kursen. selvom han beskrev handlingerne som direkte “afskyvækkende”.
Enden På Anden Verdenskrig
Anden Verdenskrig slutter og med retsopgøret, der Brauns vej, kan han nu lægge sin fortid bag sig. Efter krigen i 1945 drager han over Atlanten, da han får tilbuddet om at til at lede USA’s rumprogram. Det virker til at være yderst besynderligt at han med det samme bliver headhuntet, men der var noget om snakken. Efter tyskerne overgav sig, så blev omtrent 100 videnskabsfolk, heriblandt Braun, sendt til USA. Eller rettere, USA skyndte sig hastigt ved krigens afslutning at så shanghajet så mange dygtige hjerner fra nazi-tyskland ove Atlanten.
‘Operation Paperclip’
Denne strategi var en del af deres ‘Operation Paperclip’. USA var godt klar over, at hvis de ikke kom til USA, så ville ærkefjenden Sovjetunionen opsnappe dem for næsen af amerikanerne. Da de nazistiske videnskabsfolk kom til landet, så gjorde staten alt for at holde deres nazistiske arbejdskraft hemmelig for offentligheden. Selvom en del af den blev stemplet som kriminelle under Nürnbergprocessen, der var retsopgøret der dømte nazisterne efter krigen, så formåede USA at hvidvaske deres baggrund, så videnskabsfolk som Braun kunne starte på en frisk. De får jobs der spænder bredt indenfor deres felt; bl.a. var der nogle der blev sat til at eksperimentere med det psykedeliske stof LSD.
Grundstenen For NASA
Lad os vende tilbage til Braun, for i 1947 gifter han sig med sin 18-årige kusine, Maria von Quirstorp, og året efter får de deres første datter. Han arbejder fra 1950 som leder af ‘Redstone-programmet’ i Huntsville, Alabama. I 1955 bliver han amerikansk statsborger. Rumprogrammet satte for alvor i gang i USA’s interesse for rummet. Da raketten Explorer 1 sendes op i 1958, opretter præsident Dwight D. Eisenhower samme år et forskningscenter med formålet at forske i rummet. Rumcenteret blev døbt NASA; National Aeronautics and Space Administration.
Månelandingen
Kometkarrieren ruller afsted for Braun og i 1960 bliver han direktør for Marshall Flight Center i staten Alabama. Her er han med til udviklignen af Saturn-V raketter, der senere i historien bliver omtalt som værende de første skitser til, hvad der senere blev til rumraketterne. Karrieren flasker sig endnu engang i 1969 under månelandingen. Men da USA’s kongress vedtager omfattende nedskæringer i branchen, så forlader han skuden. Efterfølgende bliver han vicepræsident for ‘Fairchild’, der er et luft- og rumfartfirma. Senere i 1975 stifter han ‘National Space Institute’, der er en privat organisation, som arbejder med formidling og oplysning til offentligheden om aktiviteter i rummet.
Inspirationskilde Til Kubrick
Udover Braun var der en del andre videnskabsfolk fra Nazityskland, der gjorde stor karriere i USA. Man kan spørge sig selv, om det var etisk korrekt at USA valgte at bruge nazister på deres banehalvdel af rumkapløbet. Men på den anden side er der også et andet dilemma, der banker på døren: Hvis amerikanerne ikke havde handlet sådan dengang, så havde Sovjetunionen fået fingrene i dem, hvilket ville have resulteret i et helt andet verdensbillede. Men historien blev en anden og Brauns forskning gjorde at vi fik et større udsyn til det ukendte i rummet. Selv filminstruktøren Stanley Kubrick var meget inspireret af dobbeltkarrieren, som Braun havde haft; først tjente han nazisterne og så amerikanerne. Dobbeltheden i Brauns persona blev til grundpillerne i Kubricks satiriske ‘Dr. Strangelove’, hvor karakteren Doktor Merkwürdigliebe havde ‘arvet’ nogle karaktertræk fra Braun.
Kildeliste:
Mullen, Matt m.fl.: “The Space Race” History.com (2010)
Bender, Jeremy: “9 Nazi Scinetists Helped Build The American Space Program”, Insider (2014)
Lethbridge, Cliff: “Redstone Fact Sheet”, Spacelince.org (2021)
Mckenna, Amy: “Wernher von Braun”, Britannica (2021)Benson, Morgan: “Werhher von Braun”, findagrave.com (2021)