I et afsnit af ‘Det sidste ord’ fortæller Ritt Bjerregaard om sin veninde, der på tragisk vis begik selvmord. Ritt har for år tilbage i sine erindringer skrevet om det, men hvad skete der?
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Inge var uddannet socialrådgiver og gjorde politisk karriere hos Socialdemokratiet. Her sad hun i Folketinget fra 1972–1982. Ved siden af sit politiske virke, skrev hun også bøger om bl.a. socialpolitiske og arbejdsmarkedspolitiske forhold.
Den politiske karriere begyndte, da hun i 1970 vælges til kommunalbestyrelsen i Karlebo Kommune under Socialdemokratiets røde faner.
Året efter blev hun valgt til Folketinget og må derfor forlade posten i kommunalbestyrelsen. I Folketinget kom hun med i den socialdemokratiske kaffeklub, som Ritt Bjerregaard tog initiativet til.
I 1979 var hun formand for Folketingets Socialudvalg og fra 1980 var hun næstformand i sit parti. Hun trak sig fra posten i 1983.
Året efter begår hun selvmord, da hun springer ud fra sit hotelværelse,, der lå på 6. sal. Det var under en socialdemokratisk kongres, der blev afholdt i Aalborg.
Historien dengang gik på noget sygdom efter en ulykke med en frituregryde og efterfølgende psykiske problemer. Men der lå også en grim hemmelighed bag, for da hun døde var der ikke nogen der rigtig talte om det. For efter Inges begravelse lod man hende gå i glemmebogen og hun bliver derved skrevet ud af historien.
Gennem sin politiske virke, blev hun behandlet elendigt af især de mandlige højtstående i Socialdemokratiet, ledet af Anker Jørgensen. Der foregik nogle brutale politiske magtkampe og dengang var politik et yderst mandsdomineret felt.
Balladen begyndte i 1980, da Inge får flere stemmer til næstformandsposten, end den kandidat som var ledelsens favorit. For de unge kvinder i partiet var det en stor sejr. Det var stort og Inge kæmpede bravt for ligestilling i partiet.
Men ikke alle var begejstret.
For partitoppen tog alle midler i brug for at vise, at en Inge slet ikke var i stand til at varetage denne post.
Det begyndte allerede på Inges første arbejdsdag, hvor de mobbede hende med, at hun ikke havde fået de dokumenter hun skulle bruge og hun blev ikke inviteret med til relevante møder.
Hun blev holdt udenfor. Også selvom hun havde kompetencerne, engagement og ikke mindst en ordentlighed og menneskelighed, som kunne have kommet partiet – og andre partier – til gode.
Selvom de fleste personer i denne fortælling ikke er live mere, så er Inges historie desværre også noget man ser i vores tid. Men det er en helt anden historie, som fortjener at blive fortalt – for disse historier må aldrig nogensinde må gå i glemmebogen.
Kilder:
Folketinget: “Inge Fischer Møller”, ft.dk (set 06/02-2023)
Marianne Kruckow: “Inge Fischer Møller”, Dansk kvindebiografisk leksikon – lex.dk (20/10-2021)
Søren Mortensen: “Ritt Bjerregaard i alvorlig anklage: S-top i 80’erne var medskyldige i politikers selvmord”, Berlingske.dk (31/08-2017)