For over 200 år siden udkom juleeventyret om Clara og Nøddeknækkeren. Det er sidenhen blevet en af verdens mest berømte balletter og opføres ved juletid verden over. Men hvad skete der bag scenetæppet?
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
1 – Ikke skrevet til børn
Den originale historie var slet ikke en børnefortælling, men snarere et indblik i den mørkere side af menneskeheden – hvordan et mareridt kan bringe din største frygt frem i lyset.
Man har dog forsødet fortællingen sidenhen, for i første omgang udkom historien i bogform tilbage i 1816 af den preussiske forfatter E.T.A Hoffmann.
2 – Tjajkovskijs hemmelige våben
Komponisten Tjajkovskij bragte i al hemmelighed en celesta til Rusland fra Paris og spillede den for publikum ved premieren.
En celesta er som et klaver, men i stedet for strenge har den metalliske plader. Han gjorde alt for at andre ikke skulle få fingrene i det instrument, som man i øvrigt ikke kendte til i Rusland førhen.
3 – Premiere slog fejl
Nøddeknækkeren havde premiere den 18. december 1892 til en udsolgt forestilling på Mariinsky Theatre i St. Petersborg, Rusland.
Desværre blev balletten ikke modtaget godt og den blev stærkt kritiseret. De syntes, at dansen var middelmådig, og der var for mange dyr og børn på scenen. Historien går dog på, at Zar Nikolaj II roste komponisten for den vidunerlige musik.
4 – Kært barn har alt for mange navne
Marichen, Maria, Masha, Clara… Navnet på den unge pige, der redder nøddeknækkeren, har ændret sig mange gange.
I den originale historie hedder hun Maria eller Marie, mens Clara er navnet på en af hendes dukker. I Tyskland går hun nogle gange forbi Marichen. I Rusland fik hun navnet Masha, efter første verdenskrig.
5 – Revolution tvang balletten i eksil
Ved Oktoberrevolutionen i 1917 var balletten i fare, da kunstformen stak i mod alt, hvad Bolsjevikkerne stod for. De originale manuskripter, noter m.m. blev smuglet ud af Sovjetunionen.
Samlingen består af alt, der beskriver produktionerne på Skt. Petersborgs kejserlige teatre. De opbevares nu på Harvard University.
6 – Hvorfor lige en nødeknækker?
I tyske folkesagn menes det, at nøddeknækkere bringer held og lykke og beksytter familie og hjem. Derfor er det en gammel tradition at give børn en nødeknækker ved juletid.
Produktionen af nødeknækkere boomede tilbage i 1700-tallet, hvor minearbejdere uden arbejde fik job som træskærer. Men det er en helt anden historie.
Traditionen tro
I dag er det også blevet en tradition hos Det Kgl. Teater at spille Nøddeknækkeren som juleforestilling for hele familien.
Uanset om du er vokset op med balletten eller Barbie-filmen, så findes der altid en anledning til Tjajkovskij.
