Mysteriet om Tycho Brahes falske næse

Tycho Brahe er nok en af de mest finurlige skikkelser i vores danmarkshistorie. Som 20-årig bliver han såret under en duel og derfor må gå med en protese resten af livet. Myter om hans pludselige død har ført tråde til selve protesten, man hvad er op og ned i denne historie?

Af Regitze Jørgensdatter Viborg

Illustration: Tycho Brahe Museum, Hven, Via Politiken.

Tilbage i 1566 drog den 20-årige Tycho Brahe til Rostock for at studere på byens berømte lægestudie. Særligt var Brahe interesseret i alkymi og botanisk medicin.

Billede: Rostock universitet ca. 1580 – kilde: Universität Rostock.

Senere samme år går han i duel mod adelsmanden Manderup Parsberg, der i øvrigt var hans fætter, og det går frygteligt galt.

Det sker efter Brahe og Parsberg kommer i et skænderi under professor Bachmeisters forlovelsesfest.

Billede: Professor Jacob Bachmeister (1562–1591), Kobberstik fra 1737 / Public Domain.

Det var uenige om noget, som ikke forekommer i historiebøgerne. Nogle skriver det var uenighed om, hvem der var den bedste matematiker, hvem der havde ret i en bestemt teori eller om det var en pige de ville sloges om.

Da de senere gik i duel blev han snittet af Parsberg, der skar Brahes næseryg væg og efterlod skillevæggen blottet. Historien ender dog alligevel godt, for Brahe får en kunstigt næse og han sluttede fred med Parsberg, som han også blev gode venner med.

Illustration: Parsberg-slægtens våbenskjold.

Stor efterspørgsel på falske næser i 1500-tallet

Det var dog næppe en sjældenhed, at han valgte at få en protese. På denne tid var der mange krige, dueller og slagsmål. Dertil var der en syfilis-epidemi, så efterspørgslen på falske næser var meget høj i 1500-tallets Europa. Den første protese var af voks, men senere fik han en lidt mere bestand protese.

Fotos: Proteserne på disse billeder er et eksempel på hvordan proteserne så ud engang. De er ikke Tycho Brahes, for man ved ikke hvordan hans protese rigtig så ud. – Fra: Science Museum London

Den nye næse var en protese, som blev holdt på plads med klister eller lim. Historiebøgerne beretter om, at selve protesen var af sølv eller guld – men i 2012 kunne danske og tjekkiske forskere afsløre, at protesen var af messing.

Mystikken om hans grav

Man åbnede nemlig Tycho Brahes grav i Prag tilbage i 2010, hvor der blev taget nogle kemiske analyser på en lille knolgeprøve fra hans næse.

Illustration: Tycho Brahe på observatoriet Uraniborg – fra hans egen bog *Astronomiae instauratae mechanica*, 1598

For de kunne ikke tage prøver direkte fra ‘sølvnæsen’, da den var væk. Man mener dog at den er blevet opløst med tiden. Men man ved ikke med garanti om næsen overhovedet kom med ham i graven. Formålet med at åbne graven var, at komme frem til en dødsårsag.

Hvem var Tycho Brahe?

Tycho Brahe kommer til verden i 1546 den 14. december, af forældrene Beate Bille og Otto Brahe på Knustrop gods i Skåne. Forældre var begge efterkommere af to førende adelsslægter. Han vokser derfor op i en meget fornem familie og er den førstefødte i en stor søskendeflok. Søsteren Sophie Brahe var bl.a. hans assistent.

Maleri: Søsteren Sophie Brahe (1559–1643) Allerede som 14-årig begyndte hun at forske i astronomiens verden. Hun er én af de få kvinder man kender fra dengang, som gjorde sig i dette fag.

Kort: Kongeriget Danmark-Norge ca. 1600. Kilde: Den store norske. Først i 1658 mister vi Skåne, Halland og Blekinge til Svensken.

På øen Hven i Øresund opførte han to observatorier. Først Uranienborg i 1576, men pladsen blev træng og derfor opførte han seks år senere Stjerneborg.

Kort: Hvens placering i Øresund. / Google Maps

Illustration: Observatoriet Stjerneborg, der i dag er på UNESCOs liste – tegning af Willem Blaeu omkring 1595.

Han skrev sine værker på latin – og skan skrev også digte.

Det var den danske stat, der finansierede ham og de var ganske gavmilde. Da kong Frederik II dør bliver Brahes forhold til magten langsomt svækket.

Maleri: *Portræt af Christian II (1481–1559), malet af Michel Sittow fra Flandern i 1515 – Statens Museum for Kunst*

For den nye konge, Christian IV, mener ikke at Brahe overholder sine forpligtelser som lensherre. Derfor mister Brahe mange af sine privilegier, da Christian IV bliver kronet i 1596.

Illustration af C.W. Eckersberg, ca. 1831:
Christian IV i besøg hos Tycho Brahe på Uranienborg – Statens Museum for Kunst/Public Domain

Derfor emigrerer han til det tysk-romerske kejserrige. Hvor han tager til Bøhmen og senere slår rødder i Prag og også ender sine dage dér. Han bliver hof-astronom hos kejser Rudolf II, hvor han arbejder på slottet Benatsky. Her møder han også Johannes Kepler, der fører Brahes arbejde videre.

Kort: Overblik over det tysk-romerske kejserige i omkring 1618.

Maleri: Portræt af Johannes Kepler (1571–1630) ca. 1610 – Kloster i Kremsmünster. – PublicDomain.

I eftertiden har Tycho Brahe skrevet historie, som en verdenskendt astronom, da man betragter ham som grundlæggeren af moderne observerende astronomi.

Hvad døde Tycho Brahe af?

Brahe dør i Prag den 24. oktober i 1601 ved hoffet hos den habsburgske kejser Rudolf II. Der var noget mystisk omkring hans død.

Maleri: Den tysk-romerske kejser Rudolf II (1552–1612) af Hans von Aachen ca. 1590’erne – Public Domain

En myte fortæller at han døde fordi hans blære var overfyldt. Dog er denne myte ikke sand.

Hele to gange har man gravet ham op og man er ikke kommet tættere på en årsag. Man talte om, at analyser fra knoglerne påviste mængder af kviksølv, som kunne komme fra nogle af Brahes forsøg – eller fra næse-protesen.

Mængderne var dog ikke nok til at kunne slå en ihjel.

Historien om Tyge Brahe ender dog ikke her – for der er så meget at fortælle om Brahe, men det har vi tilgode til en anden god gang. For han blev engang kåret til “årtusindets skåning” af lyttere på P4 Malmö og yderligere et krater på Mars opkaldt efter ham. Men det er en helt anden historie.