Hvem var BZ’erne? - Her er alt, hvad du skal vide om 80’ernes ungdomsoprør

Det var en løst organiseret gruppe, som besatte tomme bygninger. Det var en del af deres ideologiske kamp mod samfundets normer og ejendomsret. Selve navnet kommer af ordet ‘besæt’, men i begyndelsen var bevægelsen noget helt andet.

Af Regitze Jørgensdatter Viborg

FOTO: BESÆTTELSE I GYLDENLØVESGADE – VICE.COM

Det startede i 1981 under navnet Initivgruppen, der havde hovedformålet at Københavns kommune skulle stille et ungdomshus til rådighed. De havde et ønske om at der blev gjort opmærksom på det stigende boligmangel i København. Yderligere var deres hensigt med et ungdomshus, at ungdommen kunne få et fristed, hvor myndighederne ikke kunne blande sig i husets agenda.

Året efter, den 31. oktober 1982 efterkommer kommunen deres ønske og overdrager ejendommen på Jagtvej 69 til ungdommen. Dette blev begyndelsen på, hvad vi kender som ‘Ungdomshuset’.

Senere samme år ændrer Initivgruppen navn til ‘BZ-Brigaden’. Med det nye navn fik de også lavet en ny ønskeliste for nu havde de fået et Ungdomshus, men det var Initivgruppen – for hos BZ-brigaden var der andre ting der stod øverst på ønskelisten: flere ungdomsboliger.

UNGDOMSHUSET PÅ JAGTVEJ 69 ÅBNEDE I 1982 OG FOSTREDE EN LANG RÆKKE STORE KUNSTNERE. HER DET SORT SOL, SOM STARTEDE UNDER NAVNET SODS. – Vice.com

Hvad var der før BZ’erne?

Det var dog ikke dem, der havde opfundet den dybe tallerken når vi taler om et ungdomsoprør fra dansk side af. For omkring år 1970 opstod en bevægelse med navnet ‘Slumstormerne’. Det var en gruppe, der ligesom BZ’erne, var unge mennesker, som ville gøre oprør mod boligsituationen i København.

Denne gruppe opstod på baggrund af utilfredsheden og den boligpolitik man førte i Danmark tilbage i 1960’erne.

Hvad betyder ‘brigade’?

Navnet BZ-brigaden var dog ikke overladt til tilfældighederne. En brigade betyder en enhed i en større hær. Ordet er fransk og kommer af det italienske ‘brigata, som leder tilbage til det latinske ‘brigare’, der kan oversættes til ‘intriger’ eller ‘at strides’. Historisk set har en brigade sat sine største fodspor som en organiseret enhed, der er blevet inspireret af kommunismens grundprincipper. Det er derfor også grunden til, at medlemmerne i disse bidrager oftest kommer fra arbejderklassen og andre lag i samfundet, der lever med ulighed. I dette tilfælde inspireret af De Røde Brigader(1970–ca.1988).

Hvad var De Røde Brigader?

De Røde Brigader var en italiensk gruppe, der siden 1970 ville revolutionære staten. Det ville de gøre med brug af våben vel at mærke. De stod bl.a. bag en kidnapning af Italiens tidligere regeringsleder Aldo Moro i 1978. Samme år kidnapningen fandt sted bliver han fundet myrdet i Rom.

Illustration: De Røde Brigaders logo – Bid mærke i at farverne og symbolet med stjernen gå igen hos andre bevægelser i denne periode. F.eks hos den tyske gruppe RAF. Kilde: Wikimedia.

Var BZ-brigaden lige så voldelig som de italienske røde brigader?

De udviklede et slags politisk manifest, med en ideologi og en politisk handleplan hvori de retfærdiggjorde at vold var okay, hvis det altså blev brugt mod den undertrykkelse, som de oplevede. En undertrykkelse der, ifølge dem, kom fra kapitalismens rødder og gjorde livet surt for enkelte grupper og individer i samfundet. For udover at være inspireret fra en brigade i sydens olivenlunde, så sugede gruppen også inspiration til sig fra lignende grupper fra storbyer som Amsterdam, Zürich og Vestberlin.

