Det kan du rent faktisk få svaret på i dokumentaren ‘Grand Theft Hamlet’, som blev til under et corona-lockdown. Af alle de corona-projekter, der kom ud af den pandemi, er det her det, der har rørt mig mest.
Af Regitze Jørgensdatter
Foto: Rockstar Games
ANMELDELSE – “… at opsætte eller ikke at opsætte Hamlet i GTA.” Det har nok været det store spørgsmål blandt skaberne af dokumentarfilmen ‘Grand Theft Hamlet’, da de under det 3. corona-lockdown i UK satte sig for at opsætte det mest velkendte stykke med 400 år på bagen i et af vores tids bedst sælgende computerspil.
Men hvordan hulan får man idéen til det her?
Under en blodig politijagt, inde i computerspillet, søger de to venner Sam og Mark tilflugt ved et kæmpe amfiteater, der sætter tanker i gang hos dem; næsten alt i GTA er muligt, så hvorfor ikke bruge dette univers til at lave en opsætning af verdens mest berømte Shakespeare-stykke?
De tager udfordringen op og prøver at headhunte andre spillere inde i spillet. Instruktøren Pinny Grylls tager med på det her eventyr for at dokumentere det, men også for at få tid med sin mand der bruger lidt for meget tid inde i spillet.
Med brugernavnet Hamlet_TheDane sætter instruktørens mand Sam, sig for sammen med sin ven Mark, at lave en casting inde i spillet. Det går ikke som forventet, eftersom størstedelen af spillerne bare vil skyde på hinanden og stjæle biler.
For hvad er chancerne for at de finder folk der både holder af GTA og Shakespeare?
De får dog samlet et lettere ustabilt, men yderst dedikeret, cast der bl.a. består af en litteraturagent der låner sin nevøs GTA-konto, en transkønnet der lige har åbnet op for sin familie, et rumvæsen der hellere vil re-citere Koranen, en kendt gamer, og en der lige har mistet en der stod dem nær.
På trods af deres forskelligheder, lærer de sammen nye sider af dem selv – præcis ligesom Hamlet gør. At de hver især gennemgår en form for eksistentiel krise.
Særligt åbner dokumentaren op for noget, som mange har svært ved at sætte ord på; mænds mentale helbred. Noget der i den grad var et overset emne dengang og desværre også er det i dag.
Coronas skygger giver fortællingen en dybde, man ikke havde forventet. At mange af dem brugte GTA til at slippe væk fra virkeligheden. Det blev en slags flugt og et safe space for de mørke tanker, som mange gik rundt med under pandemien.
De fandt nok ikke svaret på livets store spørgsmål, men sammen fandt de hinanden i fællesskabet. De samler et team og går i gang med at øve i deres hovedkvarter, som er døbt ‘Elsinore’. (Helsingør red.)
Modstand møder de i den grad. Udover at prøverne bliver afbrudt af skyderier, politijagter, flystyrt og luftskibe der eksploderer – så vil ingen teatre i den virkelige verden støtte op eller tage denne opsætning seriøst.
For mange kunne tænke at det her snildt kunne have været en video på YouTube.
Jeg tror ikke nogen af os i biografsalen havde regnet med, hvilket episk eventyr man kunne få ud af GTA. Da jeg tog ind for at se den her dokumentar, var det med hensigten at opleve noget så mærkeligt, at det kun kunne blive underholdende.
Det tog en drejning og blev en stærk fortælling om, hvad der skete med mange af os under corona. Selv ender deres opsætning med at vinde en pris til en teaterprisuddeling ‘The Stage Awards’.
Mange ville nok tænke, hvorfor et historiemedie ville anmelde noget så b-filmsagtigt som en dokumenar optaget i et voldligt computerspil. Shakespeares Hamlet er det mest velkendte stykke i verden og GTA er også historisk i sig selv, eftersom det er det mest berømte og bedst sælgende i hele verden.
Dokumentaren er teknisk specielt, eftersom den udelukkende er støbt sammen af skærmoptagelser fra computerspillet GTA. Det er tydeligt, at vi har at gøre med en erfaren instruktør. Framingen af disse in-game-optagelser sætter gode rammer for oplevelsen og yderligere har man udnyttet at Grand Theft Auto i sig selv er et aldeles flot univers med respekt for detaljen.
Udførelsen er også ret interessant i sig selv, eftersom covid-pandemien gav os alle begrænsninger for vores daglige færden. Det er sikkert at vi i fremtiden ser meget mere til dokumentarer, og film generelt, der aktivt bruger computerspil til at bygge en setting for det visuelle.
Jeg tror dog næppe, at man ikke vil kunne lave det her igen. For så skal der komme endnu en corona-pandemi og det tror jeg ikke nogen af os ønsker at gennemleve igen. Det tror jeg heller ikke at folkene bag ‘Grand Theft Hamlet’ har lyst til.
Af alle de corona-projekter der kom ud af den pandemi, er det her det der har rørt mig mest.
‘Grand Theft Hamlet’, dokumentar / Sam Crane & Pinny Grylls / Storbritannien / 2024 / 88 min