Snav Dig Tilbage Til Fortiden: Kyssets Historie

Gennem historien har kys været med til forme historien både på godt og ondt. Nogle blev forrådt, andre forelskede og nogle blev bare forarget. For når alt kommer til alt så er et kys ikke bare et kys. Men hvorfor begyndte vi mennesker at kysse hinanden og hvordan har vores læber været med til at forme verdenshistoriens gang? 

Af Regitze Jørgensdatter Viborg

Maleri: ‘Kysset’ af Gustav Klimt – ©Österreichische Galerie Belvedere

At kysse en anden persons læber er blevet et almindeligt udtryk for hengivenhed eller varme hilsener i mange kulturer verden over. Nogle forskere mener, at ‘kysset’ begyndte for millioner af år siden som et resultat af mund-til-mund-fodring, hvor pattedyrsmødre tyggede mad og derefter ‘tvang’ det ind i munden på deres unger. Mens den sande oprindelse af kys stadig er et mysterium, da vi ikke meget vi ved om kyssets tidlige historie.

Det allerførste dokumenterede kys

Hvis man dykker ned i kilderne, så er ét af de tidligste beskrivelser af et kys dokumenteret i Indien i år 1500 f.v.t.. Selvom disse indiske tekster vel at mærke beskriver mennesker, der kysser, så betyder det ikke at Indien var de første til at snave med hinanden. Rent faktisk mener man, at inderne historisk set var nogle ‘kyssepionerer’. 

For at finde flere eksempler fra den tidlige historie skal vi et par århundreder frem før vi finder den næste ledetråd. Vi bliver i Indien, da kildematerialet er det, som er bedst bevaret. Et eksempel er det indiske episke digt “Mahabharata”, der beskriver kys på læberne, som et tegn på hengivenhed: “Hun satte munden mod min mund og lavede en lyd, der glædede mig”. Digtet blev dog mundtligt overleveret i flere hundrede år før det endeligt blev nedskrevet i ca. år 350.

Har du mon hørt om Kama Sutraen? 

Du behøver ikke spille særlig hellig for de fleste har hørt om ‘sexbibelen’ ‘Kama sutraen’. Vi bliver derfor i Indien lidt endnu og kommer over i historiens lumre hjørne. Det kan rent faktisk godt beskrives, som en direkte ‘bibel’ i sig selv, da ‘Kama Sutraen’, også kaldet ‘Vatsyayana Kamasutram’ er en religiøs tekst.

Teksten beskriver seksuel adfærd og nydelse, hvor en række forskellige kys indgår. Værket er opdelt i 7 kapitler, hvor den mest berømte del beskæftiger sig med forskellige former for omfavnelse, kys og detaljerede beskrivelser af samlejestillinger. De øvrige kapitler omhandler bl.a. frieri og ægteskab, forførelsens kunst og prostituerede. Det sidste kapitel giver opskrifter på lyst- og potensfremmende midler. 

Romerne kyssede til højre og venstre

Indernes kyssetradition tog Alexander den Store med sig hjem efter han invaderede Indien i 326 f.v.t.. Herfra ser man de tidligste tegn på dokumenterede kys i den vestlige verden og med romerrigets udbredelse tager de det i den grad til sig. I Romerriget kyssede man på venner og familie som en hilsen. Derudover kyssede man sin herskers hænder og naturligvis kyssede romerne også på deres romantiske partnere. At de gamle romere kyssede til højre og venstre ses også i dag specielt i de sydeuropæiske lande. 

I både antikkens Grækenland og i Romerriget var kys en måde at formidle social status på og kysset blev brugt som udtryk for loyalitet blandt mænd i militæret og retsvæsenet. Nogle breve i romerriget var endda ‘forseglet med et kys’ og det leder måske tankerne hen på, at det var noget romerne gjorde, når de skulle sende et kærlighedsbrev afsted.

Men nej. At et brev dengang var blevet ‘kysset på’ betød, at man havde kysset det til at forsegle et juridisk dokument eller en forretningsaftale. Romerne opfattede derfor ikke kysset for at have en direkte forbindelse til noget romantisk, som ‘kyssepionerene’ i Indien. Kys er for eksempel nævnt i Homers ’Odysseen’, men som et udtryk for underkastelse og ikke som noget romantisk. 

Det katolske kysse-bræt og fredskysset

I løbet af middelalderen var det skik at “forsegle fjenders forsoning og pacificering med et kys.” Selv riddere gav hinanden et kys, kendt som ‘fredskysset’, før de gik videre til kampen og tilgav hinanden alle reelle eller imaginære fejl. Det hellige kys blev også fundet i kirkens ritual ved højtidelige lejligheder, såsom dåb, ægteskab, skriftemål, ordination eller obsequies. Men mod slutningen af ​​middelalderen forsvinder fredskysset, som det officielle tegn på forsoning. 

Indtil 1528 var det hellige kys en del af den katolske messe. For i den tidlige kristne kirke hilste man med ‘osculum pacis’ – ‘et helligt kys’. Man mente nemlig dengang, at kysset kunne skabe en hellig forbindelse mellem to mennesker. De fleste forskere mener, at formålet med dette kys var at etablere familiære bånd mellem kirkens medlemmer samt styrke fællesskabet. Allerede i 1200-tallet droppede man det traditionelle ‘hellige kys’, tilsyneladende på grund af en række bekymringer over de seksuelle, sociale og medicinske implikationer af faktiske kys. 

Pave Clemens V erklærede for eksempel i 1312, at det at kysse havde utugt som formål og derfor skulle anses som en dødssynd. I stedet introducerede den katolske kirke et kysse-bræt, som de kaldte ‘pax-brættet’ – ‘freds-brættet’. Brættet blev nu det, som menigheden skulle kysse på i stedet for at kysse med hinanden, når de gik til højmesse. Da Luther i 1500-tallet reformerer kirken bliver kysset trukket helt ud af gudstjenesterne i den protestantiske kirke.

Dødskysset der førte til påskefrokoster

Men var der ikke noget med et kys, der spolerede det for en kristen skikkelse? Jo, det var der nemlig. For da Judas kysser sin ven Jesus var det ikke en kærlighedsakt, tværtimod. Judas’ læber rørte Jesus, da han skulle vise romerne, hvem der angiveligt kaldte sig for Guds søn og derfor var en enorm trussel for den siddende romerske kejser. Jesus blev derefter korsfæstet og lang historie kort, så kan man takke Judas for at vi har djævelske påskefrokoster.

Bladrer man videre i litteraturens verden, så er kys koblet op på noget, der er faretruende og ligefrem forbudt. I værket ‘Romeo og Julie’ fra 1597 portrætterer Shakespeare kysset, som en dødelig og farlig akt, når den sker mellem de ‘forkerte’ elskende. Ligeledes ser man det i folkefortællinger om eksempelvis vampyrer. Mange litteraturkritikere i eftertiden har betragtet litteraturens vampyrisme, som et symbol på de fysiske og følelsesmæssige farer, der kan komme ved at kysse den forkerte person. 

Japans kyssetraditioner

Kysset, som en romantisk handling, blev først rigtigt introduceret for den japanske kultur i slutningen af 1800-tallet. Det første filmkys i “The Widow Jones – the May Irwin-John Rice Kiss” blev vist i Tokyo og skabte en sensation. Senere i 1920 udstiller den berømte billedkunstner Rodin sin skulptur ‘Kysset’ i den japanske hovedstad Tokyo. Men skulpturen var åbenbart alt for sensuel, så den skulle skjules bag et bambusforhæng. Det  var ganske normalt at kyssescener blev klippet ud af Hollywoodfilm, før de blev vist i Japan. 

I 1990’erne var det en nyhedssensation i japanske aviser, at der var opstået en tendens om at kysse i offentligheden blandt unge i Japan. Det lyder måske ikke særligt banebrydende, men hvis man kigger i den japanske kyssetradition, så var det “at kysse” en meget privat ting, som slet ikke hørte til i offentligheden.  

