Anker Jørgensen var Danmarks statsminister i en tid med parcelhusboom, oliekriser, våbenkapløb, EF-debat, hippier og bilfrie søndage. Anker er i eftertiden kendt som den sidste arbejder i Socialdemokratiet og hans politik er stadig i vores tid mere relevant end nogensinde.
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Foto: Statsminister Anker Jørgensen (S) og Vesttysklands Forbundskansler Helmuth Schmidt besøger Bornholm. Her er de igang med at tegne hinanden på en tavle i en skoleklasse de to statsledere besøgte – Credit: Henning Thempler.
Det er nu 100 år siden, at Anker Jørgensen blev født. Den folkelige socialdemokrat gik bort i 2016, så han nåede ikke at runde de 100. Tilbage Til Fortiden har samlet 7 facts om Anker, som du kan kloge dig på og mindes den folkekære politiker.
7 – Forældreløs i en tidlig alder
Anker Henrik Jørgensen kommer til verden i et traditionelt arbejdermiljø i året 1922. Da han kun er 2 år gammel dør hans far og som 5-årig bliver han forældreløs, da hans mor dør af tuberkulose. Den lille Anker kommer til Christianshavn, hvor han vokser op hos sin onkel og faster.
6 – Politiker med en fortid på arbejdsmarkedet
Det er svært at tro, hvis man skuer ud over nutidens politiske landskab, men der var engang, hvor politikere også havde en større baggrund på arbejdsmarkedet. Efter 7. klasse begynder han at arbejde som bybud og efterfølgende får han arbejde på FDB’s lager.
5 – Modstandsmand under krigen
Under besættelsen aftjener han sin værnepligt, men han bliver også en aktiv modstandsmand og bliver leder i en militærgruppe. Her var han bl.a. med til at organisere distribution af anskaffelse af våben. Yderligere er han med under kampene ved Gardehusarregimentets kaserne, da tyskerne angriber de danske kaserne den 29. august 1943.
4 – Anker skulle ikke være statsminister
Da Jens Otto Krag går af som statsminister i 1972 pegede han på Anker Jørgensen, som sin efterfølger. Selvom det for mange ikke lå i kortene, at ‘sådan en’ som Anker skulle være statsminister, så var Krag tryg ved at give den til ham. For Anker var i Krags øjne alt, hvad Socialdemokratiet er bygget på og hvad det burde være.
At Anker blev Krags efterfølgende kom bag på mange. For Anker havde ingen ministererfaring og der var et par andre politikere, som man havde set som bedre kandidater. På trods af at han som ung dygtiggjorde sig på aftenskole og klogede sig gennem selvstudier, så var Anker en ufaglært statsminister.
3 – Statsminister i den værst tænkelige tid
Anker overtager posten og bliver statsminister i 1972. Denne periode betragter man som en periode, der var præget af både økonomisk krise og opbrud i dansk politik.
Anker bliver statsminister i en mørk periode i danmarkshistorien, hvor landet stod overfor den værste økonomiske krise, som man havde set. Landet var dengang hårdt ramt af underskud i statskassen, høj inflation og stigende arbejdsløshed. Året efter, i 1973, blev det bestemt ikke nemmere, da oliekrisen indtraf.
Men midt i denne mørke tid for Danmark, så fremstod Anker som en folkelig politiker, der arbejdede hårdt på en stærk og samlet arbejderbevægelse. Det sker da han bl.a. er med til at etablere Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Efterlønnen, bistandsloven og medlemskabet i EF.
2 – Magten skred ved jordskredsvalget
Selvom det lykkedes Ankers regering at gennemføre en række forlig, som fik Danmark på rette kurs midt i krisen, så var det ikke godt nok. For da folketingsvalget i 1973 udskrives, var der en stemning af politisk utilfredshed blandt den danske befolkning.
Året 1973 er et år, hvor dansk politik blev vendt 180 grader. Dette år var der nemlig et folketingsvalg, som man senere kaldte for ‘jordskredsvalget’. Magten skiftede efter valget hænder til partiet Venstre.
Anker kommer dog senere til statsministerposten igen, men i 1982 går han af som statsminister og i bedste Anker-stil vælger han ikke at udskrive folketingsvalg. I stedet giver han posten videre til ingen ringere end Poul Schlüter, der var partiformand for Det Konservative Folkeparti. Anker fortsætter som formand for Socialdemokratiet frem til 1987.
1 – Uddødliggjort i VEGA
At han havde en meget folkelig fortid inden han blev medlem af folketinget gjorde at han hurtigt blev kendt som ‘folkets mand’. Anker kommer ind i Folketinget i 1964 for Socialdemokratiet.
Da Anker dør i 2016 beslutter spillestedet VEGA at ære ‘folkets mand’. For VEGA er og har gennem historien været kendt i folkemunde som ‘folkets hus’ – for det hed det engang. Man vælger derfor at omdøbe en sal til ‘Anker Jørgensen-salen’. Andre tidligere ministre som Thorvald Stauning, Nina Bang og Svend Auken har også deres sale. Dermed er Anker nu blevet udødeliggjort og en del af folkets historie.
Kilder
“Anker Jørgensen”, Arbejdermuseet.dk (Set 13/07-22)
“Anker Jørgensen”, Fagbevægelens Hovedorganisation (Set 13/07-22)
“Jørgensen, Anker Henrik”, Leksikon.org (Set 13/07-22)
“Spillestedet VEGA navngiver en sal efter Anker Jørgensen”, Dr.dk (02/04-2016)
