I eftertiden er hun kendt som mor til Christian IVs anden hustru, Kirsten Munk. Men Ellen Marsvin var meget mere end det. For hun var en adelsdame, der i sin samtid var én af de største danske godsejere.
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Maleri: Ellen Marsvin, 1500-tallet – Portrætsamlingen på Frederiksborg Slot
Ellen bliver født den 1. februar 1572 på Landskrona Slot i Skåne. I 1589, Da hun er 17 år gifter hun sig med den 50-årige Ludvig Munk. Han var på denne tid statholder i Norge. Tidligere var han i flåden under Herluf Trolle. Nogle år senere får de datteren Kirsten Munk.

Ludvig dør i 1602 og i 1607 gifter Ellen sig igen. Men ægteskabet er kortvarigt, for han dør fire år senere.
Hun er på dette tidspunkt 39 år gammel og nu er hun igen enke. Hun begynder herefter at have fuld fokus på at administrere mange af de ejendomme hun ejede.
I 1615 gifter datteren sig med kong Christian IV. Som svigermor til Christian IV havde de et særligt bånd til hinanden. For kong Christian beundrede Ellens flair, når det kom til økonomi. Hun stod yderligere også bag opdragelsen af kongeparrets småfolk og ansvaret for Dalum kloster.

Da kongen bliver skilt fra Kirsten Munk, fastholder kongen sin relation med sin nu eks-svigermor. Med til historien, så var hun endda også med til at sørge for, at Vibeke Kruse blev kongens elskerinde.

– Frederiksborgmuseet.

Der kom dog knas i deres relation, da hun begyndte at støtte sine børnebørns ægtemænd.
Hun trak sig tilbage på sin herregård Ellensborg på Østfyn. En herregård som hun i 1616 købte af Corfitz Ulfeldts far Da hun dengang overtog skødet hed det Ulfeldtsholm, men Ellen ændrede navnet til Ellensborg, hvilket var en sjældenhed for dengang blev gårde navngivet efter slægter. Men det er en helt anden historie.

Overblik over Ellens godser:
- (1602-1616) ejer af Nørlund slot syd for Rold Skov
- (1616-1649) ejer af Ellensborg, før kaldt Ulfeldtsholm, ved Nyborg
- (1621-1630) ejer af Boller sydøst for HorsensKilder:
Kongernes Samling – Rosenborg: “Ellen Marsvin”, kongernessamling.dk (set 31-01-2023)
Kongegrave: “Ellen Marsvin (1572–1649)”, kongegrave.dk (set 31-01-2023)