I 1700-tallet vandt nye teorier om filosofi, samfund og videnskab frem. Disse nye strømninger satte både konge, kirke og adel i skakmat. For det var en tid, hvor alt blev vendt på hovedet og man stillede spørgsmål til, hvordan hele verdensbilledet hang sammen. Dette leder os hen til flere spørgsmål: For hvilke tanker, begreber og personer var med til at dominere oplysningstiden?
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Maleri af Joseph Wright (1768)
Ordet ‘oplysning’ betegnede bestræbelsen på at bringe den rationelle erkendelse ud til bredere kredse end de lærdes ved at bruge folkesprogene fransk, engelsk, dansk osv. i stedet for de lærdes sprog, som i det centrale og vestlige Europa over alt var latin.
Hvad er oplysningstiden?
Oplysningstiden er en periode, der strækker sig fra omkring slutningen af 1600-tallet til slutningen af 1700-tallet. Perioden er kendetegnet ved, at menneskets syn bliver udvidet omkring viden og verden. Dette resulterer i, at man begynder at sætte spørgsmålstegn ved autoriteterne, kongemagten og kirken.
Hvem bestemmer over mennesket?
Perioden bygger på menneskets fornuft. Der er ingen andre, som skal bestemme. Mennesket skal selv skelne mellem, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, med sin fornuft. Denne fornuft kan lutres mellem oplysning og mellem viden og uddannelse.
Oplysningstiden emmer af vigtige filosoffer, bl.a. John Locke, som har udarbejdet den uskrevne naturret. Naturretten er ikke skrevet ned nogen steder, men dens budskab går ud på at alle er lige og alle har ret til uddannelse.
Synet på religion ændres
Der er en helt afgørende tanke ved Oplysningstiden, som kaldes rationalisme. Tanken er, at man skal bruge sin fornuft i de religiøse spørgsmål. Dette betyder dog ikke at man afskaffer troen og Gud. Nej, Gud han findes såmænd fordi fornuften kunne ikke have skabt sig selv.
Stadigvæk opbygger man denne oplysning og fornuftstanke med rationalisme. Men netop, når man bruger sin fornuft, så kan man tænke sig til et stort problem: Hvis vi skal forestille os en almægtig og kærlig Gud, hvordan kan vi det når der er så meget ondskab i verden?
I Oplysningstiden er der en filosof, Leibniz, som løser dette problem ved at sige: “Ja, der er ondskab i verden, men Gud har skabt den bedst mulige af alle tænkelige verdener”.
Men den forklaring overbeviser ikke Voltaire. Han skriver en komedie ved navn “Candide”, som handler om en stakkels ung mand, der ser frygtelige ting i verden. Alligevel bliver han ved med, at holde fast i, at det er den bedste af alle tænkelige verdener.
(Rare Book Division)
Voltaire har nemlig en anden forklaring eller et bud på dette, som kaldes for deisme. Deisme siger, at Gud skabte verden en gang for alle og derefter har han trukket sig tilbage og har ladet verden passe sig selv og være alene til sin egen skæbne. Voltaire bliver fængslet og landsforvist, da han siger noget, som ikke helt behager kirken.
Deisme går igen hos Ludvig Holberg, hvor der igen er en tanke om, at gud har skabt verden, men så har han i øvrigt trukket sig tilbage.
Hvem var Struensee?
En anden oplysningsmand, som var meget inspireret af Voltaire, var Johann Friedrich Struensee. Struensee var helt optaget af det 18. århundredes tanker. Religiøst var han tilhænger af deisme, som tidligere nævnt, betyder, at Gud er til, men blander sig ikke ind i verdens gang.
Struensee rejste fra Tyskland til Danmark og fungerede som livlæge for Christian VII og var, på grund af kongens syge tankegang, den reelle leder af landet fra 1770-1772.
Oplysningstiden bliver visket ud
I oplysningstiden tager folket skridtet videre mod drømmen om en ny verden. Mennesket er frigjort fra kirkens og kongers indflydelse. De skal nu sammen bestemme på baggrund af fornuft og demokrati. I 1789 udbrød der revolution i Frankrig.
I Danmark var der dog stort set ingen, der talte for en voldelig revolution. Man ville reformere enevælden, ikke afskaffe den. Oplysningstiden endte med et blodbad i Den Franske Revolution og udstedelsen af menneskerettighedserklæringen i 1789. Oplysningstiden bliver visket ud og romantikken tager over, men det er en helt anden historie.
KILDER
Thiedecke, Johnny:“For folket : oplysning, magt og vanvid i Struensee-tidens Danmark”. Pantheon, 2004.
Struensee,“Om pressefrihed”, i Holger Hansen (red.) kabinetsstyrelsen i Danmark 1758-1772, bind 1, København 1916, s.46-7. Oversat fra tysk af Mikkel Thorup.
Dehn, Erik m.fl.“Gyldendals små opslagsbøger HISTORIE”, s. 164, Johann Friedrich Struensee
Pedersen, John (2014): “Candide” denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Fælleseuropæiske_skikkelser/Candide
Estrup, Hector og Høilund, Peter (2014) :“Naturret” denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Retshistorie/naturret
Nationalmuseet: “Oplysningstiden -Fyrste og folk” natmus.dk/historisk-viden/danmark/enevaelde-1660-1848/samfundet-under-enevaelden/oplysningstiden/
Hartling, Ole J. (2006) :“Verdens ondskab er stadige en gåde” religion.dk/ondskab-tværreligiøst-set/verdens-ondskab-er-stadig-en-gåde
