Der var ikke mange i Lises tid, der turde at skrive om de ting hun skrev om. I hvertfald ikke, hvis man var en kvinde. Når man snakker om Lise Nørgaard vil alle tale om ‘Matador’. Men Lise Nørgaard ville også snakke om alt det andet.
Af Regitze Jørgensdatter Viborg
Foto: Ulla Aue | Fra: Scanpix Denmark
Lise kommer til verden i 1917 og vokser op i Roskilde. Som 18-årig kommer hun i lære som journalist på Roskilde Dagblad. I dag virker det ganske almindeligt, men dengang i 1930’erne betragtede man journalistikken, som et mandefag.
Gav husmødre en stemme gennem brevkasse
Senere kommer hun på dagbladet Politiken, hvor hun er med til at fremme bl.a. kvindestof. Da hun begynder på ugebladet Hjemmet får hun sin egen brevkasse. Men det var ikke hvilken som helst brevkasse. Kvinder kunne skrive til hende og få råd om sex, samliv og kærlighed. Det var tilbage i 1960’erne og bare tanken om at husmoderen nu fik en kritisk stemme var så nyt at hun fik hård kritik – men det ragede hende, for hun Lise Nørgaard var ikke bange for at være upopulær.
Skabte “Matador” i en mandsdomineret filmverden
I 1978 skaber hun en tv-serie, som de fleste danskere har set igen og igen – og som siden 1970’erne har haft en særlig plads i vores hjerter. Nemlig ‘Matador’. Hvert afsnit kostede 1 million kroner at producere og samtidig var det den første tv-produktion, som blev produceret uden for DR. Produktionen af den folkekære TV-serie havde sin base på Nordisk Film i Valby.
Men den var ikke populær hos alle. Serien mødte stor kritik. Kritikere mente, at serien var alt for forudsigelig. Internt i DR var der heller ikke så meget jubel. Men ude i stuerne sad danskerne klistret til skærmen.
Lise Nørgaard var med til at lægge grundstenen for danske tv-serier, og samtidig var hun et forbillede som kvinde, der formåede at slå igennem i et ellers meget mandsdomineret produktionsmiljø.
Desuden var Nørgaard også episodeforfatter på ‘Huset på Christianshavn’. Hun skrev også manuskriptet til spillefilmen “Mor bag rattet” (1965) og efterfølgende de to Dirch Passer-film: “Mig og mafiaen” (1973) og “Mafiaen – det er osse mig” (1974) Filmen “Mig og Mafiaen” sikrede Dirch Passer en Bodil for bedste mandlige hovedrolle.
Derudover skrev hun også tekster til satireprogrammer på Danmarks Radio, samt medforfatter på en radioføljeton. Udover at skrive til blade, aviser, tv og radio – så skrev hun også romaner. Mest kendte er de to selvbiografier “Kun en pige” (1992) og “De sendte en dame” (1993).
Ikke som alle de andre mødre
Hun var ikke den ideelle kvinde, for hun brød sig ikke om huslige pligter. Hvorfor hun senere udgiver en kogebog med titlen “Mad uden tårer – hurtige retter for én eller to”. Da Lise fylder 100, kommer det frem i en bog, at hendes børn ikke synes hun ligefrem var den bedste mor. For der var en skilsmisse, masser af flytninger og så arbejdede Lise også en del mere end den gennemsnitlige kvinde dengang. Desuden var hun heller ikke den, som børnene kom til, hvis der var følelser involveret for Lise havde det svært med følelser. Lise foretrak at bearbejde sin følsomme side i enrum.
“Husmoder-fælden” og fri abort
Gennem 1950’erne og 1960’erne var hun aktiv i bl.a. Dansk Kvindesamfund. Mange den dag i dag har stadig de skeptiske briller på, når man snakker om Lises kamp for ligestilling. For hun var fortaler for, at kvinden selv skulle tage affære for ikke at ende i “husmoder-fælden”. Skeptiker eller ej – for da Lise blev født i 1917 havde kvinder kun haft stemmeret i to år. Trods stemmeret, så var der stadig lang vej igen for ligestillingen i Danmark. Og det var en kamp som hun hjertens gerne ville tage op og diskutere. Blandt andet kæmpede hun for kvinders ret til egen bolig, for en ændring af skatteloven – og mest af alt for retten til fri abort.
Ridder af Dannebrog
I 1994 modtog hun den højeste pris, som en borger kan få. For hun blev ridder af dannebrog – ligesom Mads Skjern i ‘Matador’. Selvom man ikke lige umiddelbart tænker at Lise og Mads skulle have noget tilfælles, så var de begge first movers. Dog skal det tilføjes, at Lise selv mest identificerede sig med karakteren Regitze Varnæs.
Lise havde dog ikke interesse i at følge med tiden. For som en first mover, skabte hun selv sin tilværelse. Teksterne blev altid forfattet på en skrivemaskine fra hermes. Det var hendes trofaste skrivemaskine og da hun startede på Berlingske nægtede hun at skifte til noget andet. I hendes kontrakt stod der derfor skrevet, at hun ikke skulle “skrive elektronisk”. En computer skulle hun i hvertfald ikke eje, og SMS’er og Facebook kunne man glemme alt om. For som hun sagde: ”Så megen kommunikation er der da ingen, der har behov for”. Det var hendes omgangskreds også klar over, for de kunne glemme alt om at ringe til Lise, når der blev sendt tennis i fjernsynet.
Udover at være aktiv på tasterne, så var hun også aktiv på tennisbanen og på ski. For hun spillede tennis til hun blev 80 og ski til hun fyldte 90. Selvom hun ikke brød sig om husmoderrollen, så lavede hun altid mad fra bunden. Hun gik op i de små detaljer. Dækkede bord med stofservietter og sølvbestik. Og hun sørgede altid for at have pænt undertøj på, for hvis man nu skulle kradse af, så skulle man i hvertfald ikke kastede skam over de efterladte.
Lise Nørgaard døde 1. januar 2023. Hun ønskede at blive husket på godt og ondt og til sin begravelse skulle der synges salmer af B. S. Ingemann Hun blev 105 år gammel.
Lises karriere:
Bøger (i udvalg)
’De sendte en dame’ (1993)
’Kun en pige’ (1992)
’Stjernevej’ (1981)
’En hund i huset’ (1980)
’Volmer. Portræt af en samfundsstøtte’ (1970)
’Sorte syvlinger’ (1961)
’Med mor bag rattet’(1959)
Arbejde som journalist
Berlingske Tidende, 1980-88
Hjemmet, 1968-80, blandt andet som chefredaktør
Politiken, 1949-68
Roskilde Dagblad, 1935-49
Film
‘Mor bag rattet’ (1965)
‘Mig og Mafiaen’ (1973)
‘Mafiaen – det er osse mig’ (1974)
TV-serier
’Brødrene Mortensens jul’ (1998)
’Mor er major’ (1985)
’Én stor familie’ (1982-83)
’Matador’ (1978-1981)
’Huset på Christianshavn’ (1970-77), 8 episoder
Kilder