Da BZ’erne flygtede gennem hjemmelavet tunnel

I 1982 bliver Allotria Huset på Nørrebro besat. BZ’erne bruger bygningen som et stort kollektiv og i stueetagen var der et lukket værtshus, som de genåbnede.

Allotria-huset, hvor politiaktionen udspillede sig. – Vice.com

Den 11. januar klokken ni om morgenen bliver der sat gang i en større politiaktion. En container med politifolk hejses op til 3.salen. Her formår politiet at bryde igennem muren. Det var dog ikke en normal aktion for med sig havde de udstyr fra forsvaret. Der var omkring 1.000 politifolk den dag og sammen havde de én mission: at gøre huset ubeboeligt.

Det gik hurtigt op for dem, at huset var tomt af mennesker. For BZ’erne kom politiet i forkøbet. De havde nemlig flygtet gennem en tunnel, som førte til Korsgade. Tunnelen var hjemmegravet og idéen til tunnelen kom fra en bog. Bogen var fra krigens tid og omhandlede fangeflugt fra en tysk koncentrationslejr. De havde planlagt dette til punkt og prikke, for et banner de hængte ud fra vinduerne havde teksten: “Vi bestemmer selv hvornår vi vil slås”.

Slagordene ’Vi bestemmer selv, hvornår vi vil slås’ blev første gang brugt under rydningen af ’Allotria’. Her bruges det i forbindelse med en demonstration i 1986. Foto: Heine Pedersen/ Gyldendal

I mellemtiden kom 35 BZ’ere op fra gulvet i en blikkenslagerbutik, som var en kælderbutik der lå overfor Allotria-huset. Foran butikken var der en parkeret lastbil, som holdte og ventede på at køre BZ’erne væk. Seks timer efter politiet begyndte deres aktion, var huset revet ned.

Avis: Forsiden på Ekstra Bladet dagen derpå. – Ekstra Bladet.

At BZ’erne valgte at undgå konfrontation den dag gjorde, at de vandt mediernes og befolkningens sympati, men de tabte samtidig også alle deres huse. Det førte til at mange af de oprindelige medlemmerne valgte at bevægelsen. ifølge PET var der ca. 400 medlemmer i ‘83, men året efter var det helt nede på 100.

PET’s operation: “Hafnia”

Et par måneder efter aktionen i Allotria-huset, iværksatte PET ‘operation hafnia’. Denne aktion satte gang i overvågning af tomme bygninger i Københavnsområdet. Samtidig begyndte PET også at overvåge og endda aflytte BZ-medlemmere. De indsatte også undercover medlemmere, som fungerede som meddelere, der kunne viderebringe informationer til PET. Aktionen gjorde at bevægelsens aktioner blev indskrænket og besætningerne blev mere kortvarige. I dag har stedet, hvor Allotria-huset lå, fået navnet “Ground BZero.”.

Slaget om Ryesgade

Bevægelsens skæbne blev afgjort ved ‘Slaget om Ryesgade’, tilbage i 1986. Bygningen Ryesgade 58 havde været besat i knap tre år. Det var boligadministrationen UngBo, der ejede ejendommen. De havde ikke anmeldt det til politiet, da de var i dialog med BZ’erne og de prøvede forgæves at finde frem til en fornuftig løsning.

De opgav at samarbejde med BZ’erne og bad politiet om at rydde ejendommen. BZ’erne var ikke begejstrede for beslutningen og iværksatte en protestdemonstration. Yderligere barrikaderede de nærliggende veje, så det blev besværligt for politiet at nå hen til bygningen. Det varede ni dage og blev forsidestof i pressen. Det hele endte fredeligt, da BZ’erne til sidst valgte at forlade stedet frivilligt.

Dem, der afløste “BZ’erne” var en bevægelse, der kaldte sig for ‘de autonome’. Der opstod flere grupper i Danmark under navne som ‘Autonome Revolutionære og ‘Den Røde Bande’. Fælles for disse grupper var at de fik inspiration fra den tyske bevægelse ‘Rote Armee Fraktion’(1968–1998), der ligesom De Røde Brigader i Italien, ville fremprovokere en revolution ved brug af vold og ulovlige midler. Men det er en helt anden historie.