Hvem Var Pigen Med Ansigtstatoveringen?

Olive Oatman så sin familie blive myrdet for øjnene af hende af en indianerstamme. Hun er i dag kendt for at have levet et liv blandt de indianere, der tog hende til fange. Som en del af dem fik hun en tatovering i ansigtet. Men historierne hun efterlod sig har for eftertiden skabt tvivl om, hvad der egentlig skete med hende, mens hun levede blandt indianere, som en hvid amerikansk pige.

Af Regitze Jørgensdatter Viborg

Foto: Olive Oatman- ©DP

Googler man ‘pigen med ansigtstatoveringen’ kommer der artikler op om unge mennesker der i en slem brandert fik en tatovering ansigtet og senere hen fortrudt det. I 2009 fortæller i belgisk teenagepige, at hun en tatovør skulle have tatoveret hendes ansigt med samtlige 56 stjerner, mens hun sov. Dette skabte en makaber shitstorm og skabte et dårligt ry for tatovøren. Kort tid efter krøb hun til korset og indrømmede, at hun selv havde bedt ham om det. Tager vi 100 år tilbage i tiden var der en pige ved navn Olive Oatman, som påstod at indianerne havde tatoveret hende i ansigtet uden hendes samtykke. Derved var hun med til at skabe en fortællingen der ødelagde de indfødtes omdømme. Historien har dog vist sig at være en anden.

Guldfeberen Var På Sit Højeste

I 1837 bliver Olive Oatman bliver født i Illinois. I en søskendeflok på syv vokser de op med den mormonske tro. Hendes far var tidligere landarbejder og ejede før en butik i New York. Men han ønskede at bedre liv for hans familie. Derfor slutter han sig til en flok kolonister, der var en gruppe brewistiske mormoner, som havde planer om, at bosætte sig i Yuma-området. De brewistiske mormoner blev ledt af James Brewster, der organiserede turen. På dette tidspunkt var der en del, som gjorde samme rejse. Turen var ofte hård da klimaet i området er barskt. Men det stoppede ikke de rejsende – tværtimod. i 1800-tallet var guldfeberen på sit højeste i USA og derfor søgte mange over mod den vestlige del for, at finde lykken.

Som mange andre mormonfamilier rejste Oatman-familien vestpå for at finde et bedre hjem.
©history.churchofjesuschrist.org

I sommeren 1949 påbegynder de deres rejse med 50 andre kolonister, hvor de tager turen ned af Santa Fe trail. Der gik dog ikke lang tid før uenighederne opstod og gruppen blev splittet op og gik nu hver deres vej. Brewster tog den ene halvdel videre mod det planlagte mål, og Olives far, Royse Oatman, førte den anden halvdel langs Rio Grande Gila-ruten, da han pludselige hellere ville søge med Californien. Turen var hård og ubarmhjertig og mange overlevede ikke rejsen.

Familien Blev Brutalt Myrdet

Efter familien havde rejst i ét år, slår de sig ned langs Gila-floden i New Mexico-territoriet, der i dag hører under staten Arizona. Olive er nu 13 år gammel og snart ville hun og hendes familie gå en grusom skæbne i møde. En dag bliver de angrebet af en gruppe Yavapai-indianere. Hun ser sin forældre blive brutalt myrdet af indianerne med krigskøller. De koldblodige indianer slår yderlige fire af hendes søskende ihjel. De skåner Olives og hendes 7-årige lillesøster Mary Anns liv. Deres bror bliver sammen med familien efterladt til døden, men han overlever og slipper mirakuløst væk.

Olive hævdede, at hendes familie blev angrebet af apache-indianere, men det var mere sandsynligt, at det var Yavapai-indianere.
©prescottazhistory.blogspot.com

De skal nu leve et liv blandt indianere. Olive beretter i eftertiden at de blev deres slaver og gik ofte tæv. Efter ét år blandt Yavapai-folket får de en dag besøg af en flok Mohave-indianere. De ender med at lave en byttehandel med Yavapai-folket, hvor søstrene indgår i den handel. For to heste, nogle grøntsager, tæpper og andre småting får Mohave-folket Oatman-søstrene i bytte. I 1853 bliver området plaget af en tørke, der er så slem at høsten ikke bliver som ønsket. Dårlig høst er lig med ikke så mange munde der kan mættes og de gik ud over mange i stammen, der sultede. Olive overlever tørken, men hendes lillesøster er for svag og dør.

