Det er nu 250 år siden at retssagen mod Johann Frederich Struensee blev ført. Vi ved allerede at fortællingen om Struensee ikke ender godt, men hvem var Struensee, som kom til at fremstå som en oplysningens apostel, der forsøgte at brede det varme, gyldne lys ud over det barbariske Danmark?

Af Regitze Jørgensdatter Viborg 

Foto: Still fra “En kongelig affære”, Rasmus Videbæk/Nikolaj Arcel 2012

1 – Blev kongens livlæge ved et tilfælde

Det lå ikke i kortene, at han skulle være kongens livlæge. For Struensee blev headhuntet til at ledsage kongen på en to-årig dannelsesrejse i 1768. Det var grev Rantzau, der havde anbefalet ham, for kongens 65-årige livlæge, Hans Piper, kunne ikke ledsage kongen, da han var for gammel til at tage med på en så omfattende rejse. 

Efter rejsens afslutning, ledsagede Struensee kongen tilbage til København. Fra 1769 blev Struensee kongens livlæge med en årsløn på 1.000 rigsdalere. Året efter nedlægger han geheimekonseillet, da han bliver udnævnt som kongens kabinetmester. 

2 – Havde hed affære med dronningen 

Omtrent hundrede år efter Struenses virke malede Kristian Zahrtmann Scene fra Christian VII’s hof med Christian 7., Caroline Mathilde og Struense som motiv. Fra Den Hirschsprungske Samling.

Da han bliver kongens private læge tilslutter han sig hoffet på Christiansborg i København. Kort tid efter indledte han et forhold til dronningen, Caroline Mathilde. Hun føder prinsesse Louise Augusta, som var et produkt af deres affære. Udover et barn hjælper hun man med at regere landet i kongens sted.

Christiansborg Slot blev bygget i 1736 og var Nordeuropas største slot. Her bor kongen og dronningen med et hof på omkring 1.000 personer. © Rosenborg Slot

3 – Blev en magtfuld ‘diktator’ i kongeriget

Det er måske den mærkeligste fortælling i europæiske diktaturhistorie. For Struensee opnåede reel diktatorisk magt og regerede gennem ordrer underskrevet af kongen gennem to år. Indtil han ved et kup bliver afsat, sigtet for majestætsfornærmelse og dømt til døden.

Forsiden af den “Kongelige Act” fra december 1770 hvormed Struensee afskaffede Gehejmekonseillet, og derved officielt blev statsleder i Danmark.

I næsten to år regerede Struensee i kongens navn. Struensee gennemførte et stort reformprogram, der var inspireret af oplysningstidens store tanker og idealer. Han afskaffer for eksempel brugen af tortur og censur i Danmark. Man kan vist rolig sige han være mere produktiv end nutidens politikere inde på Borgen. 

4 – Indførte trykkefrihed og blev hyldet af Voltaire 

Folket er trætte af censuren og fra 1661 skulle blandt andet bøger godkendes af censuren, hvilket betød, at magthaverne kunne stoppe tekster, der var kritiske over for bl.a. adel eller kirke. I 1770 bliver censuren kortvarigt ophævet af Struensee.  Og det var ganske enestående, at en enevældig stat, indførte trykkefrihed. Den franske oplysningsfilosof Voltaire skrev et offentligt brev til Christian VII, hvori han hyldede det danske monarki som Europas mest frisindede.

Én af Oplysningstidens markante skikkelser var den franske filosof og forfatter Francois Voltaire.
 Fra: Lebrecht Authors / Scanpix

Discover more from Tilbage Til Fortiden

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading