Den 10. februar 1900 udkæmpede teaterkritikeren Edvard Brandes og skuespilleren Robert Schyberg en duel på pistoler på grund af en dårlig teateranmeldelse som Brandes havde skrevet, men hvordan gik det så vidt?
Af Mikkel Hedegreen
Når man hører ordet duel, kan billeder komme frem af adelsmænd eller militærmænd med pistoler, der går hver sin retning for så at skyde på hinanden, for at opretholde æren som måtte være krænket.
Dog var Danmarks sidste duel ikke sådan et tilfælde, det var hverken adelsmænd eller soldater, nej det var to kulturmennesker – ja ligefrem åndsmennesker. Nogle man ikke ligefrem tænkte som de rette folk til at gribe til våben for at få løst en konflikt.
Her er der tale om forfatter, politiker, redaktør og medgrundlægger af dagbladet Politiken, Edvard Brandes og skuespilleren for det kongelige teater Robert Schyberg.
Det hele begyndte på det kongelige teater det hele startet i år 1900 i en februar måned, da Brandes var inde i teateret, som anmelder af Holberg-stykket ‘Mester Gert Westphaler’.
Brandes skrev om stykket i sit dagblad »Hele forestillingen havde et elevagtigt præg med hr. Schyberg som en Leander, der havde den underligste, forsigtige gang (man tør slet ikke antyde, hvad man kom til at tænke på).« eller retter Schyberg lignede en der havde gjort det i bukserne på scenen.
Den gode Schyberg var dog ikke helt tilfreds med denne anmeldelse, så han valgte at opsøge Brandes med en stok og slå ham i hoved med ordene “Ved De at De er en Æsel!”, det endte ud i regulær fægtekamp på åben gade, da Brandes begyndte at forsvare sig selv med sin paraply. Det sluttede dog med at paraplyen knækket og de gik hver til sit. Men det stoppede ikke den øvrige presse i landet for at skrive om deres fægtekamp og hvor hånligt det var at Brandes ikke krævet oprejsning efter man på åben gade bare kunne slå på ham.
Det endte til sidst med at presset blev for stort og de to herrer valgte at tage konflikten til en duel i Ermelunden, hvor de mødte hinanden med en pistol i hånden, derefter tog de sigte og de skyd nok bevist ved siden af, begge de to herrer, blod var ikke noget de ønskede, men æren var genvundet og de kunne gå hver sin vej med oprejst pande… troede de i hvert fald, de valgte begge to at skrive om deres duel og håbet på at slaget var overstået. Dog valgte pressen at lave mere hån og spot på dem begge.
Det havde også et juridisk efterspil, da dueller og våben ikke ligefrem var tilladt, så man valgte at give dem begge 14 dages fængsel til at tænke over deres opførelse.
Dog havde selve episoden og pressens hånlige artikler om dem ikke nogen tydelig betydning for dem begge og deres livfremadrettede.
Schyberg forblev en velkendt og anerkendt skuespiller og Brandes valgte nogle år efter den politiske vej igen, hvor han blev valgt ind i landstinget og sad der i lidt over 20 år.