Ansigtstatoveringen

I tiden med Mohave-indianerne fik hun en ansigtstatovering, som blev givet af høvdingen og hans kone. Da hun blev optaget i indianerstammen besluttede høvdingens kone, at male en tatovering på Olives hage, linjer og pile tegnet med blåt blæk. Olive troede dengang, at mærket identificerede hende som en slave, men mærket var et symbol på at hun havde Mohave-indianernes beskyttelse til at ‘gå ind i dødens dal’. Altså; at den gjorde hendes klar til efterlivet. Så det var faktisk en velsignelse. De fleste Mohave-kvinder havde tatoveringer på hagen. Desuden henvendte de indfødte sig til søstrene med ordet ‘ahwe’, som betyder ‘fremmed’, ikke slave eller fange.

I mellemtiden lever hendes bror Lorenzo et helt andet liv. Da han overlever massakren bliver han reddet af Maricopa-indianerne og han vender tilbage til de kolonister, som familien oprindeligt skulle følges med. Han ender på fort Yuma og dér bliver der sat en større eftersøgning i gang efter Olive og Mary Ann. Dog var det ikke lige til, men Lorenzo gav ikke op, trods at det næsten ville være umuligt at finde frem til dem og ikke mindst finde dem i live.

Olive Vender Hjem

Den 22. februar 1856 sker et mirakel, da et rygte går på at en ung hvid kvinde skulle leve blandt indfødte. Oplysningerne kunne tyde på, at der var tale om én Lorenzos søstre. Kommandant Francisco på fort Yuma sender derfor en Yuma-indianer afsted. Yuma-indianeren får hende opsporet til at Mohave Valley. Han får hende sat fri og tager hende med retur til fort Yuma.

Hun flytter til Albany i New York, hvor hun nu bor sammen med nogle slægtninge. Men livet blandt de indfødt havde sat sine spor. I de fire år hun havde levet blandt Mohave-folket havde hun været så meget inde i deres kultur, at hun næsten helt havde glemt sit modersmål engelsk. Oliver giver dog ikke op, da hun ikke har lavet andet end at kæmpe for overlevelse gennem sit liv. Hun starter derfor i skole, hvor hun hurtigt genvinder sit modersmål.

Udgiver Bestseller

Olive fortæller sin historie til den californiske præst Rev. Royal B. Stratton, der skriver dem ned. Allerede året efter i 1857 bliver bogen udgivet med titlen “Life Among Indians: Captivity of the Oatman Girls”. Publiceringen af bogen gør hende berømt og bogen blev en bestseller med hele tre udsolgte oplag. Præsten og Olive rejser derfor rundt, hvor hun holder en masse foredrag, hvor hun fortæller om livet blandt de indfødte. Mange af de ting hun sagde har man senere fundet ud af ikke passer; bl.a. løj hun om tatoveringen og hendes forhold til indianerne. Men som enhver anden selvbiografi der bliver udgivet i vores tid, så er der nok også en del, som har fordrejet sandheden i deres bøger.

Bogen om Olivas liv blandt indianere blev en bestseller – ©Wikimedia

Olive levede efterfølgende et normalt liv. Hun gik aldrig ud offentligt uden at have tildækket sin tatovering med et slør. Blandt amerikanere vakte den unge kvinde opsigt med sine blå ansigtstatoveringer, som hun fik da hun blev en del af indianerstammen. Men hendes opvækst blandt indianerne og at hun så sin familie blive myrdet fjorde at hun led af posttraumatisk stress og derfor havde hun altid en krukke med hasselnødder med sig. Det siges at krukken mindede hende om tiden hos indianerne. Hun begynder senere at læse på universitetet. I 1865 gifter hun sig med kvægmanden John B. Fairchild og sammen flytter de til Sherman i Texas. De adopterer i 1876 en pige ved navn Mamie og John bliver senere en meget velhavende bankmand. Hun dør i 1903 af et hjertestop, 65 år gammel, og begraves i Texas. Spøgelsesbyen Oatman i Arizona er opkaldt efter hende.