Det berømte broderkys

Det mest berømte af historiens ‘socialistiske’ kys, er i dag foreviget på Berlinmuren, men hvad gik det dog ud på? Under den Kolde Krig var det normalt blandt lederne i Sovjetunionen, særligt Østbloklandene, at man kyssede af ren høflighed. Det blev kaldt: “det socialistiske kys” – også kendt som ‘broderkysset’. Kysset kunne enten udføres på kinden eller direkte på munden. Kysset blev særlig brugt ved statsbesøg og partisamlinger

Kysset man i dag kan se på resterne af Berlinmuren skete tilbage i 1979, da DDR havde 30 års jubilæum. Kysset var en handling udført af Sovjetunionens leder Leonid Brezhnev og DDR’s leder Erich Honecker. Da muren faldt i 1989, malede den sovjetiske kunstner Dmitri Vrubel kysset på den østlige side af muren med titlen: “Min Gud! Hjælp mig med at overleve denne dødelige kærlighed.”

Et kys kan udløse 100 piskeslag

Det er ganske normalt at kysse i det 21. århundrede. Eller er det nu også det? Selvom man i mange kulturer rundt på kloden kysser, så er der stadig mange holdninger til, hvor og hvornår det er passende at kysse. Og ikke mindst hvem man kysser. 

Selvom vi i dag lever i et ellers veloplyst samfund, så findes der stadig mennesker, der lever i middelalderen. For i Iran kan en mand, der kysser eller rører ved en kvinde, som ikke er hans kone eller slægtning, blive straffet, såsom at blive pisket op til 100 gange eller endda komme i fængsel. I Dubai og Qatar, som mange danskere for tiden forguder, kan man risikere bøde- og fængselsstraf, hvis man kysser eller rører ved sin udkårne i det offentlige rum.

Men det er en helt anden historie. 

Fordybelse

BOGEN: “KYSSETS HISTORIE” – Den danske filolog Kristoffer Nyrop (1858–1931) udgav i 1897 bogen “Kyssets og dets histoire”. I bogen tager han udgangspunkt i den klassiske skildring af kyssets kulturhistorie i Vesten med sidespring til andre kulturer. Nyrop skriver også om kyssets fysiologi og oprindelse – og om dets utallige former og anvendelser gennem tiden. Bogen kan ofte findes, hvor du køber dine brugte bøger og uddrag kan findes på nettet.

BOGEN: “Kama Sutra” – blev du alligevel lidt nysgerrig på, hvilke gode tips og sexstillinger denne bog af en sex-bibel gemmer på? Bogen kan findes de fleste spirituelle butikker og hvis du allerede ved, at du vil gå ‘all-in’ og opnå god karma, så findes der et par gode ‘special editions’ på nettet. Men husk først at kigge efter bogen i din lokale boghandler for, hvad er mere sexet en “Kama Sutra” ? Det er at købe rigtige bøger i den virkelige verden..

Kilder

Little, Becky: “7 Momentous Kisses in History”, History.com (13/02–2020)

Wilson, Tracy V.: “The History of the Kiss”, How Stuff Works (set 07/01-2022)

Tiefer, Leonore: “The Kiss” , The Kinsey Institute, (set 07/01-2022)

Kong, Dolores: “Though Not Quite the Kiss of Death, Smooching Does Have Hazards.” Detroit Free Press (02/05–1989)

Harvey, Karen, ed.: “The Kiss in History”, Manchester University Press (2005)

Hildebrandt, Sylbille: “Sådan opstod kysset”, Videnskab.dk (12/04-2012)

Gorman, Kathleen: “A Passionate History: Kissing”, Hartford Courant (05/08/1995)

Barr, Cameron W.: “Japan’s Teens Pucker Up in Public”, The Christian Science Monitor (2/17/1998) 

Lorenzi, Rossella: “Kissing’s Long History: A Timeline”, Seeker (14/02-2013)